Rejsesygesikring
Når du rejser i udlandet, skal du altid medbringe dit gule sundhedskort.
Du er dækket af dit gule sygesikringsbevis eller sundhedskort i udlandet, når du:
rejser inden for EU og EØS samt nogle småstater Følgende lande er omfattet:
Andorra, Azorerne, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland,
Grønland, Isle of man, Irland, Island, Italien, Kanariske øer, Kanaløerne, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg,
Madeira, Malta, Monaco, Holland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien,
Storbritannien, Sverige, Tjekkiet. Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten og Østrig.
rejser i mindre end en måned er på en ren ferie- eller studierejse. Kortet dækker kun ved akut sygdom eller tilskadekomst, og kun i en måned.
Hvis der opstår tvivl, når du opholder dig i udlandet, kan du anvende det vagtnummer, som står på bagsiden af kortet og få vejledning fra den telefoniske vagtservice, som har døgnåbent.
Rejser du uden for disse lande bør du tegne en privat rejseforsikring.
Dit sygesikringsbevis eller sundhedskort er en sikkerhed for, at du får refunderet de udgifter, der er dækket, når du kommer hjem. Du kan dog risikere at skulle betale for lægehjælp og medicin direkte på feriestedet. Husk derfor at få kvitteringer på dine udgifter.
Du kan få refunderet dine udgifter ved at henvende dig til SOS Internation a/s. Du skal altid udfylde en skadeanmeldelsesblanket. Du kan anmelde skaden online på SOS's hjemmeside.
Anmeld skade til SOS
Dækning af ekstraudgifter til hjemtransport er bortfaldet 1. januar 2008. Du vil dog stadig kunne få dækket ekstraudgifter til lægeordineret hjemtransport fra Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne og Grønland. Hjemtransport af en sikret, der er afgået ved døden, og af eventuel ledsager samt medrejsende børn under 16 år er også fortsat dækket.
Det blå EU-sygesikringskort
Det blå EU-sygesikringskort er gratis.
Du kan få brug for et EU-sygesikringsbevis, når du:
skal være af sted i længere tid - mere end 30 dage hvis der er tale om et erhvervselement i rejsen eller hvis du fx har en kronisk sygdom og ved, du kan få behov for behandling eller andet.
Som kroniker skal du først høre, om du kan få forhåndstilsagn om dækning under det gule kort. Det er SOS International a/s, der kan give svar om forhåndstilsagn.
Kontakt SOS for medicinsk forhåndsvurdering
Via dette link kan du selv bestille det blå EU-sygesikringskort.
Leveringstiden for det blå EU-sygesikringskort er ca. 10 dage.
Hvis du skal rejse inden de 10 dage - kan et midlertidigt EU-sygesikringskort bestilles ved at kontakte BorgerService.
EU-kortet giver ret til læge- og sygehusbehandling, medicin m.m., hvis du bliver syg under et ophold i et europæisk land. Kortet dækker ikke kun akut sygdom og tilskadekomst, men det der kaldes 'behovsbestemt sygehjælp'. Den behovsbestemte hjælp vil sige, at det er lægen, der afgør, hvilken behandling du kan få. Det afhænger bl.a. af, hvor længe du skal opholde dig i landet, og hvilken behandling der er tale om.
EU-sygesikringen dækker kun, hvis behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i landet. Og den giver kun ret til de samme ydelser, som borgerne i det pågældende land har. Du kan derfor komme til at betale en del af behandlingen selv.
Forsikringen dækker ikke sygetransport hjem til Danmark, og den dækker ikke, hvis formålet med rejsen er at få behandling i udlandet.
Kortet dækker i disse lande: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Rumænien, Østrig og Schweiz.
Det er ikke nødvendigt for danske statsborgere at have et EU-sygesikringsbevis ved ophold i de nordiske lande. Heller ikke i Storbritannien og Nordirland hvor det er nok at vise sit pas.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har en række vejledninger til rejser i 27 europæiske lande.
Læs rejsevejledninger
Rejser du uden for Europa, kan du købe en privat rejseforsikring. Du kan også se om og hvad din private familieforsikring evt. dækker i forbindelse med rejser.
Pjecen ’Rejsesygesikring’
Pjecen ’Rejsesygesikring’ fortæller om den offentlige sygesikring ved rejser i udlandet. Du kan finde den her, i borgerservicecenteret i din kommune, på biblioteker og hos DSB og andre rejsebureauer.
Se rejsesygesikring
Pjecen om rejsesygesikring findes også i praktisk pasformat. Bestil den hos Danske Regioner på
tlf.: 35 29 81 00 eller e-mail:
Hvis du er pensionist (folkepensionist eller førtidspensionist) med bopæl i et EØS-land EØS-land (dvs. EU-landene, Island, Norge og Liechtenstein), kan du søge om at blive omfattet af bopælslandets sygesikring.
Retten til offentlig sygesikring i Norden, EU og Liechtenstein er betinget af:
- at du ikke er lønmodtager
- at du modtager social pension eller tjenestemandspension fra Danmark
- at du ikke er selvstændig erhvervsdrivende
- at du ikke modtager pension fra det land, du bor i
- at du ikke har været pensionsforsikret længere tid i det land, du bor i, end i Danmark.
Du skal bruge blanketten her til at ansøge Den Sociale Sikringsstyrelse om blanket E 121. Når du har modtaget blanket 121, skal du aflevere den til sygesikringen i dit bopælsland.
Hvis du bor i et nordisk land, har du ret til sygesikring uden at skulle aflevere blanket E121DK til sygesikringen.
Hvis du er optaget i den offentlige sygesikring i et nordisk land, et EU-land eller Liechtenstein, har du også ret til sygehjælp under et midlertidigt ophold i et andet af disse lande. Betingelsen for at få denne hjælp er, at du kan vise en blanket E111. Blanketten får du af sygesikringen i det land, du bor i.
Pjecen om rejsesygesikring findes i praktisk pasformat. Bestil den hos Danske Regioner på
tlf.: 35 29 81 00
fax.: 35 29 83 00 eller
e-mail:
Du kan få flere oplysninger hos Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Sidst opdateret den 11. februar 2010