Kasse- og regnskabsregulativ
Kasse- og regnskabsregulativet er Næstved Kommunes overordnede regelsæt for økonomistyring.
1.1 Lovgrundlag
Kasse- og regnskabsregulativet er Næstved Kommunes overordnede regelsæt for økonomistyring.
Regelsættet er også den praktisk udmøntning af styrelseslovens § 42, stk. 6 om, at
"Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for indretningen af
kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige
optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og
regnskabsvæsenet. Regulativet tilstilles den kommunale revision, som
tillige skal underrettes om alle ændringer af regulativet, før de sættes i
kraft."
men det beskriver også grundlaget for økonomiudvalgets ansvar for indsigt
i kommunens økonomiske forhold jf. styrelseslov og styrelsesvedtægt.
Følgende regelsæt ligger til grund for regulativet:
• Lov om kommunernes styrelse
• Styrelsesvedtægt for Næstved Kommune
• Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om kommunernes budget- og
regnskabsvæsen, revision m.v.
• Indenrigs- og Sundhedsministeriets ”Det kommunale budget- og
regnskabssystem”
1.2 Formål
Formålet med regelsættet er at sikre:
• tilstrækkelige værktøjer til styring af kommunens økonomi
• en korrekt administration af kommunens kasse- og regnskabsvæsen
• en præcisering af budgetansvar og ledelsesansvar
• et internt kontrolniveau, som tager udgangspunkt i en afvejning mellem
væsentlighed og risiko
1.3 Uddybende bilag
Regelsættet beskriver primært de helt overordnede organisatoriske og styringsmæssige principper. Det suppleres af uddybende bilag m.m., som i mere detaljeret grad beskriver, hvordan de overordnede principper i praksis er udmøntet.
Ansvarlig redaktør fremgår af de enkelte bilag, ligesom det af det enkelte bilag fremgår hvilket afsnit det enkelte bilag refererer til i det overordnede Kasse- og regnskabsregulativ
Sidst i hvert afsnit er nævnt hvilke bilag, der er til det pågældende afsnit.
Regelsættet er gyldigt for hele kommunens virksomhed.
Såfremt kommunen varetager regnskabsmæssige opgaver for selvstændige virksomheder, skal det fremgå af aftalegrundlaget med disse, i hvilket omfang regelsættet også gælder disse virksomheder.
Økonomi- og personaledirektøren er ansvarlig for at indarbejde de relevante betingelser i aftalegrundlaget.
Fortegnelse over såvel selvejene virksomheder med og uden overenskomst samt alle kommunens øvrige virksomheder findes i Økonomiafdelingen.
Controllerkontoret underretter revisor om, hvor det ajourførte Kasse- og regnskabsregulativ med bilag findes.
Økonomi og personaledirektøren har ansvaret for, at der udfærdiges et revisionsregulativ, som skal godkendes af Byrådet.
Controllerkontoret udarbejder retningslinier for besøgsrapporter og beretninger fra revisionen.
Bilag 1.5 Revisionsregulativ for Næstved Kommune
Bilag 1.5.1 Retningslinier for besøgsrapporter og beretninger fra revisionen
2.1 Ajourføring
Økonomiafdelingen er ansvarlig for, at vedligeholde regelsættet og fremsætte begrundede forslag til ændringer heri.
Ændringer til regelsættet skal gennem økonomiudvalget forelægges byrådet til godkendelse.
Redaktionelle ændringer, som ikke ændrer de grundlæggende principper i regelsættet, kan dog foretages af Økonomi- og personaledirektøren. Tilsvarende gælder ændringer affødt af byrådsbeslutninger o.a., hvor der også foretages konsekvensrettelser af regelsættet.
Hvor ikke andet er anført, skal ændringer i bilag samt nye bilag til regelsættet alene godkendes af Økonomi- og personaledirektøren.
Redaktionelle ændringer, som ikke ændrer de grundlæggende principper i det specifikke bilag, kan dog foretages af Økonomi- og personaledirektøren.
2.2 Information
Kommunens revision skal underrettes om alle ændringer af regelsættet + bilag hertil, før ændringerne sættes i kraft.
Organisationen skal informeres ved nye eller opdaterede bilag, således at alle relevante parter ved, at der er nye retningslinier, som skal indarbejdes i eksisterende arbejdsrutiner.
Metoden for sådanne informationer fastlægges af Controllerkontoret.
