Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599
Skriv til Næstved Kommune

Ble-gevinst på 113.939 kr.

3. november 2011

Jo den er god nok: På bare et år har kommunen tjent godt 100.000 kroner på at sætte indkøb af børne-bleer i udbud. Det magiske ord : Indkøbsaftaler i kombination med Elektronisk-handel.

I kælderen på Rådhuset i Teatergade sidder fem mænd og sparer. De sparer hver dag kommunen for tusindvis af kroner, når de sætter varer og tjenesteydelser i udbud. Det går i al sin enkelhed ud på, at samle alle indkøb og få forhandlere til at konkurrerer om, hvem der kan levere den bedste, billigste og socialt mest ansvarlige vare. Derefter kan alle institutioner, afdelinger og kontorer let bestille tingene hjem via et elektronisk system – lettere og billigere. Det er alt fra sikkerhedssko, sygeplejeprodukter og legetøj. Tilsammen bliver det hele 54,7 millioner kroner om året, som Næstved Kommune henter hjem på den ordning.

”Her er et godt eksempel på stordrift-fordele for en kommune. Hvad der kan spares i tid og penge på indkøb ude i institutioner, kan pædagogerne bruge på at være sammen med børnene,” fortæller en tilfreds borgmester Henning Jensen og tilføjer: ”generelt er institutionerne gode til at bruge ordningen, men jeg ved, at der er nogle gamle vaner, som vi skal have gjort op med, så vi får alle med”.

Ny Indkøbs- og udbudschef
Næstved Kommune får nu en ny kvindelig chef. Vi har ansat den 38-årige Lotte Elming som Indkøbs- og Udbudschef. Lotte, der starter i sit nye job 1. februar, kommer fra en stilling som Indkøbschef i Københavns Energi. Før det har hun bl.a. været indkøbschef i BaneDanmark og er uddannet i DSB. Lotte skal nu stå i spidsen for den fortsatte udvikling af indkøbs- og udbudspolitikken, som i de senere år har givet rigtig gode resultater med årlige gevinster på 55 millioner kroner. Lotte ser frem til at arbejde i lokalsamfundet, og glæder sig måske allermest til dialogen med de kommunale virksomheder. ” Når økonomien er stram, er det jo indlysende, at kommunen skal købe ind, hvor det er bedst og billigst. Det er vigtigt, at det sker i tæt dialog med kommunens mange decentrale ledere og indkøbere, så de også oplever værdien ved at bruge kommunens aftaler” udtaler Lotte Elming.

Lotte Elming bor i Næstved, sammen med John, der er selvstændig erhvervsdrivende, og hendes 3 børn, der alle går i skole i byen. I fritiden er hun engageret som lokal hundetræner i Næstved Civile Hundeførerforening.

Økonomiforvaltningen
Telefon: 5588 5400
E-mail:
Sidst opdateret den 15. november 2011

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625