Kan jeg få efterløn?

Hvem kan få efterløn?

Du kan gå på efterløn, hvis du opfylder en række betingelser:

• du er medlem af en a-kasse
• du har nået efterlønsalderen, som i dag er 60 år. Efterlønsalderen bliver gradvist forhøjet til 62 år fra 2014 til 2017
• du skal have betalt efterlønsbidrag i 30 år og senest have startet betalingerne på din 30 års fødselsdag. Du kan opnå ret til efterløn efter nogle mildere krav, hvis du er født før 1. januar 1978
• du har ret til dagpenge, når du går på efterløn. Det betyder, at du bl.a. skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig et arbejde. Du skal også opfylde beskæftigelseskravet, dvs. have arbejdet 52 uger inden for de sidste tre år. Hvis du er ledig, når du går på efterløn, må din ret til dagpenge ikke være ophørt
• du eller dit pensionsselskab el.lign. har indberettet værdien af dine pensioner til din a-kasse
• du bor i Danmark, Færøerne, Grønland, i et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz .

Din ret til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen.

I skemaet kan du se din efterløns- og folkepensionsalder og hvor mange år du højst kan få efterløn. Er du født senere end 1962 vil din efterlønsalder blive reguleret afhængigt af den forventede levetid. I tabellen er vist den forventede efterløns- og folkepensionsalder.  

Hvis du ikke kan blive tilmeldt efterlønsordningen efter de almindelige regler, kan du i visse tilfælde melde dig til via fortrydelsesordningen.

Indbetaling til efterlønsordningen

Hvornår kan du gå på efterløn eller få et efterlønsbevis

Du kan tidligst få efterløn fra det tidspunkt, hvor du opfylder betingelserne, og hvor a-kassen har modtaget din skriftlige ansøgning. Hvis du venter med at gå på efterløn, får du automatisk et efterlønsbevis fra a-kassen, når du opfylder betingelserne. Beviset giver dig ret til at gå på efterløn på et senere tidspunkt, selvom du ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx på grund af sygdom. Beviset giver dig også ret til nogle særlige fordele, hvis du venter med at gå på efterløn og arbejder i et vist omfang.

A-kassen kan have brug for oplysninger fra dig, når beviset skal laves. Det er vigtigt, at du giver oplysningerne hurtigt, da dit efterlønsbevis ellers først kommer til at gælde fra en senere dato.

Selvom du har et efterlønsbevis, skal du bl.a. opfylde beskæftigelseskravet, når du går på efterløn. Det betyder, at du skal have arbejdet i et vist omfang inden for de sidste tre år. Dette krav skal du som udgangspunkt opfylde gennem arbejde i Danmark. Det betyder, at du ved at tage arbejde i udlandet i flere år gradvis kan miste retten til efterløn.

Henvend dig i din a-kasse i god tid, inden du vil gå på efterløn. Du skal skriftligt søge om efterløn hos a-kassen. A-kassen undersøger, om du opfylder betingelserne for ret til efterløn. Desuden beregner a-kassen, hvor stor din efterløn kan blive.

Har du et efterlønsbevis eller er på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

Din a-kasse kan fortælle dig mere om efterlønsordningen og om, hvordan du tilmelder dig.

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikrings oversigt over a-kasser (nyt vindue)

Fordele ved at udskyde efterlønnen – hvis du er født før 1. juli 1959

Du kan få økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn. Det kræver dog at du opfylder den såkaldte udskydelsesregel: Du skal arbejde et vist omfang og vente med at gå på efterløn højst 3 år før folkepensionsalderen. Arbejdet skal svare til ca. 30 timer om ugen for fuldtidsforsikrede lønmodtagere.

Du får disse fordele, hvis du opfylder udskydelsesreglen:

• du kan få ret til efterløn med op til højeste dagpengesats, ellers får du højst 91 pct.
• du kan optjene ret til en skattefri præmie ved at arbejde. Skattefri præmie svarer reelt til en forhøjelse af din timeløn efter skat med mere end 25 kr.

Er du født før 1956 kan du derudover opnå, at visse af dine pensioner ikke får betydning for din efterløn.

