UdskrivLæs højt

Tal om Næstved Kommune 2009

Se hele folderen "Tal om Næstved Kommune" som pdf-fil

2008 er gået…

Kommunen har i 2008 været i støt og stabil drift ovenpå et par lidt turbulente år før og lige efter kommunesammenlægningen. Selvom befolkningsvæksten er lavere end forudset, er der stadig en god vækst i indbyggertallet. Næstved er det største bysamfund udenfor Hovedstadsområdet, og Næstved Kommune er den geografisk største på Sjælland og den befolkningsmæssigt største i Region Sjælland. Størrelsen kan selvfølgelig aldrig være et mål i sig selv, men den er med til at danne grundlag for et rigt og varieret udbud af både offentlige og private serviceydelser.

Byrådet har i efteråret 2008 vedtaget et forslag til kommuneplan, som er i offentlig høring. Den nye kommuneplan, som bliver kommunens første, vil lægge rammerne for en fortsat dynamisk udvikling i en fornem balance og vekselvirkning mellem Næstved By, de fire udviklingscentre i Tappernøje, Glumsø, Fensmark og Fuglebjerg og kommunens øvrige byer og landområder.

Vi kan bestemt mærke konsekvenserne af finanskrisen også her i Næstved. Vi sælger slet ikke så mange byggegrunde, som vi har budgetteret med, og derfor er væksten i indbyggertallet ikke steget så meget, som vi havde regnet med. På den baggrund har vi valgt at udskyde de spændende og visionære planer for en Arena på Stenlængegårdens jorder, syd for Køgevej. Planerne er udskudt i tre år – men de er bestemt ikke glemt. Det faldende jordsalg betyder, at kassebeholdningen har strammet til, selvom det generelt nu går rigtig godt med at overholde driftsbudgetterne.

Byer og indbyggere

I dette afsnit får du et billede af kommunen; hvilke byer Næstved består af og hvor mange indbyggere byerne har hver især.

Du vil også få et indblik i udviklingen af kommunens indbyggertal, og hvordan befolkningen er sammensat aldersmæssigt.

Areal

Næstved Kommunes areal er 683 kvadratkilometer, og dermed er kommunen den største på Sjælland, når man måler på areal.

Næstved er ikke en ren land- eller bykommune, men en fin afbalanceret blanding af begge dele. Som tilflytter kan man nemlig vælge at bosætte sig midt i Næstved by eller bo ude på landet og alligevel være tæt på kommunens største by.

I Næstved by bor omkring halvdelen af kommunens 80.732 borgere, mens den anden halvdel bor jævnt fordelt i de mange provinsbyer og mindre landsbyer.

Boligtyper pr. 1. januar 2008

Byopgørelse med indbyggertal pr. 1. januar 2008

Ud fra denne oversigt kan du se indbyggertallet i alle de byer, der findes i Næstved Kommune.

For at få betegnelsen by, skal der bo minimum 200 indbyggere det pågældende sted. Alt andet betegnes som landdistrikt.

Ændringer i indbyggertallet

Tabellen viser udviklingen i kommunens indbyggertal, og vi bliver stadigt flere i Næstved Kommune. Der er flyttet 598 flere borgere til kommunen, end der er fraflyttet. Og der er født omkring 900 børn i 2007. Stort set det samme antal er døde i løbet af året. Ved udgangen af 2007 var der 599 flere borgere i kommunen end ved årets begyndelse.

Befolkningens aldersfordeling pr. 1. januar 2007

Som det fremgår af tabellen, er der ikke den store forskel på befolkningens aldersfordeling i Næstved og på landsplan. Det betyder, at knap 2/3 af Næstveds indbyggere er i gruppen af de erhvervsaktive (17-64-årige) og dermed potentielt til rådighed for arbejdsmarkedet.

Skoler

I Næstved Kommune er der omkring 8.500 elever fordelt på kommunens 23 folkeskoler.

I tabellen kan du se, hvor mange elever der går på den enkelte skole. Elevtallene er opgjort hver den 5. september i de pågældende år.

Udover de 23 folkeskoler har Heldagsskolen og 10’eren også til huse i Næstved Kommune. På 10’eren har man samlet alle 10. klasserne, mens Heldagsskolen er en specialskole for børn med særlige behov.

Børn og ældre

Tabellerne viser hvor mange børne- og ældreinstitutioner, der er i kommunen, samt hvilken type institution der er tale om, og antal pladser.

Børneinstitutioner opgjort pr. 1. januar 2009

Ældreinstitutioner pr. 1/1 2009

Job og pendlere

I dette afsnit finder du tal over ledighedsprocenten i kommunen, sammenlignet med landsgennemsnittet. Samt hvor Næstvedborgerne pendler til for at arbejde, og hvilke andre borgere der arbejder inden for kommunegrænsen.

Den næste tabel viser, hvor mange der pendler ind og ud af Næstved Kommune. Du kan se, at 5.646 personer, bosat i Næstved, hver dag tager til Region Hovedstaden for at gå på arbejde, mens 2.119 personer dagligt tager turen fra Vordingborg til deres arbejde i Næstved kommune.