Bilag 2.2 Retningslinier for ændringer i Kasse- og regnskabsregulativet inkl. bilag.
3.1 Generelt
Direktionen fastsætter den overordnede styringmodel for kommunen. Styringsmodellen skal sikre overblik og indsigt i ressourceforbruget i relation til den kommunale serviceproduktion. Selvforvaltningsprincipperne beskriver, at det faglige og økonomiske ansvar placeres så tæt på leverancen af ydelsen, som muligt. I en decentral struktur som Næstved kommunes, vil de tværgående styringsmuligheder være tæt knyttet til systematisk og entydig tværorganisatorisk dataindsamling og løbende opfølgning.
Bilag 3.1 Styringsmodel
3.2 Selvforvaltning
Et af de vigtigste elementer i kommunens styring er selvforvaltning, som skal sikre koblingen mellem resurser og mål.
Et grundlæggende princip er præciseringen af ansvar og rammer, blandt andet udmøntet i konkrete selvforvaltningsaftaler. Generelle regler for selvforvaltning fremgår af et særskilt bilag, som skal godkendes af byrådet.
De respektive udvalg er ansvarlige for, at der indgås selvforvaltningsaftaler med den enkelte virksomhed eller selvforvaltende enhed. Aftaler underskrives af virksomhedsleder/afdelingsleder + eventuel formand for brugerbestyrelse og af den pågældende udvalgsformand og forvaltningsdirektør.
For at synliggøre dialogen mellem (evt) brugerbestyrelse, ledelse og medarbejdere skal der hvert år udarbejdes virksomhedsplaner for virksomheder eller forvaltningsområder.
Virksomhedsplanen sammenkobler Byrådets/Udvalgets målsætninger med virksomhedens / afdelingens egne målsætninger, og indeholder ud over en beretning for det forløbne år, en handleplan med nye delmål, midler og resultatkrav for det kommende år.
Bilag 3.2 Generelle regler for selvforvaltning
3.3 Controlling
Næstved Kommune har valgt at etablere en controllerfunktion, som skal understøtte
• Ledelsens indseende med de væsentligste økonomiske forretningsgange
• Den eksterne revisions arbejde.
• Effektive og hensigtsmæssige forretningsgange
• Tilsynet med selvforvaltende enheder i forhold vedtagne forretningsgange
• Indhold og analyse af udvalgte temaer
Chef for Controllerkontoret er ansvarlig for, at der udarbejdes årsplaner for kontoret og for planernes gennemførelse. Disse planer godkendes af Direktionen
Bilag 3.3 Funktionsbeskrivelse for Controllerkontoret.
Økonomiudvalget har ansvaret for, at der hvert år inden 1. marts udarbejdes budgetstrategi for det kommende års budgetlægning. Budgetstrategien skal sikre, at budgetprocedure og budgetindhold respekterer såvel centrale myndighedskrav som kommunens eget behov.
Økonomi- og personaledirektøren forelægger, efter indstilling fra Direktionen, Økonomiudvalget et oplæg til budgetstrategi og påser, at udvalg og forvaltninger overholder strategiens bestemmelser.
Bilag 4.1 Budgetstrategi
5.1 Generelt
Det af byrådet godkendte budget definerer rammerne for næste års forvaltning.
Som udgangspunkt skal bevillingerne overholdes.
Inden for det enkelte politikområde har fagudvalgene kompetencen til at omfordele budgetbeløbene.
Bilag 5.1 Økonomipåtegninger
5.2 Bevillingsniveau
Bevillingsniveauet er politikområder.
Det indebærer, at det fagudvalg, som er ansvarlig for et bestemt politikområde, har adgang til at foretage omfordelinger indenfor politikområdets samlede budget, og så længe budgettets forudsætninger er overholdt.
5.3 Samlet budgetkontrol
Der skal udarbejdes mindst én årlig udvidet budgetkontrol. De nærmere specifikke forhold omkring denne budgetkontrol er beskrevet i reglerne for budgetkontrol.
Ved den udvidet budgetkontrol udarbejder forvaltningerne en samlet budgetkontrol for hvert politikområde, som forelægges fagudvalgene.
Fagforvaltningen er ansvarlig for at kontrollen ud over det beløbsmæssige også er en statusmelding på opnåelse af de visioner, mål og succeskriterier, som er fastsat for hvert politikområde sammen med budgetvedtagelsen.
Beløbsmæssigt foretages der både budgetkontrol uden- og indenfor selvforvaltning.
