Tilbud til institutioner
For dag- og børneinstitutioner tilbyder Agenda 21 teamet sparring, støtte og netværksdannelse.
Det gør vi, fordi vi gerne vil støtte institutionernes arbejde med natur og miljø og hjælpe de pædagoger der interesserer sig for det, med at igangsætte aktiviteter.
At arbejde med bæredygtighed handler blandt andet om at give børnene nogle gode vaner, som de kan tage med sig i voksenlivet. Men også om at vække deres nysgerrighed, så de får lyst til at lære mere når de bliver større.
I kan bruge os til:
- At komme med et oplæg på et personale- eller forældremøde, hvis I gerne vil have opbakning til at starte et projekt op.
- At sparre med hvis I har en god ide, I har lidt svært ved at få sat i gang
- At få råd og vejledning hvis I vil arbejde med sund, grøn og økologisk mad
- At få hjælp til at adoptere et vandløb, et stykke strand eller et andet stykke natur
- At finde viden eller personer indenfor særlige områder. Det kan være klima, naturpleje, økologi, kemiske stoffer eller andet.
Sidst opdateret den 18. juni 2009
Søg støtte til aktiviteter
Agenda 21 teamet modtager ansøgninger om støtte til aktiviteter i din institution, der bidrager til den bæredygtige udvikling.
Se kriterier for at søge støtte her.
Få gratis stofposer på din institution
Agenda 21 uddeler 2000 Økologiske stofposer til daginstitutionerne i Næstved Kommune.
Læs mere om stofposerne

