Skolestart August 2012

8. november 2011

Alle forældre får brev fra skolen om indskrivning til børnehaveklasse til skoleåret 2012/13. Se hvor og hvornår dit barn skal indskrives.


Mandag den 14. november 2011
• Karrebæk Skole kl. 16.00-18.00

Tirsdag den 15. november 2011
• Holsted Skole kl. 16.00-18.30
• Rønnebæk Skole kl. 17.00-19.00
• Sydbyskolen kl. 16.30-19.00. Indskrivning foregår på Nygårdsvej 110

Onsdag den 16. november 2011
• Hyllinge Skole kl. 17.00-18.30
• Kalbyrisskolen kl. 14.00-20.00
• Kildemarkskolen kl. 15.00-18.00

Forældre til elever fra Borup Ris Skolen, Capionskolen, Fladsåskolen, Holmegaardskolen, Korskildeskolen, Ll. Næstved Skole, Lundebakkeskolen, Sct. Jørgens Skole og Susålandets Skole skal ikke fremmøde på skolerne, da indskrivningen foregår skriftligt.

Børnehaveklasse
Optagelse i børnehaveklasse er obligatorisk for børn, der er født i 2006.

Børn, der er født inden 1. oktober 2007, kan optages i børnehaveklasse. Forudsætningen er, at børnene må antages at kunne følge undervisningen i børnehaveklasse med henblik på at kunne gå i 1. klasse året efter. Vurderingen foretages af skolen.

Er du i tvivl om, hvilken skole dit barn hører til, kan du rette henvendelse til Skoleafdelingen, Rådmandshaven 20, på 5588 3077.

Hvis du ønsker dit barn optaget i en anden skole end distriktsskolen, henvender du dig til distriktsskolen i uge 46 og udfylder anmodning om optagelse på anden skole.

Tilbud om pasning af børn til og med 3. klasse sker i skolefritidsordninger SFO.

Hvis du ønsker dit barn passet pr. 1. april 2012, overflyttes alle børnehavebørn til en førskoleordning i folkeskolernes SFO pr. 1. april 2012. For Holsted Skole og Ll. Næstved Skole overflyttes børnene først den 1. august 2012. I forbindelse med indskrivningen bedes du oplyse, om du ønsker dit barn optaget i førskolegruppen. Ved indskrivningen skal du ligeledes gøre skolen opmærksom på evt. fælles forældremyndighed.

Børne- og Kulturforvaltningen, Børne- og Ungeafdelingen
Telefon: 5588 3110
E-mail:
Sidst opdateret den 9. november 2011

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625