Budgetkontrollen skal behandles samlet i Direktionen, hvorefter den samlede budgetkontrol behandles i fagudvalgene, Økonomiudvalget samt Byrådet.
Bilag 5.3 Regler for budgetkontrol
5.4 Løbende budgetstyring
Budgetstyring er en væsentlig forudsætning for styringen af de generelle politikker og målsætninger for hvert af kommunens indsats- og aktivitetsområder.
Borgmesteren har bemyndiget Kommunaldirektøren til - via Forvaltningsdirektørerne - at udpege de medarbejdere, der har det daglige budgetansvar. En del af dette sker i praksis via konkrete selvforvaltningsaftaler.
Alle budgetbeløb skal entydigt henføres til en person, som har det umiddelbare ansvar for at overholde bevillingen og for at føre tilsyn med anvendelse af den. Dette skal bl.a. sikre den tætte sammenhæng mellem budgetansvaret og ansvaret for selvforvaltningsaftalen.
Chef for Controllerkontoret vedligeholder en oversigt over budgetansvarlige lige som der bliver vedligeholdt en fortegnelse over bevillinger i kommunens økonomisystem..
Den budgetansvarlige/anvisningsberettiget skal hver måned gennemgå de konti, som vedkommende er ansvarlig for.
Se også bilag 5.3 regler for budgetkontrol
5.5 Anvisning
I Næstved Kommune foregår anvisningen som hovedregel som en integreret del af budgetkontrollen, suppleret med det almindelige ledelsestilsyn. Det betyder at anvisningen bliver udført sammen med budgetkontrollen og altså ikke i forbindelse med bogføringen.
Det er forudsat, at den budgetansvarlige har et fuldt kendskab til forretningsgange i relation til ”regelsæt for anvisning, attestation og bogføring” og løbende er ført ajour hermed. Regelsættet beskriver ansvar og opgaver for den anvisningsberettiget person.
Pr. definition er den enkelte virksomhedsleder anvisningsberettiget. I forhold til administrationens anvisningsberettiget skal disse registreres via forvaltningsdirektøren.
Den anvisningsberettiget skal kunne dokumentere sit tilsyn.
5.6 Budgetoverførsel
Reglerne for budgetoverførsel inden for selvforvaltningsområderne fremgår af ”regler for selvforvaltning”.
Regler og procedurer for alle andre områder fremgår af ”regelsæt vedr. Drifts og anlægsoverførsler”. Reglerne skal godkendes af Byrådet.
Økonomi- og personaledirektøren har ansvaret for, at Byrådet årligt får forelagt en oversigt over det opsamlede over-/underskud for det enkelte selvforvaltnings- eller forvaltningsområde.
Bilag 5.6 Drifts og anlægsoverførsler
5.7 Tillægsbevillinger
Som udgangspunkt skal tillægsbevillinger, i videst muligt omfang, undgås. Er der behov for en tillægsbevillingsansøgning, skal denne indeholde beskrivelse af en tilsvarende besparelse/øget indtægt inden for området.
Ved ufinansierede tillægsbevillinger skal ansøgningen forelægges Direktionen forud for udvalgsbehandlingen.
6.1 Generelt
Indenrigsministeriet fastsætter kravene til kommunens regnskabsaflæggelse. Herudover har kommunen valgt at udarbejde en årsberetning, som supplerer disse krav.
Økonomichefen er ansvarlig for, at der inden udgangen af november måned udarbejdes en detaljeret tids- og aktivitetsplan for den kommende regnskabsaflæggelse.
Regnskabet aflægges snarest efter regnskabsårets udløb, dog senest med udgangen af maj måned det efterfølgende år.
Bilag 6.1 Forretningsgange ved kommunens regnskabsafslutning
6.2 Kommunens årsberetning
Næstved Kommune har valgt at aflægge regnskabet i en årsberetning.
Dvs. et regnskab bestående af
• en generel beskrivelse af aktiviterne
• opfølgning på målene på de enkelte aktivitetsområder
• resultatopgørelse, balance, omkostningsregnskab, finansieringsoversigt og noter
• en overordnet præsentation af de vigtigste økonomiske nøgletal
Herudover udarbejdes en række bilag og specifikationer jf. Indenrigsministeriets regler herom.
