Risikostyringspolitik
Formålet med politikken er bl.a., at skader på personer og værdier undgås eller begrænses mest muligt.
Tryghed og ansvarlighed er værdiord i Næstved Kommunes risikostyringspolitik.
Det er værdifuldt
- at borgere og ansatte føler sig trygge
- at vi passer på os selv og hinanden
- at skader på personer og værdier undgås eller minimeres mest muligt
- at vi behandler genstande og bygninger, så der ikke sker skade
- at vi – når skaden alligevel sker – handler, så skadens omfang begrænses mest muligt
Derfor vil vi
- være opmærksomme på de risici, der er på det sted, hvor vi arbejder eller opholder os, og vide, hvordan vi forebygger og bekæmper skader
- ved ethvert anlæg eller indretning og enhver anskaffelse af bygninger, ting eller tjenesteydelser tænke i sikkerhed og risikostyring
- tage ansvar og handle proaktivt
- udvise - og bidrage til at udbrede holdninger om - en adfærd, som resulterer i sikkerhed, tryghed og ansvarlighed.
- arbejde systematisk med risikostyring og gennem en professionel risikostyringsorganisation sikre at vi lærer af erfaring, etablerer netværk samt koordinerer forebyggende indsatser
Derfor bør vi helt konkret
- tage ansvar for risikostyring og sikkerhed på ethvert niveau i kommunen – fra politikere og direktion til den enkelte virksomheds leder og medarbejdere blandt andet gennem strategisk risikoledelse, holdninger og handlinger
- vurdere enhver risiko og dens mulige følgevirkninger og handler forsvarligt derefter – menneskeligt og økonomisk
- gøre opmærksomt på ethvert forhold, som er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt, og følger op på det
- lytte til den kollega, som gør opmærksom på sikkerhedsmæssige forhold
- få fornøden undervisning i førstehjælp og brandslukning og vedligeholder denne viden
- vurdere enhver anskaffelse og ethvert anlægsprojekt i forhold til arbejdsmiljø og risiko for skader og tilintetgørelse
- fortælle nyansatte om risikostyringspolitikken og vores forventninger til holdninger og adfærd
- stille krav til leverandører om sikkerhed og arbejdsmiljø
- registrere enhver skade på personer og værdier (bygninger, genstande og indretninger)
- bruge hinandens erfaringer til at forbedre sikkerheden og minimere risikoen for skader
- skabe økonomisk rum til at gennemføre foranstaltninger, som kan bidrage til at forbedre sikkerheden og minimere skader og risici.
Godkendt den 3. april 2006
Sidst opdateret den 20. februar 2013