Service til borgere

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599

Beregning af skatten

Indhold fra Næstved Kommune
Dette indhold bliver opdateret af Næstved Kommune.

 

Muligheder i forbindelse med forespørgsler om skat :

  • Bruge tast-selv-løsninger vedr. skat, selvangivelse eller årsopgørelse
  • Ringe til skat på tlf. 72 22 18 18
  • Møde personligt op i BorgerService.
  • Møde personligt op hos SKAT på adressen Toldbuen 2 i Næstved
  • Sende en mail til SKAT

Indhold fra Borger.dk
Dette indhold er hentet fra Borger.dk.

Skatten i Danmark

I Danmark er skattesystemet progressivt. Det vil sige, at jo mere du tjener, des højere procentdel betaler du i direkte skat. Skatten består af statsskatterne: 

  • bundskat
  • topskat
  • sundhedsbidrag
  • arbejdsmarkedsbidrag
  • skat af aktieindkomst  

Hertil kommer:

  • kommuneskat
  • kirkeskat (hvis du er medlem af folkekirken)
  • ejendoms- og ejendomsværdiskat, hvis du ejer en bolig

Endelig er der indirekte skatter, fx moms og afgifter.

Billede af mand, som bruger en bærbar computer. (Modelfoto: colourbox.com)

Beregningen af din skat fremgår af årsopgørelsen, som du finder i Skattemappen via linket i Selvbetjening til højre på siden.

Årsopgørelse

Læs mere i vejledningen Skatten (nyt vindue)

Personfradraget

Skatteværdien af dit personfradrag bliver trukket fra de beregnede skatter.

Fradrag

Arbejdsmarkedsbidrag

Arbejdsmarkedsbidraget er 8 pct. og trækkes af din lønindkomst inden de øvrige skatter beregnes.

Arbejdsmarkedsbidrag på borger.dk

 

Bundskat

Bundskatten er 3,64 pct. (2011) af det, du tjener over personfradraget, som er 42.900 kr., hvis du er over 18 år (2011). Personfradraget er 32.200 kr., hvis du er under 18 år (2011).

Bundskatten beregnes af den personlige indkomst. Det er inklusive, hvad du har tjent efter skat af fx aktier, værdipapirer og indtjening ved udleje af bolig (positiv nettokapitalindkomst). Hvis du er gift og har negativ kapitalindkomst efter skat, fx ved tab af aktier, anparter eller obligationer, modregnes beløbet i din ægtefælles positive indkomst efter skat, inden bundskatten bliver beregnet.

Sambeskatning af ægtefæller

Topskat

Topskatten er 15 pct. 

Du betaler topskat af den del af din indkomst, som overstiger 389.900 kr. (2011).

Kommuneskat

Den gennemsnitlige kommuneskat er 24,9 pct. (2011). Skatten varierer fra kommune til kommune. Skatten finansierer bl.a. ældrepleje og vedligeholdelse af skoler og daginstitutioner i kommunen.

Kommuneskatten beregnes af din skattepligtige indkomst. Dvs. din indkomst, når dine fradrag samt fortjeneste og tab af bl.a. aktier, anparter og obligationer (kapitalindkomst) er regnet med.

Skatteloftet

Skatteloftet betyder, at din samlede indkomstskat (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag) til kommune og stat ikke beregnes med mere end 51,5 pct. af nogen del af indkomsten. Kirkeskat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-opsparingen regnes ikke med under skatteloftet.

Klagemuligheder

Vil du klage over noget i forbindelse med skat, skal du henvende dig til et skattecenter.

Find nærmeste skattecenter på skat.dk (nyt vindue)

Klage over SKATs afgørelser

Selvbetjening

Borger.dk anbefaler også

Sidst opdateret den 20. september 2011
BorgerService
Telefon: 5588 5588
E-mail:
SKAT i Næstved

Åbningstider i SKAT for personlig henvendelse :

Toldbuen 2
4700 Næstved

Mandag 10.00 - 16.00
Tirsdag - Fredag 10.00 - 14.00

Skat´s hjemmeside

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 cvr-nr.: 29189625