6.3 Anlægsregnskaber
Der er udarbejdet retningslinier for oprettelse og aflæggelse af anlægsregnskab, med det formål at opnå ensartethed i forbindelse med oprettelse, styring, aflæggelse og arkivering af et anlægsregnskab. Desuden præcisere retningslinierne hvilke dokumenter et anlægsregnskab skal indeholde.
Retningslinierne er gældende for alle anlægsregnskaber uanset beløbsstørrelse.
Bilag 6.3 Retningslinier for oprettelse og aflæggelse af et anlægsregnskab.
6.4 Registrering af anlægsaktiver
Næstved Kommunes regler for indregning og måling af materielle og imaterielle aktiver er beskrevet i et bilag som godkendes i Byrådet
Bilag 6.4 Regnskabspraksis for registrering af anlægsaktiver
6.5 Andre regnskaber
Næstved Kommune kan vælge at udarbejde ”ikke lovpligtige” regnskaber”.
7.1 Generelt
Ud over at leve op til de lovmæssigt fastsatte krav arbejder kommunen for at synliggøre de faktiske omkostninger ved produktionen/leveringen af en given ydelse.
Kommunens regnskabsføring skal ske løbende, dels af hensyn til mulighederne for effektiv budgetopfølgning og dels af hensyn til overholdelse af betalingsfrister m.m.
Et hovedprincip er, at bogføringen skal ske decentralt, dvs. i den virksomhed eller afdeling, der har truffet den disposition, der medfører bogføringen. Såfremt den enkelte enhed ønsker at fravige dette princip kan dette dog ske I Økonomiafdelingen efter nærmere aftale.
Bilag 7.1 regelsæt for anvisning, attestation og bogføring
7.2 Bogføringsgrundlag
Kommunens regnskaber føres på grundlag af attesterede, originale regnskabsbilag.
Attestationen er dokumentation for, at der er udført følgende kontroller::
• varen/ydelsen er leveret og svarer til det aftalte
• mængde, kvalitet og pris er kontrolleret
• konteringen er korrekt
• eventuelle interne forskrifter er overholdt
Økonomiafdelingen er ansvarlig for at udarbejde Regelsæt for anvisning, attestation og bogføring, som skal godkendes i Økonomiudvalget.
Hovedregelen er, at kommunens regnskabsbilag kommer elektronisk. Alle E-fakturaer bliver automatisk arkiveret elektronisk.
Bilag, der ikke er kommet elektronisk, skal være forsynet med tilstrækkelige oplysninger til en entydig identifikation i relation til bogføringen.
Bilagene skal opbevares på en forsvarlig og systematisk måde, og kassation sker i overensstemmelse med kommunens arkivbestemmelser, dvs. normalt først efter 5 år.
7.3 Interne kontroller
Et hovedprincip er, at så få personer som muligt skal involveres i bogføringen af det enkelte bilag. Interne kontroller skal derfor tilrettelægges ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko.
Undtaget herfra er at:
• ingen må foretage udbetalinger til sig selv, uden at bilaget/udbetalingen på forhånd
er godkendt af en anden person med ledelsesansvar. Denne person skal tilføje
et notat til bogføringen.
Regelsæt for anvisning, attestation og bogføring, beskriver krav til interne kontroller omkring bogføringen.
Principperne for kontrol er følgende:
• kontrollerne udføres altovervejende stikprøvevis som et led i budgetkontrollen eller
det almindelige ledelsestilsyn, dvs. af afdelingen/virksomheden selv.
• udførte kontroller og resultatet heraf skal kunne dokumenteres eller sandsynliggøres
• Tilsynet og kontrollen med de interne kontroller udføres af kommunens
Controllerkontor.
8.1 Generelt
Økonomiudvalget har ansvaret for, at der fastsættes overordnede regler for kommunens finansielle styring, herunder anbringelse af midler, låneoptagelse og anvendelse af finansielle instrumenter.
Reglerne godkendes af Byrådet.
Bilag 8.1 overordnede regler for kommunens finansielle styring
Bilag 8.1.1 retningslinjer for indtægter ved salg af reklameobjekter og ved sponsering
8.2 Betalingsformidling
Økonomiafdelingen er ansvarlig for kommunens løbende betalingsformidling.
Ingen person må have eneprokura til kommunens konti i pengeinstitutter eller til it-systemer, som benyttes til betalingsformidling. Økonomi- og personaledirektøren kan dispensere fra denne regel, hvis der alene er tale om konti med begrænset indestående.
