Baby musik

6. december 2011

Næstved Musik- og Kulturskole, afdelig Kirkepladsen, starter følgende hold:

Baby musik
 

 

Baby Musik

Onsdag den 4. januar for børn født i sidste halvdel af 2011. Tilmelding gerne online på www.musikkultur.dk senest fredag den 16. december.

Undervisningen koster 156 kr. om måneden, plus udgift til sangbog 130 kr.

Vi træner musikkens grundelementer i forskellige sange, danse og lege og har det sjovt sammen. Vi skal ride-ranke, vugge, have syns- og høreoplevelser, samt meget mere - og efter timen, tager de fleste børn sig en god lang middagslur.

Nye Baby Musik hold begynder igen i august 2012 (for børn født i 2012). Tilmeldingsfrist i begyndelsen af august. Det kan lade sig gøre at blive skrevet op mens man er gravid.

Forældre/Barn Musik

Musik- og Kulturskolen tilbyder desuden aldersopdelt musikundervisning på Forældre/Barn hold for børn i alderen 1 - 5 år, samt Rytmik & Sang hold (uden forældre) for børn født i 2006 og 2005. I løbet af en sæson (august til juni) kan der forekomme ledige pladser på disse hold.

  • 1. års hold: Børn født i 2010, mandag kl. 16.15 og onsdag kl. 15.00 
  •  2. års hold: Børn født i 2009, tirsdag kl. 17.15 og torsdag kl 15.00
  • 3. års hold: Børn født i 2008, mandag kl. 15.00 og onsdag kl. 16.15
  • 4. års hold: Børn født i 2007, mandag kl. 17.15 og torsdag kl. 16.00
  • 5. års hold: Børn født i 2005, tirsdag kl. 16.15
  • Rytmik & Sang (uden forældre): Børn født i 2006 og 2005 onsdag kl. 13.45

Næstved Musik- og Kulturskole kan kontaktes på 5588 3920 eller www.musikkultur.dk

Børne- og Kulturforvaltningen, Ledelsessekretariatet
Telefon: 5588 3000
E-mail:
Sidst opdateret den 5. december 2011

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625