Dette indhold bliver opdateret af Næstved Kommune.
Dette indhold er hentet fra Borger.dk.
Et midlertidigt kørekort er gratis. Du får et midlertidigt kørekort udleveret, fx når du har bestået din køreprøve, eller når du er over 70 år og har været igennem det obligatoriske lægetjek.
Det koster 260 kr. (2012) at få et erstatningskort, et såkaldt duplikatkørekort. Det kan du få i følgende situationer:
- hvis du mister dit kørekort
- hvis dit kørekort er meget slidt
- hvis du mister dit kørekort, som er udstedt i et af de andre lande i EU eller EØS (Island, Liechtenstein og Norge)
- hvis du skifter navn
- hvis du ønsker et kørekort af kreditkorttypen.
Et midlertidigt erstatningskørekort koster 150 kr. (2012). Du kan få udstedt midlertidigt erstatningskørekort, hvis begge nedenstående betingelser er opfyldt:
- dit duplikatkørekort ikke kan nå at blive udstedt, inden du skal bruge det
- eller du skal føre bil i udlandet, bortset fra i Norden, for der gælder det almindelige midlertidige kørekort.
Når du har mistet kørekortet, skal du underskrive en erklæring under strafansvar. Hvis du finder kørekortet igen efter at have fået et midlertidigt erstatningskørekort, skal det oprindelige kørekort afleveres til kommunen. Du skal henvende dig på et borgerservicecenter i en kommune og medbringe:
Hvis du ikke har et gyldigt pas, skal du medbringe din originale dåbs-, navne- eller fødselsattest samt billedlegitimation.
Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:
- fotografiet skal være uden skader
- det skal ligne dig og have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden
- billedet skal tages lige forfra og vise dit ansigt og det øverste af skuldrene
- hovedbeklædning må kun bæres, hvis det er af religiøse grunde, og pandeparti, kindben og hage skal være synlige
- ansigtet skal være jævnt belyst
- begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet
- munden skal være lukket
- briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser
- baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver
Politiets regler for pasfoto med illustrationer (pdf) (nyt vindue)
Klagemuligheder
Hvis du vil klage over begrænsninger i gyldigheden af dit kørekort, skal du klage til Rigspolitiet.
Rigspolitichefen (nyt vindue)
Flere oplysninger
Du kan læse mere om kørekort på Politiets hjemmeside.
Rigspolitiet om køreprøve (nyt vindue)
Fornyelse af kørekortet på grund af alder koster 30 kr. (2011) og kræver en lægeattest.
Man skal henvende sig på kommunens kørekortkontor og medbringe:
- et vellignende foto
- lægeerklæring
- identifikation.
Sidst opdateret den 29. januar 2012