Vedtægter for Agenda 21 Rådet
Vedtægter for Agenda 21 rådet i Næstved Kommune
§ 1 Agenda 21 Rådet består af 4 politikere udpeget af byrådet, interesseorganisationer, foreninger og boligforeninger, som arbejder bredt og uden at fremme særinteresser. Rådet er åbent, nye interesserede medlemmer kan optages. Rådet beslutter, hvem der kan optages.
§ 2 Næstved Kommune Agenda 21 koordinator er sekretær for rådet de første tre møder herefter udpeger rådet selv sekretær. Agenda 21 koordinatoren deltager i rådets møder uden stemmeret.
§ 3 Agenda 21 Rådet mødes mindst 3 gange om året.
§ 4 Agenda 21 Rådet skal arbejde for bæredygtighed ved at;
- Være ideforum
- Være høringspart for Næstved Kommunes sektorplaner og Agenda 21 strategi.
- lede tankegangen omkring bæredygtig udvikling på forskellige områder, som medlemmerne repræsenterer.
- Fremme en helhedsorienteret og tværfaglig tankegang.
- Afholde inspirations og temamøder.
- Agenda 21 Rådet behandler og vurderer, hvis Agenda 21 borgergrupppen ansøger om flere penge. Pengene kan tages fra Rådets egne midler eller sendes til Agenda 21 koordinatoren med anbefaling.
- Agenda 21 Rådet deltager i arbejdet med at nedsætte en borgergruppe og i det årlige borgermøde.
§ 5 Agenda 21 Rådet får stillet kr. 50.000 til rådighed hvert år, forudsat at Byrådet bevilger pengene. Beløbet skal anvendes til støtte af arbejdet med Agenda 21 jvf. §4 og §6.
§ 6 Agenda 21 uddeler hvert år en pris på op til kr. 30.000 til en virksomhed, forening, organisation eller person, som har lavet et godt arbejde frem mod en bæredygtig udvikling. Prisen kan eventuelt deles mellem flere. Rådet har beslutningskompetencen.
§ 7 Agenda 21 Rådet konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer på det første møde. Herefter vælges formand, næstformand, kasserer og sekretær hvert år i forbindelse med evalueringen.
§ 8 Rådet tegnes af kasserer og formand
§ 9 Agenda 21 Rådet laver en årlig evaluering af arbejdet og udarbejder regnskab, som fremlægges politisk i Næstved Kommune. Regnskabet følger kalenderåret. Den politiske fremlæggelse foretages i første kvartal efterfølgende år.
§ 10 Vedtægterne kan - bortset fra indholdet i § 1 om antal byrådsmedlemmer, § 2 og § 5 - ændres ved 2/3 dels flertalsafgørelse blandt de fremmødte på de ordinære møder.
§ 11 Dagsorden sendes til gruppens medlemmer senest 14 dage før mødet holdes. Ændringsforslag skal fremgå af særskilte punkter på dagsordenen
§ 12 Vedtægter træder i kraft med øjeblikkelig virkning
Vedtaget af Agenda 21 Rådet d. 19. juni 2007
Sidst opdateret den 13. oktober 2008