Ind- og udpendlere 2007 (nyeste tal)

2 Personer med bopæl i Næstved og arbejdssted i andre kommuner.

Tabellen viser også, at der er over 15.000 borgere, der tager fra Næstved for at tage på arbejde, mens det kun er knapt 8.000, der tager turen til Næstved hver dag for at gå på arbejde. At der er betydeligt flere, der pendler ud end ind, skyldes primært afstanden til hovedstaden og dens mange jobmuligheder.

Selvforvaltning og mål

Stort set alle institutioner, enheder, afdelinger med videre i kommunen har udbredt selvforvaltning. Der er cirka 130 virksomheder (som vi kalder de decentrale enheder), og de har alle en meget stor selvbestemmelse og vurderer selv hvad deres penge skal bruges til.

Der laves hvert år en selvforvaltningsaftale med den enkelte virksomhed, hvor virksomheden og politikerne i Byrådet indgår aftale om vilkårene for næste års virke. Aftalen fastlægger hvor stort budget virksomheden får tildelt, samt hvilke mål og indsatsområder, som de enkelte virksomheder skal arbejde efter i det kommende år.

Byrådet vedtager både mål og budgetter for kommunens mange forskellige områder et par måneder inden året starter. Begge dele bliver inden det nye års start kanaliseret ud til alle virksomheder, så alle er klar over hvilket budget, de har at gøre godt med i løbet af året, samt hvilke mål, der skal opfyldes, og altså hvilken retning Byrådet ønsker at de forskellige dele af kommunen skal bevæge sig i.

Selvforvaltningsordningen indeholder en dialogfase, hvor de enkelte virksomhedsledere mødes med politikerne og drøfter hvordan året er gået, samt ønsker og muligheder for fremtiden.

Den decentrale styring af kommunens virksomheder skal medvirke til at borgerne får mere service for pengene. Det er også mere motiverende for kommunens ledere og medarbejdere at træffe beslutningerne tæt på borgerne/brugerne. Der kan også træffes hurtigere beslutninger, når der ikke er en lang kommandovej.

Hvis de enkelte virksomheder ikke bruger alle pengene i løbet af et år, bliver overskuddet overført til året efter, hvor pengene så kan bruge. På samme måde kan virksomhederne også låne af næste års budget, ved at lave et underskud, som overføres til året efter. Overførselsmuligheden sikrer en mere langsigtet økonomistyring på tværs af budgetårene.

Budgettet for 2009

Næstved Byråd vedtog den 6. oktober 2008 budgettet for 2009-2012, idet 30 af byrådets 31 medlemmer indgik budgetforlig ved 2. behandlingen af budgettet.

Budgetforliget indeholder driftsreduktioner på i alt 52 mio. kr. i 2009 og reduktioner på anlægsbudgettet for 43 mio. kr. i forhold til starten af budgetlægningen. Det var allerede fra foråret kendt, at der skulle spares – både på drift og anlæg – for at få udgifter og indtægter til at hænge sammen. Kommunen er dobbelt ramt af den bratte nedgang i salget af grunde. Dels kommer der ikke de indtægter for grundsalg, som var budgetteret og dels er befolkningsvæksten ikke så stor, som tidligere vurderet. Det medfører lavere skatteindtægter og lavere tilskud fra staten. Kommunens kassebeholdning er samtidig meget lav, hvilket betyder at der skal spare penge her og nu. Hvis kommunens kassebeholdning kommer under nul i gennemsnit, overtræder kommunen Velfærdsministeriets kassekreditregel. Det skal undgås! Derfor gælder det om at få genopbygget kassebeholdningen i de nærmeste år, så kommunen igen har en solid økonomi.

Kommunens reduktioner på drift og anlæg, var en medvirkende årsag til at landets kommuner – under ét – kunne overholde økonomiaftalen med regeringen, og dermed undgå sanktioner i 2009-budgettet.

Der var i år ingen skattestigninger, så skatten fra 2008 er uændret.

Budgetforliget og de øvrige ændringer i budgettet resulterede i et overskud på 76,3 mio. kr. i budget 2009. I de efterfølgende tre år, er der med det vedtagne budget pæne overskud til kommunens kassebeholdning.

Kommunens samlede bruttoudgifter udgør 5,8 mia. kr. Det er hovedsageligt udgifter til den løbende drift, men også udgifter i forbindelse med større investeringer og renoveringer samt renteudgifter og afdrag på lån. Nettodriftsudgifterne udgør 3,6 mia. kr.

Kommunens driftsudgifter blev kraftigt forøget fra 2007 til 2008, blandt andet på Ældreområdet, Sundhedsområdet samt Børn og Unge-området. Det har heldigvis ikke været nødvendigt at hæve dem yderligere i 2008. For 2009 er der som tidligere omtalt indarbejdet nogle reduktioner på drift og anlæg.

Anlægsbudget

Det samlede anlægsbudget for 2009 er på netto 79 mio. kr., når der ses bort fra budgetterne til køb og salg af jord og bygninger.