Økonomiafdelingen skal vedligeholde en oversigt over fuldmagtsforholdene.
Alle ind- og udbetalinger skal principielt bogføres forinden de effektueres.
Økonomiudvalget fører tilsyn med tilgodehavender og restancer iflg. vedtaget regelsæt
Uanset bogføringssted foregår betalingsformidlingen centralt og i størst muligt omfang ved automatiske bankoverførsler eller lignende.
Bilag 8.2 Fuldmagtsforhold i Næstved kommune
Bilag 8.2.1 Regler for Økonomiudvalgets tilsyn med tilgodehavender og restancer
8.3 Decentrale kasser
Oprettelse af decentrale kassefunktioner samt udbetaling af kasseforskud sker kun efter særskilt aftale med Økonomiafdelingen.
For hver af sådanne kasser skal kontrollerne beskrives og tilrettelægges ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko.
For at minimere antallet af kasseforskud kan Økonomiafdelingen godkende, at der kan udbetales personlige forskud til dækning af småudlæg.
Skolernes klassekasser, som har til formål at give et rådighedsbeløb til klasserne er også underlagt regelsættet omkring afdelingskasser/decentrale kasser
Bilag 8.3 Regler for afdelingskasser/decentrale kasser
8.5 Anvendelse af betalingskort
Økonomiafdelingen kan ved behov for betalingskort til tjenstligt brug anskaffe et sådan kort til navngivne personer. Rejsekuponer kan også benyttes som betalingsmiddel.
Økonomi- og personaledirektøren er ansvarlig for, at der udarbejdes generelle regler for anvendelse af sådanne kort, samt brug af rejsekuponer.
Bilag 8.5 Regler for anvendelse af betalingskort
Bilag 8.5.1 Regler for rejsekuponer
9.1 Generelt
Nedenstående bestemmelser gælder for anvendelse af IT i opgaver med relation til Kasse- og regnskabsregulativet.
9.2 Begrebet systemejer og systemadministrator
Den væsentligste del af kommunens ind- og udbetalinger stammer fra IT-systemer, som understøtter opgaveløsningen inden for de forskellige områder.
Forvaltningsdirektørerne er pr. definition systemejere.
Systemejers rolle og ansvar er beskrevet i It sikkerhedsplanens bilag C1
Systemejere kan uddelegere hele eller dele af opgavevaretagelsen til en navngiven Systemadministrator.
Hvis hele eller dele af opgaven er uddelegeret skal dette tydeligt fremgå af retningslinier og instrukser for det specifikke it system.
It sikkerhedskoordinator ajourfører en liste med alle systemejere og systemadministratorer. Der lægges særligt vægt på it systemer, som har udbetalings- og/eller opkrævningsfunktion
Det er Forvaltningsdirektørens ansvar at oplyse om navne på systemejere og evt. systemadministratorer.
It sikkerhedskoordinatorrollen varetages pt. af chef for Controllerkontoret.
Systemejer skal sikre at der i forbindelse med anvendelsen af kommunens IT systemer varetages en hensigtsmæssig sikkerhed, herunder sikre personer, som kan være særligt udsatte for kritik.
Systemejer har ansvaret for datakvaliteten og for at tilrettelægge forretningsgange for anvendelsen af systemerne, herunder tilstrækkelige dokumentationskontroller og kvalitetskontroller.
De væsentligste forretningsgange - herunder interne kontroller - skal være beskrevet.
For fællessystemer, dvs. systemer som anvendes på tværs af aktivitetsområder, udpeger Økonomi- og personaledirektøren en evt. systemadministrator.
Bilag 9.2 Fortegnelse over systemejere og systemadministratorer
9.3 Kvalitetskontroller
Systemejer har ansvaret for datakvaliteten. Er opgaveløsningen decentraliseret, følger ansvaret for datakvaliteten med. Systemejer kan uddelegerer hele eller dele af opgaven.
Hvis hele eller dele af opgaven er uddelegeret skal dette tydeligt fremgå af retningslinier og instrukser for det specifikke it system.
Kvalitetskontrollen skal sikre den valgte kvalitet i systemerne. Der skal ikke nødvendigvis være etableret adskillelse mellem indberetnings- og kontrolfunktionen.
Alle kontrollerne skal tilrettelægges ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko.
Hovedreglen er, at kontrollerne udføres ved stikprøver.
