Fællessekretariatet
Fællessekretariatet tager sig af mange praktiske opgaver for de øvrige forvaltninger samt byrådet, Økonomiudvalget og de stående udvalg.
Opgaver
Sekretariatet sikrer, at der er fælles fodslag for de vidt forskellige områder, der arbejdes med i forvaltningerne og de politiske udvalg. Fællessekretariatet yder sekretærhjælp til alle stående udvalg i byrådet, og det er Fællessekretariatet, der har ansvar at få samlet de mange sager til beslutninger i en dagsorden til byrådets mange møder. Når der er valg - også til Folketing og EU-parlament - så har Fællessekretariatet ansvar for en lang række opgaver, f.eks. valgsteder og stemmeoptælling.
Kommunens øvrige forvaltninger kan få juridisk bistand fra Fællessekretariatet, der også har juridiske opgaver i forbindelse med en række forskellige klagesager.
Fællessekretariatet tager sig af køb og salg af ejendomme og byggegrunde. Det er også Fællessekretariatet, der betjener huslejenævnet, beboerklagenævnet vedrørende hjemmehjælp og bevillingsnævnet.
I Fællessekretariatet finder du også Borgmesterkontoret, der bl.a. betjener borgmester og kommunaldirektør. Borgmesterkontoret tager sig derudover af de praktiske opgaver i forbindelse med vielser og sørger for, at bl.a. jubilarer, 100-års fødselarer og diamant/krondiamant/jernbrudepar får en erkendtlighed fra Næstved Kommune i dagens anledning.
Politisk udvalg
Fællessekretariatets arbejde sorterer under følgende politiske udvalg:
Økonomiudvalget
De otte stående udvalg
Diverse underudvalg
Fællessekretariatets chef
Sekretariatschef Gitte Nonbo
Telefon: 55885021
E-mail:
Fællessekretariatets hovedadresse
Teatergade 8
4700 Næstved
Telefon: 55885588
Fax: 55885059
E-mail:
Sidst opdateret den 2. december 2010