Der er budgetteret med 29 mio. kr. under administration. Og hovedparten af disse er øremærket udbygningen af administrationsbygningen i Rådmandshaven. Byggeriet er færdigt i sommeren 2009. På skoleområdet budgetteres der med udgifter på 34 mio. kr., primært til skoleudbygning og renovering samt udbedring af skimmelsvamp og andre indeklimaproblemer, men også til automatiske brandalarmeringsanlæg. På dagpasningsområdet er der budgetteret med 6 mio. kr. til nye pladser i dagtilbuddene, indeklima og opstart på indførelse af madordning i vuggestuer. På ældreområdet er der afsat 14 mio. kr. i 2009 til udbygning af plejehjem samt bedre sikringssystem til borgere i eget hjem. På sundhedsområdet, er der i 2009 afsat 3 mio. kr., hovedsageligt til opstart af et stort omstruktureringsprojekt på tandplejen, hvor der de næste fire år skal investeres 40 mio. kr. På fritidsområdet, er der afsat 5-6 mio. kr. til renoveringer på Rønnebæks Holm og Grønnegades Kaserne, samt integreret bibliotek med Korskildeskolen. Endelig er der på trafik- og miljøområdet afsat 31 mio. kr. Pengene skal gå til vandløbsrestaurering, ombygning af banegårdspladsen i Næstved, renovering af Axeltorv, omfartsvej og renovering af Holløse-broen. På ejendomsområdet er der afsat 16 mio. kr. til renovering af bygninger samt til energibesparende tiltag.

Kommunen har været nødsaget til at foretage en væsentlig revurdering af indtægtssiden, som følge af et ændret boligmarked og generel økonomisk afmatning. I 2009 er der budgetteret med salg af ejendomme for 31 mio. kr. i 2009 og et nettooverskud på køb og salg af grunde på 7 mio. kr.

Skatter

Tabellen her giver dig mulighed for at sammenligne Næstved Kommunes skatteprocenter med procenterne på landsplan.

* Ved hel eller delvis friplads betales efter anden takst. Forældrebetalingsandelen er 25% af udgiften.

Forvaltninger i Næstved Kommune

Kommunen består af fem forvaltninger:

• Børne- og Kulturforvaltningen, hvor Per B. Christensen er direktør

• Job-, Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen, hvor Bruno Lind er direktør

• Teknik og Miljøforvaltningen, hvor Svend W. Jensen er direktør

• Udviklingsforvaltningen, hvor Poul Kold er direktør

• Økonomi- og Personaleforvaltningen, hvor Peter Pedersen er direktør

Udover de fem forvaltninger rummer kommunen også Fællessekretariatet, som er en stabsfunktion under kommunaldirektør Jens Chr. Birch.

Næstved Kommunes administration

Du kan kontakte kommunen på telefon: 5588 5588 eller e-mail: naestved@naestved.dk

Der er åbent for personlig betjening i disse tidsrum:
Mandag-onsdag: kl. 10-15
Torsdag: kl. 10-17
(Borgerservice torsdag kl. 10-18)
Fredag: kl. 10-13

Der er som udgangspunkt telefontid i disse tidsrum:
Mandag-onsdag: kl. 8-15
Torsdag: kl. 8-17
(Borgerservice torsdag kl. 10-17)
Fredag: kl. 8-13

Herudover er der døgnbetjening på kommunens telefonnummer og en lang række af selvbetjeningsløsninger på hjemmesiden www.naestved.dk 

Byrådsmedlemmer

Her følger en oversigt over, hvem der sidder i Byrådet, ligesom du også kan se, hvem der er udvalgsformænd for de forskellige udvalg.

Næstved Byråd:

A: Socialdemokratiet
Borgmester Henning Jensen
Formand for Udvalg for økonomi, personale og overordnet planlægning
1. viceborgmester Søren Dysted
Formand for Udvalg for børn og familie
Per Andersen
Formand for Udvalg for teknik og miljø
Carsten Rasmussen
Formand for Udvalget for omsorg, handicap og familie
Linda Frederiksen
Formand for Udvalg for arbejdsmarked og erhverv
Lene Koustrup Madsen
Formand for Udvalg for borgerservice og lokaldemokrati
Lisbet Skov
Daniel Lillerøi Nielsen
John Lauritzen
Dusan Jovanovic
Per Sørensen
Kirsten Andersen
Johnny E. Sørvin
Birgit Lund Terp
Formand for Udvalg for kultur og fritid
Lindy Nymark Christensen
Kurt Sørensen
Niels Erik Sørensen


V: Venstre
2. viceborgmester Hans R. Hansen
Formand for Udvalg for ejendomme og lokaler
Søren Revsbæk
Karsten Nonbo
Kirsten Devantier
Formand for Udvalg for sundhed
Troels Larsen
Elmer Jacobsen
Peder Bo Larsen
Otto Poulsen
Dorthe Lynderup

C: Det Konservative Folkeparti
Kurt Petersen
Carsten Bering

O: Dansk Folkeparti
Michael Rex

F: Socialistisk Folkeparti
Torben Nielsen

B: Det Radikale Venstre
Lars Hoppe Søe

Skriv til den ansvarlige for denne side