Du er omfattet af den såkaldte nye ordning, hvis kommunen startede din sag om førtidspension efter den 1. januar 2003.
Du kan kun få førtidspension, hvis du ikke er i stand til at forsørge dig selv ved arbejde, fordi din arbejdsevne er nedsat. Arbejdsevnen skal være nedsat varigt. Du kan ikke få førtidspension, hvis du kun mister din arbejdsevne i en periode.
Du kan ikke få førtidspension, hvis du kan forbedre din arbejdsevne gennem aktivering, behandling, revalidering eller på andre måder, så du kan forsørge dig selv på almindelige vilkår eller i et fleksjob. Førtidspension er med andre ord den sidste løsning.
Når kommunen vurderer, om du kan få førtidspension, udarbejder din sagsbehandler en såkaldt ressourceprofil. Profilen beskriver, hvad du kan i forhold til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Kommunen ser på en lang række forhold, fx:
- din uddannelse
- din erfaring fra arbejdsmarkedet
- dit sociale netværk
- dine ønsker til job
- dit helbred.
Desuden skal du opfylde de generelle betingelser for at få pension i Danmark. Det gør du normalt, hvis du er dansk statsborger og altid har boet i Danmark.
Du kan få førtidspension, fra du er fyldt 18 år, og indtil du når folkepensionsalderen. Din folkepensionsalder afhænger af, hvornår du er født.
Generelle betingelser for pension
Førtidspension er 204.900 kr. om året (2012), hvis du er enlig. Er du gift eller har en samlever, er grundsatsen 174.168 kr. om året (2012).
Du må gerne arbejde i et vist omfang, når du får førtidspension under ny ordning.
Kommunen kan frakende dig din pension, hvis din arbejdsevne bliver væsentlig forbedret, så du kan forsørge dig selv vedvarende gennem et arbejde.
Kommunen kan gøre din pension ’hvilende’, hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt du kan arbejde og forsørge dig selv. Du kan også selv bede kommunen om få din pension gjort hvilende. At pensionen bliver gjort hvilende betyder, at udbetalingen af din pension stopper i de perioder, hvor du arbejder. Men du kan få din pension udbetalt igen ved at henvende dig til kommunen, hvis det viser sig, at du alligevel ikke kan arbejde.
Din førtidspension bliver beregnet i forhold til din økonomiske situation. Det har derfor betydning for din førtidspension, hvor meget du og din eventuelle ægtefælle eller samlever tjener ved siden af din pension.
Det betyder også noget, om du eller din ægtefælle/samlever har andre indtægter, fx andre pensionsindtægter eller renteindtægter.
De supplerende indtægter, som kan få betydning for størrelsen af din førtidspension, er:
- indtægt ved personligt arbejde - løn, honorar mv.
- udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, fx ratepension
- underholdsbidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger
- anden indkomst ud over førtidspensionen, du skal betale skat af
- aktieindkomst
- positiv kapitalindkomst
Er du enlig eller samlevende?
Din pensionens størrelse er afhængig af, om du er enlig eller ej. Kommunen ser blandt andet på din og din partners folkeregisteradresser, hvor ofte din partner overnatter hos dig, og om han eller hun bidrager til din økonomi. Kontakt kommunen for at høre, hvad det betyder for din pension, hvis du bliver gift eller skilt, flytter fra din samlever eller får en ny.
Hvis du er enlig
Hvis du er enlig, kan du have supplerende indtægter op til 69.800 kr. om året (2012), uden at det påvirker din førtidspensions størrelse. Din førtidspension bliver sat 30 kr. ned, for hver 100 kr. din samlede indtægt er højere end 69.800 kr. om året (2012).
Hvis din partner er pensionist
Er du gift eller samlevende med en pensionist, kan I sammenlagt have supplerende indtægter op til 110.600 kr. om året (2012), før det påvirker din pension. Din førtidspension bliver sat 15 kr. ned, for hver 100 kr. jeres samlede indtægt er højere end 110.600 kr. (2012).
Din partners supplerende indtægter kan højst indgå med 343.000 kr. (2012).
Eksempel
Du er førtidspensionist på ny ordning og gift med en pensionist. Du har en indtægt ud over din førtidspensions på 9.000 kr. om året i arbejdsmarkedspension. Din ægtefælle har en indtægt på 120.000 kr. om året.
- Da din ægtefælle har en indtægt under dette beløb, vil hele din ægtefælles årlige indtægt indgå i beregningen af din pension. Sammenlagt med din egen supplerende indtægt på 9.000 kr. om året, bliver jeres samlede indtægtsgrundlag 129.000 kr. om året. Der ses bort fra 110.600 kr. (2012) af dette beløb, og herefter er jeres samlede indtægtsgrundlag 18.400 kr. (2012). Din pension nedsættes med 15 pct. af dette beløb, dvs. 2.760 kr. (2012). Dette beløb fratrækkes pensionsydelse på 174.168 kr. (2012), hvorefter din samlede pensionsydelse vil være på 171.408 kr. årligt (før skat) (2012).
