Kanosejlads på Susåen
Sejladsen på Susåen reguleres for at beskytte naturen.
Det betyder, at der på samme tidspunkt højst må sejle 35 gæstekanoer og 185 udlejningskanoer, heraf 35 som timesejlads fra Næstved til Holløse Mølle. Desuden må der sejle hjemmehørende både, hvor ejeren bor i en af kommunerne ved Susåen. Til dem regnes alle med bopæl eller sommerhus som ligger inden for Næstved, Sorø, Ringsted og Faxe Kommune. Foreninger og klubber i de samme geografisk afgrænsede områder kan også søge.
Siden 1994 har der været regler for sejlads på Susåen og i Tystrup-Bavelse søerne.
Sejladsen er nu reguleret af en bekendtgørelse nr. 414 af 27. maj 2009 fra Miljøministeriet. Målet er, at sejladsen kan fortsætte samtidig med, at naturen ikke slides ned. Du kan finde svar på mange af dine spørgsmål i bekendtgørelsen.
Bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssig sejlads på Susåen med sidevandløb og på Tystrup-Bavelse Søerne
Se også betingelser og gode råd, når du sejler på Susåen
Alle både, der sejler på åen og søerne, skal have en nummerplade. Ved køb af nummerplade udleveres folderen "I kano på Susåen". Folderen indeholder kort over faciliteter og betingelser for sejladsen, som skal efterleves.
Se oversigtskort (pdf, nyt vindue)
Se hele folderen "I Kano på Susåen 2011 - 2015" (pdf, nyt vindue)
Ud fra nummeret på en kano, er det muligt at finde frem til ejere af både eller sejlere, der ikke overholder betingelserne for sejlads på Susåen. Indberetning vedrørende udlejningsbåde skal ske til de respektive kanoudlejere. Vedrørende andre både kan du kontakte Næstved Kommune.
Link til ansøgning om nummerplader
Udlejningskanoer
Udlejningskanoer har nummerplade og folderen udleveres af udlejeren, så enhver lejer er informeret.
Oversigt over kanoudbydere kan ses i faktaboksen til højre og i folderen "I kano på Susåen".
Egen båd/gæstenummerplader
Foretrækker du at sejle i egen båd, som ikke er registreret som hjemmehørende, kan gæstenummerplade og folder bestilles for 1 til 4 dage på Kongskilde Friluftsgårds Naturafdeling, Skælskørvej 34, 4180 Sorø, eller tlf. 5784 9277. Er det udenfor telefontid eller telefonen evt. ikke bliver taget, så send en mail med din bestilling af gæstenummerplader. En gæstenummerplade koster 100,-.
mandag til torsdag kl. 9.00 til 14.30
fredag kl. 9.00 til 12.00
lørdag og søndag kl. 11.00 til 16.00
Sidst opdateret den 7. maj 2013