 Skattenedslag for seniorer

Skattefri præmie, når du har udskudt efterlønnen og arbejder

Du kan optjene ret til en skattefri præmie, hvis du arbejder i den periode du ellers kunne få efterløn. Er du født før 1. juli 1959, er det en betingelse, at du opfylder den såkaldte udskydelsesregel, dvs. at du har udskudt efterlønnen til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen og arbejdet i et vist omfang i ventetiden. Den skattefri præmie er en sum penge, som du ikke skal betale skat af.

A-kassen udbetaler den skattefri præmie til dig, når du når folkepensionsalderen.

Indbetaling til efterlønsordningen

Din a-kasse kan oplyse dig nærmere om fordelene ved at arbejde efter at have udskudt efterlønnen.

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikrings oversigt over a-kasser (nyt vindue)

Klagemuligheder

A-kasserne træffer afgørelser om efterløn.

Du kan klage over a-kassens afgørelser til Arbejdsskadestyrelsen. Hvis du er uenig i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, kan du klage over afgørelsen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. 

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikrings oversigt over a-kasser (nyt vindue)

Arbejdsskadestyrelsen (nyt vindue)

Ankestyrelsen om Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (nyt vindue)

Flere oplysninger

Du kan få mere at vide om efterløn, hvis du kontakter din a-kasse.

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikrings oversigt over a-kasser (nyt vindue)

• Beregn efterløn

På borger.dk

Indbetaling til efterlønsordningen

Skattenedslag for seniorer

Ejendomsvurdering og -skat

Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (nyt vindue)

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn (nyt vindue)

• Efterlønsbevis

  A-kassen udsteder automatisk et efterlønsbevis til dig, når du opfylder betingelserne for at gå på efterløn, hvis du endnu ikke har ansøgt om efterløn. Bevisdatoen er den dag, beviset gælder fra. Beviset sikrer din ret til efterløn, hvis du bliver syg, før du når at ansøge om efterløn.

• Udskydelsesreglen

  Er du født før 1. juli 1959, kan du opnå særlige fordele ved at arbejde og udskyde overgangen til efterløn højst 3 år før folkepensionsalderen. Du skal opfylde følgende:
  
  - Er du født før 1. januar 1956, skal du udskyde efterlønnen i mindst 2 år og arbejde i mindst 3.120 timer, hvis du er fuldtidsforsikret. 
  
  - Er du født i perioden 1. januar 1956 til 30. juni 1956, skal du udskyde efterlønnen i mindst 1½ år og arbejde i mindst 2.340 timer, hvis du er fuldtidsforsikret. 
  
  - Er du født i perioden 1. juli 1956 til 31. december 1958, skal du udskyde efterlønnen i mindst 1 år og arbejde i mindst 1.560 timer, hvis du er fuldtidsforsikret. 
  
  - Er du født i perioden 1. januar 1959 til 30. juni 1959, skal du udskyde efterlønnen i mindst ½ år og arbejde i mindst 780 timer, hvis du er fuldtidsforsikret.

• Skattefri præmie

  Du kan få ret til en skattefri sum penge, når du når folkepensionsalderen, hvis du helt eller delvist fortsætter med at arbejde i efterlønsperioden. Er du født før 1. juli 1959 skal du først opfylde den såkaldte udskydelsesregel. 481 løntimer udløser en skattefri præmieportion, og du kan få op til 12 portioner. Hvis du får efterløn eller dagpenge i perioden, vil timerne nedsætte antallet af dine mulige præmietimer. Arbejdet skal udføres i Danmark, i et andet land EØS-land eller i Schweiz.

• Fuldtidsforsikret

  Du er typisk fuldtidsforsikret i efterlønsordningen, hvis du ikke udtrykkeligt har bedt om andet i din a-kasse. Du kan kun få efterlønssatsen for fuldtidsforsikrede, hvis du har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for 15 år. Heraf skal mindst 52 uger være umiddelbart forud for, at du går på efterløn.

• Deltidsforsikret

  Du kan blive deltidsforsikret i a-kassen, hvis du kun ønsker at arbejde på deltid, og hvis du beder a-kassen om at overflytte dig til deltidsforsikring. Du betaler mindre i efterlønsbidrag, end hvis du var fuldtidsforsikret - til gengæld får du mindre i efterløn og skattefri præmie. Hvis du får arbejde i mere end 30 timer per uge, skal du huske at sige det til din a-kasse, så du kan blive fuldtidsforsikret.