Hvis din partner ikke er pensionist
Er din partner ikke pensionist, skal kommunen se bort fra de første 174.168 kr. (2012), din partner tjener. Herefter kan I sammenlagt have supplerende indtægter på op til 110.600 kr. om året (2012), før det påvirker din pension. Din førtidspension bliver sat ned med 30 kr., for hver 100 kr. jeres samlede indtægt er højere end 110.600 kr. om året (2012).
Din partners indtægter kan højst indgå med 226.900 kr. (2012) i det samlede indtægtsgrundlag. Din partners indtægter ud over dette beløb påvirker ikke din førtidspension.
Eksempel
Du er førtidspensionist på ny ordning og gift med en ikke-pensionist. Du har en indtægt ud over førtidspensionen på 18.000 kr. om året i arbejdsmarkedspension og en renteindtægt på 10.000 kr. (i alt 28.000 kr.). Din ægtefælle har en indtægt på 405.000 kr. om året.
- Din ægtefælles/samlevers indtægter indgår ved beregning af din pension. Men først ses der bort fra 174.168 kr. (2012) af din ægtefælles indkomst. Når grundbeløbet på 174.168 kr. (2012) er trukket fra ægtefælles årlige indkomst er der 230.832 kr. (2012) tilbage. Der kan dog højst indgå 226.900 kr. (2012) af din ægtefælles årlige indkomst, i beregning af din førtidspension. Derfor er det kun 226.900 kr. (2012) af din ægtefælles årlige indtægt, som indgår ved beregning af din pension. Sammenlagt med din egen supplerende indtægt på 28.000 kr. bliver jeres samlede indtægtsgrundlag på 254.900 kr. (2012). Der ses bort fra 110.600 kr. (2012) af dette beløb, og herefter er jeres samlede indtægtsgrundlag på 144.300 kr. (2012). Din pension nedsættes med 30 pct. af dette beløb, dvs. 43.290 kr. (2012). Dette beløb fratrækkes pensionsydelsen på 174.168 kr. (2012), hvorefter din samlede pensionsydelse vil være på 130.878 kr. (2012) (før skat).
Du kan søge om økonomisk tilskud til medicin eller uforudsete enkeltudgifter efter aktivloven.
Uforudsete udgifter
Hjælp til at få dækket uforudsete enkeltudgifter forudsætter, at du ikke kan betale for udgiften, og at udgiften vil gøre det svært for dig og din familie at klare sig.
Det er et krav, at du ikke har kunnet forudse udgiften og derfor ikke har kunnet spare op til den, fordi du har været udsat for en såkaldt ’social begivenhed’, fx skilsmisse.
Hjælp til medicin og sygebehandling
Du kan få hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling el.lign., hvis du ikke selv kan betale. Behandlingen skal være nødvendig for dit helbred. Du kan som udgangspunkt kun få hjælp til at blive behandlet i det offentlige behandlingssystem.
Hvis du får brøkpension
Har du ikke optjent ret til fuld pension i Danmark, og modtager du en såkaldt brøkpension, kan du søge om hjælp efter § 27 a i aktivloven, hvis du ikke har andre indtægter eller formue, der kan dække dit behov.
Generelle betingelser for pension
Boligstøtte
Hvis du har store udgifter til din leje- eller andelsbolig, kan du søge om boligstøtte.
Boligstøtte
Du skal betale skat af førtidspension.
Skat af pension
Hvis du er førtidspensionist efter de nye regler fra 1. januar 2003, betaler du automatisk ATP-bidrag af din førtidspension.
ATP Livslang Pension
Du har mulighed for at indbetale til den Supplerende arbejdsmarkedspension, hvis du er førtidspensionist. Den ekstra pensionsopsparing giver dig mere at leve af, når du går på folkepension.
Supplerende arbejdsmarkedspension
Hvis du får førtidspension, ændres din førtidspension automatisk til folkepension, når du når folkepensionsalderen.
Folkepension
Udbetalingen af din førtidspension fortsætter i op til tre måneder efter din død, hvis din ægtefælle eller samlever selv modtager enten førtidspension eller folkepension. Det kaldes efterlevelsespension.
Efterlevelsespension omfatter også et eventuelt bistands- eller plejetillæg.
Din ægtefælle eller samlever kan ikke få efterlevelsespension, hvis du ikke får din pension udbetalt, fordi du har en høj indtægt.
I skal have været samlevende lige før dit dødsfald for at få efterlevelsespension.
Pension, når du dør
Du kan klage over kommunens afgørelse om tilkendelse af førtidspension. Hvis kommunen ikke er enig i klagen, sender de den videre til Beskæftigelsesankenævnet i den statsforvaltning, som hører til den region, hvor du bor. Du kan klage til Ankestyrelsen over afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet. Ankestyrelsen kan kun behandle din klage, hvis sagen er generel eller principiel.
Du kan klage over kommunens afslag på hjælp til uforudsete enkeltudgifter, medicin og sygebehandling og boligstøtte. Du skal sende klagen til kommunen, senest fire uger efter at du har fået afgørelsen. Hvis kommunen ikke er enig i klagen, sender de den automatisk videre til Det Sociale Nævn.
Ankestyrelsen (nyt vindue)
Det Sociale Nævn (nyt vindue)
Statsforvaltningerne om Beskæftigelsesankenævnet (nyt vindue)