Strømrender
Vedligeholdelsen af vandløb består især af skæring af grøden i strømrender. Der skal tages hensyn til både afledningen af vand og til planterne, fiskene og smådyrene, som udgør miljøet i vandløbet. Det er en vanskelig opgave. Om sommeren tages der hensyn til både afstrømning og miljø. Om efteråret tages mest hensyn til vinterens store afstrømninger på bekostning af miljøet.
Hvis et vandløb kun fører en lille mængde vand, vil vandet af sig selv løbe i et snoet løb nede i vandløbet. Man taler om, at vandet løber i en strømrende.
Når åmanden vedligeholder vandløbene, forsøger han at efterligne vandets løb i sin grødeskæring.
Grøden er en fælles betegnelse for de planter, der gror i vandløbets vand.
Grøden, der vokser i vandløbets bund, skæres af lige over bunden, så der dannes en rende, hvori vandet kan strømme frit af sted. Det kaldes også en strømrende. Denne strømrende kan være lige så bred som vandløbets bund, men den kan også være smallere, så der står planter tilbage ved siden af strømrenden nede i vandløbets bund efter grødeskæringen.
Der tales om:
- En sommer-strømrende. Den er som regel smallere end vandløbets bund.
- En vinter-strømrende. Den er som regel bredere end sommer-strømrenden og endda ofte så bred, at den fylder hele vandløbets bund.
Den smalle sommer-strømrende er vigtig for vandløbets miljø, så både planter og dyr får mulighed for at overleve og at yngle.
Der er normalt meget mindre vand i vandløbene om sommeren end om vinteren. De efterladte planter styrer vandløbets vand, så det samles til en lille bæk nede i det større vandløb.
Vandet bevæger sig hurtigere og iltes bedre, når det samles i en lille bæk, end når det skal bredes ud i en bred fladbundet kanal. Vandets bevægelse har stor betydning for aflejring af de fine partikler, som altid føres med vandet. Jo hurtigere vandet løber, jo færre fine partikler aflejres på bunden. Jo langsommere vandet løber, jo flere fine partikler aflejres til et lag mudder, som dækker dyrenes levesteder, som især er imellem sten og grus.
Der findes mange arter af planter i vandløbene. Nogle kræver stille vand og andre kræver rindende vand. 
Nogle planter tåler ikke så godt at blive skåret, mens andre planter blot gror videre efter grødeskæringen.
Netop nogle af de planter, som er særligt værdifulde for dyrelivet, tåler ikke så godt grødeskæringen. Nogle af de mere robuste planter får et fortrin ved grødeskæringen. De har til gengæld en evne til at dække og ødelægge dyrenes levesteder, hvis de får lov til at brede sig alt for voldsomt i vandløbet.
Det er vigtigt, at åmanden kender planterne og deres forskellige måder at vokse på, så de mest værdifulde planter skånes.
Det er meget vigtigt for dyrelivet i vandløbet, at der er en vandstrøm med iltrigt vand og ikke bare en bred fugtig mudret flade i hele vandløbets bund.
De planter, som efterlades i vandløbet bund, giver også føde og skjulesteder for smådyr og fisk.
Derfor slås sommer-strømrenden smallere end vinter-strømrenden.
Vinter-strømrenden slås af hensyn til afledningen af vand. De ofte store mængder vand i vandløbene skal kunne føres væk så hurtigt som muligt af hensyn til de dyrkede marker.
Ofte har vinter-strømrenden samme bredde som vandløbets bund. Det betyder, at der næsten ikke efterlades planter i vandløbet. Mange fisk og smådyr mister dermed deres skjulesteder, og de skylles let væk af de store vandmængder.
Vinter-strømrenden er således ikke så god for miljøet i vandløbet.
Om vinteren visner det meste af vandløbets grøde bort. Tilbage i vandløbets bund ligger planternes rødder og venter på foråret.
Når grøden visner, vil blade og stængler nede i vandet gå fra hinanden. Stumperne føres med vandløbets vand. De lægges på steder med læ. Stumperne rådner og bruger derved en del af vandets ilt. Heldigvis er der som regel kraftig strøm og meget ilt i vandet om vinteren, så dyrene ikke bliver kvalt.
Planterne i vandet har ligesom markens planter en naturlig cyklus gennem året. Åmændenes arbejde med at slå grøden er derfor ikke nødvendig for planterne. Det er et indgreb, som udføres for at sikre vandløbets evne til at aflede vand i den periode, hvor planterne stadig gror.
Sidst opdateret den 26. maj 2011