Søg støtte til aktiviteter
Agenda teamet modtager ansøgninger om støtte til aktiviteter, der bidrager til den bæredygtige udvikling.
Aktiviteten skal som helhed vurderes at være bæredygtig ud fra nedenstående punkter;
- bidrager til at skabe en bæredygtig udvikling
- bidrager til en øget bevidsthed om bæredygtig udvikling
- sætter en god proces i gang, der på sigt skaber bæredygtig udvikling
- giver deltagerne handlekompetence i forhold til bæredygtighed
- er nyskabende
- er møntet på nye målgrupper, eller nye grupper det aktuelle sted eller i den aktuelle sammenhæng
- inddrager lokalsamfundet, erhvervsliv, interesseorganisationer, borgere i projektet
For at opnå støtte skal man sende en ansøgning med følgende oplysninger:
- Navn, adresse på den interne virksomhed, afdeling m.v.
- Navn på kontaktperson.
- Formålet med og en kort beskrivelse af projektet/aktiviteten. Herunder hvordan den bæredygtige tankegang afspejler sig i projektet. Det kan være i valg af materialer, af eventuel forplejning, transport, undervisningsmaterialers karakter m.v.
- Målgruppe, her under det forventede antal deltagere.
- Budgettet, som kan indeholde både en anlægs – og en driftsside. Driften efter projektperioden skal være sikret. Er det nødvendigt med andre til at medfinansiere projektet, skal det oplyses.
- Ansøger skal aflægge regnskab og give en kort tilbagemelding om projektets/aktivitetens afvikling umiddelbart efter dets gennemførelse til Agenda 21-teamet i Næstved Kommune
- Agenda 21-teamet behandler ansøgningen og giver en skriftlig begrundelse for henholdsvis imødekommelse og afvisning af ansøgning. Der gives normalt højst 10.000 kr. i støtte og i undtagelsestilfælde op til 15.000 kr. Ansøges der om større beløb over skal sagen forlægges Lokaldemokratiudvalget.
- Der gives engangstilskud, ikke tilskud til løbende drift.
Ansøger kan tilbydes rådgivning fra Agenda 21 - Koordinatorerne omkring projektets/aktivitetens bæredygtige profil.
Praktiske eksempler på elementer, som aktiviteterne skal indeholde for at være bæredygtige:
- nedsætter ressourceforbrug og miljøbelastning
- giver nye trafikvaner, f.eks. øget brug af cykler
- skaber et mere rigt dyre- og planteliv
- sikrer sunde levevilkår eller sund livsstil
- påvirker holdninger omkring natur, sundhed, miljø, kultur og giver forståelse for samspillet mellem disse områder
- kombinerer tingene på andre måder, f.eks. på tværs af vanlige sociale og kulturelle grupperinger og på tværs af traditionelle fagskel
Sidst opdateret den 3. juni 2010