Kommunens metoder til vedligeholdelse af vandløb
Vandløb skal vedligeholdes, så regulativerne overholdes, og så planter, fisk og smådyr kan leve i vandløbene. Vedligeholdelsen består overvejende af skæring af vandløbets planter.
Vandløbsvedligeholdelse udføres af åmænd med en særlig uddannelse i vedligeholdelse af vandløb – en åmandsuddannelse. Arbejdet kræver dels et godt kendskab til vandet, planterne, fiskene og smådyrene. Og dels et godt håndelag for det fysisk krævende arbejde med at slå grøden.
Langt de fleste vandløb kræver i dag vedligeholdelse, så der ikke sker ændring af vandløbets evne til at føre vand.
Der skal også tages hensyn til miljøet i vandløbet.
De private vandløb vedligeholdes af de enkelte lodsejere.
De offentlige vandløb vedligeholdes af vandløbsmyndigheden, som er Teknisk Udvalg. Det praktiske arbejde styres fra Natur & Vand i Teknik- og Miljøforvaltningen. Selve arbejdet udføres af åmænd med uddannelse og erfaring med vedligeholdelse af vandløb.
De offentlige vandløbs vedligeholdelse er beskrevet i regulativerne for de enkelte vandløb. Her kan man læse om de åbne vandløbs grødeskæring og oprensning og om tidspunkter eller terminer for vedligeholdelsen.
Grøden er et fælles navn for de planter, som gror i vandløbets vand.
Grøden skæres normalt 1 eller 2 gange i løbet af sommeren og efteråret.
Hvis der er 2 grødeskæringer, vil den første skæring normalt ligge fra midt i juni til sidst i juli. Den anden grødeskæring vil normalt ligge fra midt i august til 1. november.
Grøden i vandløbet skæres af lige over bunden, så der dannes en rende, hvor vandet kan strømme frit af sted – en strømrende. Denne strømrende kan være lige så bred som vandløbets bund, men den kan også være smallere, så der står planter ved siden af strømrenden nede i vandløbets bund.
Der tales om slåning af en sommer-strømrende. Denne er oftest noget smallere end den strømrende, der slås i efteråret (vinter-strømrenden).
Der tales også om en vinter-strømrende. Denne er som regel bredere end sommer-strømrenden og endda ofte så bred, at den fylder hele vandløbets bund.
Brinkerne eller vandløbets skråninger får i nogle vandløb lov at stå uberørte hele året. Ved andre vandløb bliver brinkernes nederste meter slået om efteråret.
Bræmmerne er et 2 meter bredt bælte oven for vandløbets brinker, der hvor jorden bliver vandret. På bræmmerne må der hverken jordbehandles eller sættes hegn.
Bræmmerne slås ikke af åmændene. Lodsejerne må godt selv slå bræmmerne.
Træer og buske på brinker og bræmmer plantes og passes af åmændene. Træer og buske beskæres, så vandet kan løbe frit.
I Næstved Kommune sker der i øjeblikket ikke bekæmpelse af uønskede plantearter som kæmpe bjørneklo langs vandløbenes brinker og bræmmer.
Regulativerne angiver mål for vandløbenes dybde (bundkote) og bredde og måske også for evne til at føre vand.
Hvis der er blevet aflejret så meget sand og mudder i vandløbets bund, at regulativets mål ikke er overholdt, skal sand og mudder renses op fra vandløbets bund.
Arbejdet må som regel kun udføres om efteråret. Derved tages hensyn til lodsejerens afgrøder og til yngleperioderne for dyrene i både vandløbet og på brinker og bræmmer.
Ved gravearbejdet må kun løse aflejringer graves op. Sten og grus må ikke graves op. Der må ikke graves i fast jord, hverken i bunden eller i brinkerne.
Åmænd er betegnelsen for de personer, der udfører vedligeholdelsen ude i vandløbene.
Åmænd kan være ansat i Næstved Kommunes Parkvæsen eller de kan være ansat ved en privat entreprenør. I begge tilfælde arbejder åmændene efter aftale eller kontrakt med Natur & Vand.