Systemejer skal have et dokumenteret overblik over datakvaliteten. Dette overblik kan tilvejebringes på forskellig vis, eksempelvis ved at notere registrerede fejl eller ved en systematisk, stikprøvevis efterkontrol.
Systemejer har ansvaret for at definere kriterier for hvilke medarbejdere i kommunen, der skal have adgang til systemets forskellige funktioner.
Bilag 9.3 Regler for kontrol ved anvendelse af opkrævnings- og
udbetalingssystemer
Bilag 9.3.1 Regler for afstemning af statuskonti
9.4 Kontroller mod svig
Anvendelse af IT systemer, som håndterer betalinger, medfører risiko for svig. Der skal derfor tilrettelægges kontroller, som reducerer risikoen herfor, og som sikrer medarbejderne mod uberettiget mistanke.
Disse kontroller - dokumentationskontroller - skal funktionsmæssigt være adskilt fra indberetningen. Det vil sige, at den der har foretaget en indberetning til IT systemet, ikke kan udføre dokumentationskontrollen.
Kontrollen skal normalt udføres for alle tilgange (nyoprettelser) og ved alle ændringer af pengestrømmens retning, dvs. typisk ved skift af bankkonto.
Dokumentationskontrol kan udføres på flere måder - også ved stikprøver - såfremt den kædes sammen med andre handlinger og kontroller, som tilsammen giver en tilsvarende sikkerhed som en fuldstændig kontrol.
Udførte kontroller og resultater heraf skal kunne dokumenteres.
Se også Bilag 9.3 Regler for kontrol ved anvendelse af opkrævnings- og
udbetalingssystemer.
10.1 Sikring af kommunens aktiver
Chefen for Fællessekretariatet er ansvarlig for, at der fastsættes regler for registrering og sikring af værdifulde aktiver og dokumenter (skøder, indskudsbeviser m.m), og for at føre tilsyn med overholdelse af reglerne
Kommunaldirektøren er ansvarlig for, at der udarbejdes en it-sikkerhedspolitik, som bl.a. skal sikre værdier i form af it-baserede data og systemer. Ansvarsforholdene skal være beskrevet i IT-sikkerhedspolitikken
Bilag 10.1 Sikring af kommunens aktiver
10.2 Sikring af værdier tilhørende andre
Såfremt kommunen opbevarer eller administrerer værdier tilhørende andre, skal der udarbejdes retningslinier for opbevaring og registrering heraf.
Reglerne skal tage udgangspunkt i en vurdering af væsentlighed og risiko, og de skal udarbejdes af Økonomiafdelingen.
Reglerne skal godkendes af Økonomiudvalget.
Bilag 10.2 Retningslnjer for registrering, opbevaring og daministration af borgeres midler på handicap- og ældreområdet.
Bilag 10.2.1 Retningslinjer for kostkasser i Leve-bo miljø på Ældreområdet
10.3 Indkøbspolitik
Køb af varer og tjenesteydelser udgør en væsentlig del af kommunens samlede udgifter.
Økonomi- og personaledirektøren har ansvaret for, at der er udarbejdet en indkøbspolitik, som ud over de politiske målsætninger fastsætter principperne for indkøb og indgåelse af indkøbsaftaler.
Ansvaret for at leve op til intentioner og mål i politikken er et linieansvar, dvs. tæt forbundet med budgetansvaret.
Indkøbspolitikken skal godkendes i Økonomiudvalg og Byråd.
Bilag 10.3 Indkøbspolitik
10.4 Udbudspolitik
Økonomichefen er ansvarlig for at der er udarbejdet en udbudspolitik.
Udbudspolitikken skal godkendes i Økonomiudvalg og Byråd.
Bilag 10.4 Udbudspolitik
10.5 Leje og leasingkontrakter
Økonomichefen er ansvarlig for at der er udarbejdet retningslinier vedr. leje og leasingkontrakter.
Retningslinierne skal godkendes i Økonomiudvalget
Bilag 10.5 Retningslinier vedr. leje- og leasingkontrakter
10.6 Forsikringspolitik
Økonomiudvalget er ansvarlig for, at der er udarbejdet en forsikringspolitik.
Kommunens risikostyringskoordinator er ansvarlig for at udarbejde oplæg hertil, og for at udmønte politikken i praksis.
Bilag 10.6 Forsikringspolitk
Nærværende regelsæt gælder fra 1. januar 2007
Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 20. november 2006.
Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet kan rekvireres ved henvendelse til:
Sidst opdateret den 17. marts 2011