Miljøtilladelse til Sjoltevej 25
13. december 2011
Kommunen har givet tilladelse til en mindre udvidelse af dyreholdet samt opførelse af en ny kostald og gyllebeholder på kvægbruget beliggende på Sjoltevej 25, 4733 Tappernøje.
Kvægbruget bliver drevet af den erhvervsdrivende fond Marjattahjemmenes Støttefond, Strandvejen 15, Bredshave, 4733 Tappernøje. Tilladelsen er givet efter § 10 i Lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
Miljøgodkendelsen kan ses her. Såfremt den ønskes fremsendt, kan der rettes henvendelse til Natur & Vand hos Dorte E. Nielsen på 5588 6195 eller til
Klagevejledning
Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet indenfor en frist på 4 uger af ansøger, Miljøministeren samt af enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
En klage skal sendes til Næstved Kommune, Natur & Vand, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved eller og skal være kommunen i hænde senest den 10. januar 2012 kl. 15.00.
Klagen vil efterfølgende blive sendt til Natur- og Miljøklagenævnet. Behandling af en klage ved Natur- og Miljøklagenævnets er pålagt et gebyr på 500 kr. for private personer og 3.000 kr. for alle andre klagere.
Sidst opdateret den 13. december 2011