Hovedtema Trafik
Kommuneplanstrategi 2008 - 2020
Næstved Kommunes placering på Sjælland er en trafikal udfordring.
Betydningen som bosætningskommune forstærker denne udfordring. Næstved Kommune vil derfor løbende synliggøre behovet for forsat udbygning af de regionale trafikforbindelser – ikke mindst forbindelserne til København. Det gælder såvel den individuelle som den kollektive transport.
Hele Region Sjælland er en del af hovedstadens opland for arbejdskraft. Byrådet vil vægte det regionale samarbejde om udbygningen af infrastrukturen på Sjælland til gavn for regionens borgere og for at fastholde Næstveds rolle som regionalt kraftcenter.
Det er vigtigt at sikre en god tilgængelighed for borgere, gæster og erhvervslivet internt i kommunen. Gode kollektive forbindelser imellem kommunens bycentre er vigtige for at binde kommunen sammen og skabe samlet udvikling. God tilgængelighed er også vigtig i forhold til de fjernere destinationer på Sjælland, Sydhavsøerne og ikke mindst Hovedstadsområdet, som det dominerende opland for arbejdskraft.
Disse forbindelser skaber ikke i sig selv udvikling, men er en forudsætning for, at kommuneplanstrategien kan realiseres. Næstveds fortsatte succes vil medføre mere trafik, der skal afvikles så effektivt som muligt. Lokalt er der forsat stort behov for at udbygge og effektivisere ringvejssystemet og trafikforbindelserne til og fra oplandet.
Med den nye struktur, uden amterne, står Næstved over for nye udfordringer, idet kommunen har overtaget en række amtsveje og dermed ansvaret for udbygning af en del af den overordnede infrastruktur.
Realiseringen af en fast forbindelse over Femern Bælt vil i væsentligt omfang påvirke trafikudviklingen på Sjælland og Sydhavsøerne. Byrådet vil sætte initiativer i gang, der sikrer, at Næstved får den maksimale positive effekt af beslutningen om den faste forbindelse.
Se indsatsområder for trafik
Sidst opdateret den 22. november 2011