Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599
Skriv til Næstved Kommune

Høring

Formålet med værktøjet er at høre borgernes mening om planer og beslutningsforslag og at få genereret nye idéer.

Indhold

  1. Udsendelse af forslag, der skal i høring.
  2. Mundtlig eller skriftlig høring.
  3. Politisk beslutning i hvilken grad høringen skal påvirke forslaget.

Beskrivelse

Offentlige planer og beslutningsforslag kan sendes i høring hos borgere, diverse interesse- eller frivillige organisationer og virksomheder, der indenfor en given frist, kan give deres mening til kende og komme med indvendinger til bestemte forhold.

Høringer er ofte politikforberedende. I forbindelse med høringen fremlægges de af politikere og embedsmænd producerede idéer og deltagerne kommenterer skriftligt eller mundtligt på idéerne. Der kan enten være tale om:

  • En skriftlig høring af alle borgere f.eks. via et borgerpanel eller af et udsnit af befolkningen.
  • Offentlige borgermøder med mange deltagere og åben debat.
  • Møder med repræsentative fokusgrupper.

Borgerne kan inviteres til møderne vha. f.eks. den lokale presse, opslag på biblioteker og oplysninger fra institutioner og skoler til brugerne.

 

Center for strategi og udvikling, Lokaldemokrati
Telefon: 5588 5256 og 5588 5254
E-mail:
Sidst opdateret den 8. juli 2011
Styrker

Det er en hurtig og enkel måde at høre borgerne på. Ved regelmæssig høring af interesseorganisationer, f.eks. på ældre, misbrugs- og handicapområderne, bliver disse grupper repræsenteret i borger-politiker dialogen, hvilket ellers ofte er svært.

Begrænsninger

En del høringer har tidligere være brugt ”rituelt”, og der er reelt ikke blevet lyttet til borgerne, f.eks. fordi høringen først kom sent i processen eller fordi beslutningstagerne ikke var klar til at lytte. I den proces mister borgerne tillid til demokratiet og interesse for projektet.

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625