Nyt om vandløbene 2009
Årets gang afspejler sig i og ved vandløbene. Planterne spirer, gror og visner. Fisk og smådyr lever og yngler. Åmændene plejer vandløbene, så regulativernes bestemmelser overholdes. Mængden af vand varierer med større vandmængder om vinteren og mindre vandmængder om sommeren.
Natur & Vand vil med jævne mellemrum gennem året fortælle om nyheder og aktuelle begivenheder i og ved vandløbene.
Samarbejdet bliver i år udvidet med endnu flere lystfiskere og naturfolk. Også kommunens egen Produktionsskole, Susågården deltager i dette års gyderegistrering. Desværre har Produktionshøjskolen i Ringsted måtte trække sig ud i år pga. af mangel på ressourcer.
Vi kortlægger igen i år, hvor havørrederne gyder i udvalgte åer. Det kommer til at dreje sig om Saltø Å, Harrested Å, Bjørnebækken, Hulebækken (tilløb til Even Å), Flads Å, Ellebækken, Rønnebækken, Rødlersbækken , Kyllebækken og Hulebæk som er et tilløb til Tystrup Sø.
Som noget nyt forsøger vi yderligere at gennemgå 4 åer denne vinter. Det drejer sig om Møllebækken (tilløb til Snesere Å), Fiskebækken (tilløb til Fladså), Krobækken og Herredsbækken, som begge har udløb i Præstø Fjord.
Deltagerne uddannes i den kommende tid til at finde og måle de steder i åerne, hvor havørredhunnerne har gravet deres befrugtede æg ned. Deltagerne udstyres med kort og en tilladelse til at gå langs de udvalgte åer i Næstved Kommune.
Med de resultater vi får, kan vi se, hvor ørredernes gydepladser er. Vi registrerer også spærringer, der hindrer havørrederne i frit at vandre op i alle dele af åerne. Resultaterne gør det også muligt at vurdere havørredbestandens størrelse og gydesucces i de enkelte vandløb og dermed risikoen for indavl. Det er meget vigtigt, at en bestand er livskraftig og kan klare sig uden hjælp fra udsætningsørreder. Vi vil også få et overblik over, hvor der er behov for at lægge groft gydegrus ud på åbunden til gavn for de kommende års gydninger.
Gydningerne kortlægges i perioden december-februar. Derefter bearbejdes data og resultaterne offentliggøres på det afsluttende møde i april. Den færdige rapport vil efterfølgende være tilgængelig på kommunens hjemmeside i starten af maj måned.
Faktaboks: Viden om havørreden
Havørreden gyder i ferskvand, men lever det meste af sit liv i saltvand. Gydemodne havørreder trækker hvert efterår op i egnede åer, hvor de danner par, ofte en hun og flere hanner. Havørredhunnen graver en gydegrube i åbundens grus og småsten. Her lægger hun sine æg. Inden de dækkes til med grus og sten, befrugtes de af havørredhannerne og til tider bækørredhanner. Æggene udvikler sig i gruset gennem vinteren.
En af de første dage i foråret klækker æggene. Når ørredynglen har opbrugt deres blommesæk (medfødt ”madpakke”) maser de sig ud af åbundens grus og svømmer frit på åens laveste steder. Allerede samme efterår er de fleste små ørreder vokset til 6-7 cm. Efter 1½-2½ år i åen vandrer de om foråret i småflokke ud i havvand og kommer først tilbage som voksne gydemodne havørreder efter 2-4 år. På det tidspunkt er havørredhunnerne 50-70 cm lange. |
Næstved Kommune gennemfører netop nu et reguleringsprojekt i mellemste Fladså ved Lille Tvede. Kommunen er i samarbejde med 4 lodsejere nu i gang med at føre en del af Fladsåen tilbage til sit oprindelige løb på baggrund af gamle matrikelkort fra 1808. Gensnoningen sker på en samlet strækning af 1,8 km. Og hele strækningen vil blive forsynet med yderligere 35-37 nye sving.
I forbindelse med de indledende undersøgelser i den lille ådal påviste arkæologerne rester fra jernalderen i form af blandt andet potteskår.
Projektet betyder, at Fladsåen nu bliver ca. 800 m længere og mere snoet med mere groft grus og flere sten på vandløbsbunden. Netop sådanne forhold er ideelle for Fladsåens trængte ørredbestand. Det er netop i åens grove grus og sten, at ørrederne lægger deres æg om vinteren. Og det er også herfra den spæde ørredyngel dukker op af i slutningen af april måned.
