Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599
Skriv til Næstved Kommune

Udvalg møder borgerne lokalt

Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati holder møder i lokalområderne for at møde borgerne lokalt
Pressemeddelelse fra Næstved Kommune udsendt den 30. april 2008

 

En af de vigtigste opgaver for Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati er arbejdet med lokaldemokrati og borgerinddragelse. Næstved Byråd har vedtaget visionen:

”Byrådet vil udvikle nye former for dialog mellem politikere, borgere, erhvervsliv, foreninger, organisationer samt bestyrelser i kommunale virksomheder og institutioner, som skal sikre, at borgerne får indflydelse på beslutningsprocesserne når det drejer sig om udviklingen i nærmiljøet. Nærhed, tilhørsforhold og ansvarlighed i lokalområderne er afgørende for en fortsat udvikling af samspillet mellem det offentlige og de lokale ildsjæle. I Næstved Kommune vil vi sætte fleksibiliteten højt og give rum for forskellige løsninger, når behovet i lokalområderne taler for det.”

På den baggrund er det naturligt og befordrende for en god dialog, at Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokratis møder ikke kun bliver holdt i Næstved by, men i lige så høj grad ude i lokalområderne. Så nu tager udvalget på turné. Halvdelen af møderne i 2008 holdes i netop lokalområderne:

Tirsdag den 20. maj 2008 kl. 16 i Mogenstrup
Tirsdag den 19. august 2008 kl. 16 i Fensmark
Tirsdag den 21. oktober 2008 kl. 16 i Glumsø
Tirsdag den 16. december 2008 kl. 16 i Fuglebjerg

Alle borgerforeninger, lokalråd, bylaug, landsbylaug med flere vil i den nærmeste fremtid modtage en invitation til at mødes med udvalget. Det kan være til drøftelse af konkrete emner, det kan være for at fortælle, hvad den enkelte borgerforening eller lokalråd er optaget af, og hvad der fylder noget lokalt. 

Center for strategi og udvikling, Lokaldemokrati
Telefon: 5588 5256 og 5588 5254
E-mail:
Sidst opdateret den 8. juli 2011

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625