Borgertopmøde
Formålet med værktøjet er, at høre borgernes mening om politiske emner, idéudvikle dem yderligere og prioritere mellem dem.
- Oplæg til diskussion.
- Drøftelser i grupper.
- Afstemning.
- Prioritering af forslag.
Politikere og embedsmænd forbereder de emner, som de mener, bør diskuteres på borgertopmødet, og alle borgere i byen indbydes. Et stort antal borgere deltager (i bedste fald) i et stormøde til drøftelser, elektroniske afstemninger og prioriteringer af kommunale indsatsområder og budgetter.
Først fortæller mødelederen (f.eks. borgmesteren), hvordan dagen vil forløbe, og det første emne til diskussion gives af embedsmænd eller politikere. Dernæst drøfter borgerne emnet i ca. 30 minutter i mindre grupper, hvor de ligeledes identificerer flere gode idéer. Endelig stemmer deltagerne elektronisk om de fremkomne forslag. De prioriterer f.eks. på en skala fra 1 til 10 eller svarer ”ja” eller ”nej”. Afstemningsresultaterne annonceres løbende. Dette gentages flere gange, indtil alle forberedte emner er diskuteret. Til sidst stemmes der om en endelig prioritering af de diskuterede emner og indsatser, hvorefter dagen evalueres.
Efter borgertopmødet formidles det, hvordan borgernes idéer og prioriteringer er blevet inkluderet i årets budget og planer.
Sidst opdateret den 8. juli 2011
Styrker
En af styrkerne ved borgertopmøde er, at man kan inddrage mange borgere på én gang og derved øge repræsentativiteten. I Washington, hvor idéen kommer fra, møder mange lavindkomstgrupper, der ellers er svære at få med i borgerdemokratiske tiltag, op til topmødet.
Begrænsninger
Borgerne er ikke selv med til at bestemme hvilke temaer, der skal indgå i drøftelserne og prioriteringen, og der er ikke sikret repræsentativitet i deltagelsen, fordi det kun er de fremmødte.