De større sten, som udlægges på strækningen giver strømlæ for ørrederne og beskytter dem mod fjender såsom fiskehejrer, som gerne spiser små ørreder. Også åens øvrige dyre- og planteliv har stor glæde af denne forbedring i Fladsåen.
Projektet betyder, at der i alt bliver udlagt 610 tons gydegrus og 250 tons sten, hvilket svarer til 30 lastbillæs sten og grus. Det egentlige gravearbejde starter i slutningen af november med gravemaskine og strækker sig over 30 dage.
Inden åens gamle løb fyldes med jord, vil alle fiskene blive fanget ved elfiskeri af kommunens biologer og flyttet over i det nye løb.
Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til naturgeograf Søren Madsen eller biolog Palle P. Myssen, Natur og Vand, Næstved Kommune på tlf. 55886165 el. 55886171, evt. via email; eller .
Ellebækken er et af kommunens fine små vandløb. Åen løber fra Øverup, gennem Næstved By ved Kalbyrisvej og videre til Susåen neden for sygehuset.
Og der lige midt i folks parcelhushaver langs Kalbyrisvej går havørrederne op for at gyde om efteråret sammen med bækørrederne, som bor der fast.
Ellebækken er et lille vandløb, som let kan tørre ud. Det er meget følsomt over for tørre, varme somre, sådan som det jævnligt er her hen i august, og som det også har været i år.
I august-september i år gik det så galt igen. Der var ikke mere vand i Ellebækken og mange fisk og smådyr måtte dø.
Et sørgeligt syn møder folk, som ser ned i vandløbet. Der ses især mange døde ørreder. Der er små ørreder på omkring 10 cm. De blev klækket sidste april og ville nu bare have været halvstore børn. Der er også større ørreder på 15 -20 cm. De ville nu have været teenagere, som snart skulle have været svømmet ud i havet eller have fundet sig til rette i åen som bækørreder. Og så endelig de store, voksne ørreder på op til 40 cm, som skulle have gydt i den kommende vinter.
I vandløbet ses også store mængder af døde tanglopper. De skulle have været ørredernes føde, men nu er de også døde.
Når vandet kommer tilbage skal de overlevende smådyr og fisk til at genopbygge bestanden.
Ellebækken skal nok komme sig igen. Det har den gjort mange gange før. Men hver gang den tørrer ud, er det et hårdt slag for livet i åen.
Igennem vinteren 2008-09 har frivillige lystfiskere, Ringsted Produktionshøjskole og kommunens åmænd i samarbejde med Næstved Kommune gennemgået og registreret havørredernes gydninger (brudefærd) i åerne. Registreringen er sket på mere end 66 km åer.
Den frivillige indsats har gjort det muligt at indsamle disse nødvendige oplysninger fra i alt 9 åer i Næstved Kommune. På baggrund af registreringerne er der nu lavet en rapport, der redegør for såvel udvikling som status for bestandene af havørred i Næstved Kommune i 2009.
I forbindelse med registreringen af havørredernes gydegruber* er der samtidig registreret, hvor meget åbund der er egnet til gydning for havørred. Disse områder er typisk strækninger på åen med jævnt fald og med grus og sten på åens bund.
Faktaboks:* - Når havørrederne gyder vandrer de op i åer og bække, og graver deres æg ned i vandløbsbunden på steder, hvor åbunden består af groft grus og småsten.
- En sådan gravning kaldes en gydegrube og består af en bunke af grus og småsten, hvori de nedgravede æg ligger.
- Gydegruber genkendes let ved at fremtræder som lyse pletter på ½-2m2 på en normalt mørk åbund.
- Når ørredægge klækkes nede i gruset i april, går der 3 uger før ørredynglen kan ses frit svømmende i åens vand.
|
De gennemgåede åer er følgende; Fladså, Saltø Å, Hulebækken (Tilløb til Tystrup Sø), Jydebækken, Ellebækken, Rønnebækken, Rødlersbækken, Hulebækken (Ved Tappernøje) og Bjørnebækken.
Desværre viste gennemgangen af Jydebækken og Rødlersbækken, at de 2 åer slet ingen opgang af havørred havde i vinteren 2008-09. Hulebækken (Tilløb til Tystrup Sø) og Ellebækken ved Næstved, havde en meget lille samlet opgang på kun mellem 6-10 havørreder. Dette er alt for lidt til at kunne opretholde en sund ørredbestand i åerne.
