Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599
Skriv til Næstved Kommune

Test en elbil

Næstved deltager i verdens største elbilsprojekt - og du kan være med!

Ti små røde, blå, gule og hvide elbiler lister lydløst rundt i og omkring Næstved. Næstved Kommune har indgået et samarbejde med firmaet ChoosEV med henblik på at skabe opmærksomhed omkring - og erfaringer med - elbiler.

Projektet er døbt test-en-elbil og går i al sin enkelthed ud på, at ChoosEV stiller 10 elbiler til rådighed for Næstveds borgere, som kvit og frit kan låne bilerne i en tre-måneders periode. Projektet løber over to år, så i alt 80 borgere og deres familier kan nå at stifte bekendtskab med elbilerne.

Indhold

Hold øje med fremtidens biler

Om test en elbil

Testenelbil-projektet løber indtil foråret 2013 i Næstved Kommune. De i alt 80 testkørere, der bliver udvalgt til at deltage på et tidspunkt i løbet af den toårige projektperiode, får lov at låne en elbil i tre måneder, og eneste modydelse er, at de skal fortælle om deres erfaringer. Elbilen stilles gratis til rådighed og projektet installerer et særligt stik til opladning af bilen. Det eneste, testfamilierne selv skal betale, er den strøm, bilen bruger. Og da en elbil kun bruger for ca. ca. 30 øre pr. kilometer, er det en begrænset omkostning.

Der er mange holdninger til elbiler – og stadig mange fordomme. Hvis elbilerne skal blive en del af hverdagen i Danmark skal vi have afklaret, i hvilke situationer elbilen kan erstatte den almindelige bil – og vi skal have aflivet de forældede myter om elbiler. Formålet med projekt test-en-elbil er derfor at indsamle erfaringer med, hvordan elbilerne vil fungere i dagligdagen for helt almindelige borgere.

På landsplan gennemføres projektet i 30 kommuner. Projektet er nået i mål, takket være Næstved Kommune, SEAS NVE, Trafikstyrelsen, Energistyrelsen, ForskEL, FALCK, FDM, ALKA. Det er stadig muligt for lokale virksomheder at blive sponsor på projektet, og derved få masser af grøn markedsføring.

Læs mere om projektet på testenelbil.dk. Her kan du også melde dig som testperson - men der er rift om pladserne, så du skal være heldig for at blive udvalgt!

Teknik- og Miljøforvaltningen, Udvikling
Telefon: 5588 5588
E-mail:
Sidst opdateret den 20. juni 2011

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625