UdskrivLæs højt

Deltagelsesbudgettering

1. Inddeling af byen i distrikter og kvarterer med tilhørende beslutningsgrupper. 
2. Drøftelser af projekter og politikker i kvarterer og distrikter. 
3. Afstemninger. 
4. Prioritering af projekter i de enkelte distrikter eller kvarterer. 
5. Prioritering og vedtagelse på kommunalt niveau.

Beskrivelse

Det mest kendte eksempel på deltagerbudgettering stammer fra den Brasilianske by Porto Alegre, hvor mange tusinde borgere har deltaget i den årlige budgetteringsproces. Det har spredt sig til en lang række andre latinamerikanske og enkelte europæiske byer. Den grundlæggende idé er, at give almindelige borgere mulighed for at bestemme over de offentlige budgetter i form af f.eks. overordnede prioriteter og nye investeringer.

Fase 1

Embedsmænd inddeler kommunen i distrikter og kvarterer, som selv vælger de repræsentanter, der skal deltage i senere beslutningsprocesser. Der deltager generelt mange i kvartersmøderne, da antallet af fremmødte borgere har betydning for, hvor mange repræsentanter man får på distriktsniveau.

Embedsmændene udarbejder et livskvalitetsindeks, der giver mindrebemidlede områder flere ressourcer end andre områder. Dernæst udsendes økonomisk information til deltagerne, og en embedsmand knyttes til hvert distrikt. Vedkomne fremlægger kommunens forslag til ressourceforbruget for borgerne, som også diskuterer, hvordan de mener ressourcerne bør anvendes, og hvilke aktiviteter, der skal vægtes højest.

Fase 2

I denne fase drøftes idéerne fra alle kvarterene på distriktsniveau af budgetrepræsentanterne, og politikker og strategier for den kommende periode udfærdiges. De foreslåede projekters budgetter estimeres. Repræsentanterne foretager ture til de foreslåede projektområder for på den baggrund at prioritere politikker og projekterne via afstemning.

Fase 3

Endelig vælges to repræsentanter per region til kommunens budgetråd, der endelig vedtager projekter og politikker. Projekterne lægges ind i kommunens generelle budget og implementeres.