Samlet set viste registreringerne at mere end 550 havørreder har været oppe i de 9 åer for at gyde i den forgangne vinter. Imidlertid burde antallet af havørreder være langt større. Bedst går det i Saltø Å/Harrested Å, hvor næsten 400 havørreder har været på brudefærd/gydning i den forgangne vinter. Dette skyldes delvist udsætninger af små ørreder hver sommer. Men helt afgjort også at der er gennemført miljømæssige forbedringer, ikke mindst i Harrested Å gennem de seneste 15 år. Harrested Å er således også den eneste af de gennemgåede åer, der har en tilfredsstillende opgang af havørreder.
Registreringerne viser også, at bunden i næsten alle åerne er meget sandede og uegnet til ørreder. Derfor ligger der en stor opgave i de kommende år, i at forbedre forholdene i de bedste af åerne i Næstved Kommune. Dette kan ske gennem udlægning af sten og grus på egnede steder og etablere sandfang på de mest sandede strækninger af åerne. Ved udlægning af grus og sten kan havørredernes gydemuligheder forbedres, og dette vil forhåbentlig resultere i mange flere små levedygtige ørreder i vore åer i fremtiden. Dette er en vigtig opgave for Næstved Kommune i de kommende år for at kunne opfylde EU-Vandrammedirektivets mål om, at alle åer skal have en god økologisk tilstand senest i 2015.
Samarbejdet med bl.a. lystfiskerne i Næstved kommune fortsætter også i den kommende vinter. Vi håber dermed at få undersøgt flere åer for at få et endnu bedre grundlag for, hvor kommunen skal iværksætte forbedringer først og til glæde for de gydende havørreder og ikke mindst de kommende generationer af ørred i åerne.
Se rapporten Ørredbestande og fysiske forhold i udvalgte vandløb i Næstved Kommune 2009
I de kommunale åer skæres vandplanterne 1 – 2 gange om året af åmænd. En del af åens planter skæres af, så vandet bedre kan løbe året rundt. Den første skæring sker i juni-juli. Den anden skæring sker i perioden august – 
november.
Normalt vil vandløbenes planter først visne væk og gå i opløsning i løbet af vinteren. Efterårets store regnbyger vil kunne give oversvømmelser på laveste arealer. Derfor skæres planterne af åmændene.
Omfanget af skæringerne er beskrevet i de enkelte åers regulativer. Regulativerne er skriftlige aftaler mellem bredejerne og vandløbsmyndigheden. Her beskrives skæringernes omfang og en del af de rettigheder og pligter, som både bredejere og vandløbsmyndighed har.
Skæring af grøden foretages af åmænd med le, motorle, grødeskærebåd eller en entreprenørmaskine med et 2-3 m bredt skær, der er udformet som en lang række skærende knive - en mejekurv. 
Åmændene kan enten være ansat hos entreprenører eller hos kommunens Parkvæsen. For at sikre bedst og billigst arbejde bliver skæringen af åerne med nogle års mellemrum sendt i udbud.
I foråret blev skæring af grøde i 162 km kommunale vandløb udbudt. Udbuddet blev gennemført som indbudt udbud. Vandløbene blev opdelt i 4 entrepriser, og 5 firmaer blev indbudt til at give tilbud. Alle fem firmaer gav gode bud.
Kommunen opstillede 4 kriterier for valg af firma. Kriterierne var pris, arbejdets teknik, miljøforhold og service. Denne fordeling betød, at det var muligt at finde de mest fordelagtige bud.
Næstved Kommune har nu valgt 2 firmaer til at skære grøde i åerne i de kommende år. Kontrakterne er underskrevet for en indtil videre 3-årig periode gældende fra 1. juni 2009.
Compac Sjælland fra Sorø vil skære grøde i den vestlige og centrale del af kommunen.
HedeDanmark fra Slagelse vil skære grøde i den nordøstlige og sydlige del af Næstved Kommune.
Næstved Kommunes Parkvæsen skal ligesom de seneste 2 år vedligeholde 100 km udvalgte åer. Kommunens åmænd skal blandt andet fortsat sejle med grødeskærebåden i Susåen.
Skæring af grøden vil ske som beskrevet i de gældende regulativer. Efterårets skæring starter i midten af august og fortsætter til starten af november. Sådan har det været i mange år, og sådan er det også i år. Åmændene er derfor allerede nu i gang flere steder i kommunen.
Næstved Kommune har netop nu indbudt 5 firmaer til at byde på arbejdet med at slå vandplanter i kommunens åer i 
perioden fra 2009 til 2011. Arbejdet består af slåning med le eller maskine nede i selve åerne.
Over 170 km kommunale åer udbydes. Kommunens åer er opdelt i 4 områder. I hvert område er der mellem 38 og 47 km åer. Opdelingen er sket på 4 geografiske områder: Vest, Midt, Nord-øst, Syd.
