Tips-og lottomidler
Hvert år sender Danske Spil penge til samfundet i form af tipsmidler. Nogle af ministerierne står for at fordele tipsmidlerne.
Sidste år blev det til 1,6 milliarder kroner. Pengene støtter blandt andet spejdere, frivillige foreningsledere, musikere, dyreelskere, friluftsentusiaster, skoleelever og mange andre.
Tipsmidlerne er en del af det overskud, som Danske Spil og datterselskabet, Dansk Automatspil, hvert år har på spil. I dag fordeles pengene mellem ministerierne, der sender dem videre til tusindvis af formål: Alt fra idrætsbørnehaver til Blindefonden og fra Pindsvinevennerne til SOS børnebyer har modtaget støtte.
Du kan finde de relevante støtte- og tilskudsordninger fra ministerierne under Ministerielle fonde og puljer.
Sidst opdateret den 15. november 2011