Når åmændene slår med le eller motor-le, arbejder de som regel i sjak på 2-3 mand. Det kaldes håndarbejde i modsætning til maskinarbejde, hvor der bruges mejekurv eller båd.
I hvert sjak skal mindst sjakformanden have en uddannelse som åmand. Derved sikres, at arbejdet i vandløbene udføres på den rigtige måde.
Når åmændene udfører maskinarbejde, arbejder de oftest alene. Disse maskinførere skal også have uddannelse som åmand samt erfaring med vandløbsvedligeholdelse.
Åmændene kan udføre vedligeholdelsen med håndredskaber. Der kan bruges en le - oftest en kortbladet lyng-le. Der kan også bruges motor-le, hvor åmanden bærer maskinen på ryggen.
Grødeskæring ved håndarbejde udføres i de bedste vandløb og i vandløb med fast bund, hvor åmanden kan bunde.
Grødeskæring ved maskinarbejde udføres i vandløb med blød mudret bund eller i dybtliggende vandløb eller strækninger med genstridig vækst af for eksempel tagrør. Her bruges mejekurv. Mejekurven består af et hoved med en række sakse, som kan klippe grøden af. Hovedet er monteret på en bevægelig arm og køres af en traktor, som gerne må have larvebånd i stedet for hjul.
Oprensning udføres normalt med en rendegraver eller en traktor med skovl.
Susåen er for stor til at skære grøden på normal vis. Her bruges en båd, hvor der foran er monteret et hoved med en lang række sakse, som klipper grøden af. Saksene kan klippe både vandret og lodret. Denne båd kaldes en grødeskærerbåd. Båden bemandes med en åmand, som har uddannelse og erfaring med vandløbsvedligeholdelse.
Normalt kastes grøden op på marken og opgravet materiale lægges op på marken, efterhånden som arbejdet skrider frem.
Det er vigtigt, at grøden ikke bliver liggende i vandløbet. Der vil det både kunne spærre for vandet og bruge ilten i vandet under forrådnelse, så fisk og smådyr kvæles. Det er især et stort problem, når der ikke er ret meget vand i vandløbene.
Det er lodsejerens pligt at fjerne både grøde og opgravet materiale fra sin mark, så det ikke ligger langs vandløbet. Lodsejeren skal pløje det ned. Sådan har det altid været.
Ved Susåen kan grøden ikke kastes op på marken. Inden grødeskæringen starter, lægges spærringer i form af bjælker ud i vandoverfladen på bestemte steder. Grøden driver med strømmen, indtil den fanges af en spærring. De store mængder vandfyldt grøde ved spærringerne er meget tunge, så der skal en lastvogn med grab til for at tage grøden op og køre den bort. Disse steder kaldes optagningspladser. Natur & Vand laver aftaler med de lodsejere, på hvis jord der er optagningspladser.
De store grødemængder må kun ligge få dage, så vandet kan løbe fra grøden. Grøden skal køres væk, inden den rådner. Hvis rådne planter og saft fra rådne planter løber ned i vandløbet, vil ilten i vandet blive brugt, så fisk og smådyr bliver kvalt.
Afskårne grene kastes op på den side, hvor det er muligt for åmanden at komme til.
Åmanden fjerner også væltede træer fra vandløbet. Også her lægger åmanden træet eller træstykkerne op til den side, hvor det er muligt at komme til.
Lodsejerne skal også fjerne grene og træer fra vandløbets bred. Det gælder også, selv om træet eller busken vokser eller voksede på den modsatte side af vandløbet.
Hvis en lodsejer ønsker, at lodsejeren på den anden side af vandløbet skal være med til at fjerne grene eller træ, må de berørte parter selv træffe aftale. Det gælder også, hvis en lodsejer ønsker at få det træ, som er vokset på lodsejerens side, men som er lagt op på den modsatte side af vandløbet.
Vandløbsmyndigheden eller åmanden indgår ikke i private aftaler.
Hvis du ikke mener, at vedligeholdelsen er udført, som den skal, eller hvis du observerer noget, som du synes ser anderledes eller forkert ud, må du meget gerne henvende dig til Natur & Vand. Du kan ringe, skrive eller bruge mail.
Sidst opdateret den 25. februar 2011