Om kommunen

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599

Venskabsbyer

Næstved Kommune har 5 officielle venskabsbyer.

I samarbejde med Foreningen Norden indgik Næstved de første aftaler i 1947 med Rauma (Finland), Gävle (Sverige) og Gjøvik (Norge). I 1990 sluttede Sopot (Polen) sig til og 1991 Álftanes (Island).

Antal indbyggere

Areal i km2

Afstand til hovedstaden

Næstved, Danmark

80.130

684

80 km → København

Gjøvik, Norge

27.300

681

120 km → Oslo

Rauma, Finland

37.000

247

80 km → Helsinki

Gävle, Sverige

92.170

1.603

149 km → Stockholm

Álftanes, Island

2.200

6

10 km → Reykjavik

Sopot, Polen

42.900

17

347 km → Warszawa

Samarbejdsrelationer

Venskabsbysamarbejdet er traditionelt baseret på kulturel og social udveksling, der understøtter tillid og forståelse for andre kulturer.

De nordiske venskabsbyer holder hvert andet år møder på politiske niveau efter følgende turnus: Gjøvik, Gävle, Álftanes, Rauma og Næstved. Næste møde holdes den 5. - 8. juni 2008 i Álftanes, Island.

På administrativt niveau holdes der årlige møder på direktionsniveau omkring udviklingsprojekter og tendenser i den offentlige sektor, samt formidles ønsker fra de respektive kommuners organisationer vedrørende udvekslingsarrangementer.

Idrætsområdet

Der holdes hvert andet år (ulige år) venskabsbystævner på skift. Næstved var vært i 2007.

Stævnerne holdes med ankomst tirsdag og afrejse fredag i sidste uge i juni eller første uge i juli efter værtskommunens beslutning. Der afholdes konkurrencer onsdag, torsdag og fredag.

Der inviteres 50 unge og 2 hovedledere. Værtskommunen afholder opholdsudgifter, indkvartering på skoler eller fritidsejendomme og de besøgende afholder selv transportudgifter til og under arrangementet.

I Næstved varetages venskabsbystævnerne af Næstved Idræts Union med et kommunalt tilskud.

Kulturområdet

Der afholdes hvert andet år (lige år) kulturdage på skift mellem de nordiske venskabskommuner. Kulturdagene 2008 holdes i Gjøvik, Norge.

Formålet med kulturdagene er at fremme det nordiske samarbejde gennem udveksling af kulturelle aktiviteter, hvor kulturbegrebet defineres bredt, dog idræt holdes udenfor grundet egne stævner.

De seneste stævner har været arrangeret under temaerne ”dans” og ”folkemusik”.

Den arrangerende kommune er ansvarlig for indkvartering og forplejning i skoler, vandrehjem, vennefamilier eller lignende. De deltagende kommuner afholder selv transportudgifter.

Ved stævnerne deltager to – fire politisk/administrative repræsentanter pr. kommune.

Center for strategi og udvikling
Telefon: 5588 5200
E-mail:
Sidst opdateret den 9. februar 2010

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 cvr-nr.: 29189625