De 4 opgaver omfatter slåning af planter i åerne. Arbejdet skal udføres af åmænd, dels som arbejde med le, dels som arbejde med mejekurv. Andelene af de 2 typer arbejde er forskellige i de 4 opgaver.
Næstved Kommune skal vælge en eller flere blandt de 5 firmaer. Der vælges både ud fra pris og kvalitet. De firmaer, der vinder arbejdet, skal slå planterne skånsomt og samtidig overholde kravene i regulativerne. Kommunen vil være leder af arbejdet. Firmaerne der skal lave arbejdet udvælges i midten af april.
I de kommende år vil der nok ske forandringer med den måde vi slår planterne i åerne. Dette skyldes EU’s Vandrammedirektiv. Staten og dermed kommunerne skal sikre gode miljøforhold for planter og dyr i bl.a. åerne.
Det bliver nødvendigt at ændre slåningen i visse åer. Det betyder, at der vil komme til at stå planter tilbage i åerne efter hver slåning. Disse planter sikrer, at der er skjulesteder og føde for åens smådyr og fisk året rundt. Fremover skal der i højere grad ske en afvejning mellem åernes evne til at lede vand bort og kravene om godt miljø i åerne.
Der skal både vedtages en vandplan, handleplan og nye regulativer, før der vil ske en ændring af den måde, som planterne i åerne slås på.
13-03-2009 - Nu gyder havørreden også i Bjørnebækken
I denne vinter har Næstved Kommune undersøgt, hvordan havørrederne gyder i vandløbene. Det har vist sig, at der nu også er en mindre bestand af havørreder, der gyder i den øvre del af Bjørnebækken, vest for Menstrup.
Der er tale om en strækning på ca. 1500 m, hvor kommunens åmænd har registreret i alt 14 gydegruber. Registreringen er sket med en speciel GPS’er, som med stor nøjagtighed kan måle, hvor havørrederne har gravet og lagt deres æg i vandløbsbunden. Gydestederne kan herefter altid findes igen.
Det er dog ikke sikkert, at alle æggene klækkes. Det ved vi, når ørredynglen svømmer frit i forsommeren. Bjørnebækken er lige som en kanal, og vandet flyder langsomt i det meste af sit forløb. Men netop på den aktuelle strækning, ca. 3 km oppe i åen, synes havørrederne, at forholdene er gode. Forholdene kan imidlertid blive bedre med udlægning af gydegrus og sten. Dette vil betyde, at flere ørredæg og mere ørredyngel overlever. På sigt vil det give flere ørreder i Bjørnebækken og etablering af endnu en naturlig levedygtig ørredbestand i Næstved Kommune. Der udkommer en rapport til foråret, der fortæller om registreringerne fra Bjørnebækken og mindst 10 andre vandløb i vores kommune. Rapporten fortæller om, hvordan havørrederne gyder.
23-01-2009 - Havørredens brudefærd kortlægges denne vinter
Et nyt samarbejde mellem sportsfiskerforeninger i Næstved, Ringsted Produktionshøjskole og Næstved Kommune gør nu, at vi denne vinter kortlægger, hvordan havørreden vandrer og gyder i 10 vandløb i Næstved Kommune.
Vi kortlægger, hvor havørrederne gyder i disse vandløb; Saltø Å, Harrested å, Møllerenden, Flads Å, Fiskebækken, Møllebækken, Ellebækken, Rønnebækken, Rødlersbækken og Hulebækken. Sportsfiskere og åmænd er blevet uddannet i at finde og måle de steder i vandløbene, hvor havørredhunnerne har gravet deres befrugtede æg ned. Sportsfiskere og åmænd har fået kort og en tilladelse til at gå langs de udvalgte vandløb i Næstved Kommune.
Med de resultater vi får, kan vi se, hvor ørredernes gydepladser er. Vi registrerer også spærringer, der hindrer havørrederne i frit at vandre op i alle dele af vandløbene. Resultaterne gør det muligt at vurdere havørredbestandens størrelse og gydesucces i de enkelte vandløb og dermed risikoen for indavl. Det er meget vigtigt, at en bestand er livskraftig og kan klare sig uden hjælp fra udsætning af ørreder. Vi vil også få et overblik over, hvor der er behov for at lægge groft gydegrus til gavn for de kommende års gydninger.
Gydningerne kortlægges i perioden december-februar. Straks derefter bearbejder vi data og resultaterne offentliggøres i april-maj.
Sidst opdateret den 5. maj 2010