Arveregler og afgifter

Retsafgift

Som arving skal du normalt betale retsafgift, når skifteretten udleverer boet.

Læs mere i vejledningen Dødsbo (nyt vindue)

Boafgift (arveafgift)

Boafgift kaldes også arveafgift. Det er en afgift, som du skal betale til staten, når du arver.

Afgiften afhænger af den arv, afdøde har efterladt sig og af, hvordan du er i familie med vedkommende: 

• ægtefæller og registrerede partnere skal ikke betale boafgift
• den nærmeste familie skal betale 15 pct. i boafgift for den del af arven, der er større end 264.100 kr. (2011)
• alle andre skal også betale 15 pct. i boafgift for den del af arven, der er over 264.100 kr. (2011) og desuden betale 25 pct. af hele arven efter at 15 pct. afgiften er trukket fra.

Hvem er den nærmeste familie?

• afdødes forældre
• ugift samlever med fælles bopæl de sidste to år inden dødsfaldet
• frasepareret eller fraskilt ægtefælle
• personer, der har haft fælles bopæl med afdøde de sidste to år inden dødsfaldet
• personer, der har haft fælles bopæl med afdøde mindst to år, og som nu bor på institution (fx plejehjem)
• personer, der har, har haft eller venter barn med afdøde
• adoptionsbørn (det afhænger dog af adoptionsbevillingen)
• børn, stedbørn
• barn eller stedbarns ægtefælle
• børnebørn
• oldebørn  

Søskende og nevøer/niecer hører kun med til den nærmeste familie, hvis de har boet sammen med afdøde i to år inden dødsfaldet.

Arv fra udlandet

Hvis du arver fra udlandet, fordeles arven efter reglerne i det land, hvor afdøde havde bopæl ved dødsfaldet. 

Fordeling af arven

Når en person dør, skal arven fordeles mellem de efterladte. Fordelingen sker ud fra helt præcise regler i arveloven og afhænger af den afdødes familieforhold.  

• hvis den afdøde efterlader sig både ægtefælle og fælles børn, skal arven deles mellem dem. Ægtefællen arver halvdelen, og børnene arver tilsammen halvdelen af afdødes formue som deles lige imellem dem. Den efterlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo, så fællesbørnene først arver, når den efterlevende ægtefælle dør 
• hvis den afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle, skal arven deles mellem den efterladtes familie. Børn, børnebørn og oldebørn – de såkaldte livsarvinger – har fortrinsret til at arve 
• hvis den afdøde ikke efterlader sig livsarvinger, men kun en ægtefælle, får ægtefællen hele arven
• hvis den afdøde hverken efterlader sig livsarvinger eller ægtefælle, bliver arven fordelt mellem den øvrige familie alt efter arveklasser 
• hvis den afdøde hverken efterlader sig arvinger eller testamente, går arven til staten som ”herreløst gods”.

Klagemuligheder

Vil du klage over noget i forbindelse med skat, skal du henvende dig til et skattecenter.

Find nærmeste skattecenter på skat.dk (nyt vindue)

Klage over SKATs afgørelser

Andre sider

Læs mere i vejledningen Dødsbo (nyt vindue)