Snerydning
12. januar 2010
Her er reglerne for, hvem der gør hvad, når sneen falder.
Det gør kommunen
Kommunen udfører snerydning og glatførebekæmpelse på de offentlige veje, stier og pladser efter en prioritering, der er aftalt med politiet og fastlagt ud fra vejens og stiens betydning for færdselen.
Det gør grundejeren
I byer og ved bymæssig bebyggelse skal ejerne af ejendomme, der grænser op til en offentlig eller privat fællesvej eller sti, rydde fortov, sti og areal ud for deres ejendomme. Grundejeren har også pligt til at salte eller strø grus.
På landet kan kommunen, hvor der er væsentlig trafikal interesse, forlange snerydning og glatførebekæmpelse.
Hvornår skal opgaven klares?
Grundejerne har pligt til at rydde sne snarest muligt efter snefald. Samt sørge for at der som minimum er ryddet i tidsrummet mellem klokken 7.00 og 22.00.
Manglende renholdelse, snerydning og glatførebekæmpelse
Tilsynet med at grundejerne udfører deres pligter, føres af kommunen, som, hvis det skønnes nødvendigt, kan lade arbejdet udføre for grundejernes regning og/eller foretage anmeldelse til politiet. Forsømmelsen kan ifølge reglerne medføre bøde.
Du kan læse mere om snerydning her. Du er også velkommen til at ringe til Vejvæsenet på telefon 5588 6470.
Sidst opdateret den 27. januar 2010