Folkehøring
Formålet med værktøjet er, at høre befolkningen på et velfunderet grundlag – dvs. at få en reflekteret, repræsentativ meningstilkendegivelse.
Et repræsentativt udvalg af befolkningen giver deres mening til kende på et informeret grundlag. Resultatet af en folkehøring er det befolkningen ville mene om emnet, hvis alle havde haft lejlighed til at søge information, stille spørgsmål til eksperter og politikere og debattere det.
Folkehøringer stammer fra USA, hvor de kaldes deliberative polls. De er umiddelbart beslægtede med almindelige meningsmålinger, men forud for meningstilkendegivelsen har deltagerne haft lejlighed til at søge information og at debattere, det givne emne med hinanden.
Processen omkring en folkehøring kan, groft set, deles ind i fire trin:
- I første fase udvælges deltagerne, der skal udgøre et repræsentativt udsnit af befolkningen. Der gennemføres en indledende meningsmåling blandt deltagerne.
- Efterfølgende sendes der informationsmateriale ud til deltagerne, så de kan forberede sig til debatten.
- Til selve debatarrangementet, får deltagerne lejlighed til at udspørge eksperter og politikere om emnet. Den efterfølgende debat foregår dels i mindre grupper og dels i plenum.
- Til sidst gennemføres endnu en meningsmåling. De to meningsmålinger udgør, så at sige, et før og efter billede.
Kilde: Web-håndbog om brugerinddragelse, Socialministeriet. www.modernisering.dk
Sidst opdateret den 8. juli 2011
Styrker
Folkehøringer giver, til forskel fra almindelige meningsmålinger, udtryk for konklusioner, som hele befolkningen formodes at ville være kommet frem til, hvis der havde været mulighed for at udspørge eksperter og debattører.
Begrænsninger
Metoden er omkostningstung og tidskrævende. Der er ikke mange erfaringer med at afholde folkehøringer i denne størrelsesorden.