Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599
Skriv til Næstved Kommune

I dag er det juli Bjældeved

3. november 2011

60 musikalske nisser i alle aldre på arbejde i den gode sags tjeneste:  At sørge for, at det bliver jul i Bjældeved og omegn.

”Det er en fornøjelse at se elever vokse og gro med musikken og kunsten som daglig ledsager,” fortæller musikskolelærer Hanne Winther Knudsen om sit job. Og glæder sig samtidig over juleforestilling, som er en af de mange julegaver Musik- og Kulturskolen gerne vil dele ud af i denne måned og resten af året. Den aktive skole glæder alle musikglade med julekoncerter, cafeaftener, udstillinger og optrin. På Musik- og Kulturskolens hjemmeside www.musikkultur.dk kan man holde sig informeret. Men inden man går ind klikker sig videre, så læs – med eneret for denne hjemmeside - interviewet med Bjældeveds Borgmester Juhl:

Hvorfor tror De, hr. Borgmester, at børn, voksne og nisser trives i Bjældeved?
Borgmester Juhl: Det er hævet over enhver tvivl, at det gode miljø og klima i
byen skaber grundlag for trivsel for såvel store som små.
Hvad er Deres mening om musik og kultur, hr. Borgmester Juhl? Og har det betydning for Bjældeved by?
Borgmester Juhl: Det er i mine øjne en nødvendighed for et samfund at afse midler og ressourcer til at støtte initiativer, som viser sig at være til gavn for de opvoksende generationer.
En sidste kommentar, hr. Borgmester?
Borgmester Juhl: Bjældeved længe leve – og al magt til nisserne!


Fakta om Musik- og Kulturskolen:

  • Skolen har ca. 1400 aktivitetselever
  • ca. 500 elever på venteliste
  • 46 lærere
  • 4 afdelinger
  • ca. 60 grupper, kor og orkestre
  • undervisning på 13 steder i Næstved Kommune
  • Skolen tilbyder en bred vifte af forskellige fag for alle mellem 0 og 100+!
  • Skolen giver masser af koncerter, udstillinger og forestillinger

Vores adresse er Næstved Musik- og Kulturskole
Sct. Peders Kirkeplads 14
4700 Næstved
Tlf.: 55883920
Hjemmeside www.musikkultur.dk

Og har man lyst til at sende os en julehilsen, er mailadressen



Musik- og Kulturskolen er en så spændende og afvekslende arbejdsplads og et så udviklende værested, at vi næsten får lyst til at bryde ud i sang.

Alle opfordres til at tage en lille pause og synge med på den aktuelle melodi ’Sikken voldsom trængsel og alarm’.


På en skole med musikkultur
er der plads til både mol og dur.
Akrobater, maleri og sang,
spil og drama holder os i gang.
1400 elever går
til de mange tilbud her i år.
Her er tid til at fordybe sig,
for sæsonen slutter sidst i maj.
Maj maj maj maj maj maj.
Hvis man øver sig, så bli’r man en haj!

Kor, orkestre og koncerter gi’r
fællesskab for voksne, drenge, pi’r.
Her bli’r plejet småt og stort talent.
(Nogen ender med at blive kendt!)
Skolen får dog næppe julefred!
Snart så går det løs i Bjældeved!
Her er nissesjov fra væg til væg:
Sange, god musik og nisseskæg.
Skæg skæg skæg skæg skæg skæg.
Her er nisseskæg fra væg til væg.

Sikken voldsom trængsel og alarm.
Nisser i hver krog og vindueskarm.
Midt i den Ballade vil I se
vi får også tid til MGP!
Mange børn har skrevet på en sang,
så vi fik besøg af Ramasjang.
www.musikkultur.dk
viser mere om, hvordan det vil gå.
Gå gå gå gå gå gå.
Her er altid no’et at kigge på!

Mange børn må stille op i kø –
men vi håber på, at pø om pø
får vi plads til alle dem, der vil
gå i gang med kunst, kultur og spil.
Og mens julesneen daler ned
kan det siges i al enkelthed:
Længe leve vores gamle school!
Hermed ønsker vi en glædelig jul!
Jul jul jul jul jul jul.

Hermed ønsker vi en glædelig jul!

Børne- og Kulturforvaltningen, Ledelsessekretariatet
Telefon: 5588 3000
E-mail:
Sidst opdateret den 15. november 2011

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625