Service til borgere

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599

Familiesammenføring - borgere uden for Norden og EU

Indhold fra Borger.dk
Dette indhold er hentet fra Borger.dk.

Familiesammenføring

Opholdstilladelse via familiesammenføring kan, når visse krav er opfyldt, gives til:

  • ægtefæller, samlevere og registrerede partnere
  • børn under 15 år

Opholdstilladelsen vil som udgangspunkt være tidsbegrænset med mulighed for forlængelse, ligesom den efter en årrække kan blive permanent. Opholdstilladelsen vil som oftest give ret til at arbejde i Danmark.

Bemærk, reglerne for familiesammenføring er ændret, og gælder alle ansøgninger, der indgives efter 1. juli 2011. Er du i tvivl om reglerne for familiesammenføring i dit tilfælde, bør du læse mere på nyidanmark.dk eller kontakte Udlændingeservice:

Ny i Danmark om reglerne for familiesammenføring (nyt vindue)

Kontakt Udlændingeservice (nyt vindue)

Familiesammenføring med ægtefæller

For at blive familiesammenført med sin ægtefælle, samlever eller registreret partner, der kommer fra et land uden for Norden og EU, skal man opfylde en række betingelser:

Krav til herboende ægtefælle

  • har boet lovligt i Danmark i mindst 4 år
  • ikke har begået kriminalitet (af en vis grovhed)
  • ikke har forfalden gæld til det offentlige
  • ikke har modtaget offentlig hjælp eller social bistand inden for de sidste 3 år
  • har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund
  • har bestået Prøve i Dansk 2 eller lign.
  • har arbejdet i Danmark i mindst 2½ år inden for de sidste 3 år, og
  • har arbejdet i Danmark i mindst 4 år inden for de sidste 4½ år, eller
  • har gennemført en lang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse i Danmark, eller c. har bestået Prøve i Dansk 3 eller lign. 

Betingelserne for familiesammenføring kræver desuden, at:

  • herboende ægtefælle må ikke inden for de seneste 10 år være dømt for visse straffelovsovertrædelser mod en tidligere ægtefælle eller samlever
  • herboende ægtefælle skal påtage sig at forsørge en udenlandsk samlever
  • herboende ægtefælle skal, hvis vedkommende er udlænding og ikke har opholdstilladelse som flygtning have haft tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år.
  • herboende ægtefælle skal, hvis vedkommende er udlænding, opfylde dele af de gældende betingelser for at opnå tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse i Danmark
  • herboende ægtefælle skal opfylde sin del af tilknytningskravet
  • herboende ægtefælle skal være selvforsørgende – det vil sige, at ægtefællen ikke inden for de seneste 3 år har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven
  • herboende ægtefælle skal råde over sin egen bolig af rimelig størrelse
  • herboende ægtefælle skal stille økonomisk sikkerhed på kr. 100.000 (2011) til dækning af eventuelle fremtidige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til den udenlandske ægtefælle.

Krav til ansøger

For ansøger gælder et pointkrav, hvor ansøger for at få opholdstilladelse skal opnå et antal point, der opnås på baggrund af en række integrationsrelevante kvalifikationer som bl.a. erhvervserfaring, sprogkundskaber og færdiggjort uddannelse. Antallet af krævede point afhænger af ansøgerens alder:

  • hvis begge ægtefæller er over 24 år, skal ansøgeren normalt opnå 60 point.
  • hvis én eller begge ægtefælle er under 24 år, skal ansøgeren normalt opnå 120 point.

Du kan fra 1. juli 2011 læse om pointsystemet og pointkrav på nyidanmark.dk

Ny i Danmark om reglerne for familiesammenføring (nyt vindue)

Ansøgeren skal desuden 

  • opfylde sin del af tilknytningskravet
  • bestå indvandringsprøven

For at tage indvandringsprøven, skal der betales et gebyr på 3.600 kr. (2011).

Ny i Danmark om indvandringsprøven (nyt vindue)

Krav til begge ægtefæller

  • ægteskabet skal kunne anerkendes – også efter dansk ret
  • ægteskabet eller samlivet må ikke være indgået under tvang, men skal være indgået efter begge parters eget ønske
  • parret skal være gift eller kunne dokumentere 1½-2 års samliv på fælles adresse
  • ægteskabet må ikke være indgået eller samlivet etableret med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse.

Tilknytningskravet

  • Ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være væsentlig større end deres samlede tilknytning til et andet land:
  • for ansøgeren stilles der normalt krav om, at man har besøgt Danmark 2 gange, og at man har gennemført et sprogkursus i dansk på A1-niveau.
  • for den herboende ægtefælle betyder det, at der normalt stilles krav om, at vedkommende har haft fast ophold i Danmark i minimum 15 år, og at vedkommende har gjort en indsats for at blive integreret i det danske samfund
  • tilknytningskravet stilles ikke, hvis den herboende ægtefælle har haft dansk statsborgerskab i over 28 år, eller hvis vedkommende er født og opvokset i Danmark eller kommet til Danmark som mindre barn, og har opholdt sig lovligt i Danmark i over 28 år
  • ægtefællen skal have egen bolig af rimelig størrelse, dvs. der højst må bo to personer per rum i boligen, og ellers skal boligens areal mindst være på 20 m2 pr. person (boligkravet).

Ny i Danmark om reglerne for familiesammenføring (nyt vindue)

Ny i Danmark om økonomisk sikkerhedsstillelse ved familiesammenføring af ægtefælle (nyt vindue)

Ny i Danmarks spørgsmål og svar om familiesammenføring efter EU-retten (nyt vindue)

Familiesammenføring med børn

Man kan søge om at blive familiesammenført med sit eget eller sin ægtefælles barn, når en række betingelser er opfyldt:

  • barnet skal være under 15 år
  • barnet må ikke være gift eller have stiftet familie
  • barnet skal efter familiesammenføringen bo hos forælderen/forældrene
  • forælderen skal være dansk eller nordisk statsborger, have permanent opholdstilladelse eller flygtningestatus
  • forælderen, der bor i Danmark, må ikke have modtaget kontanthjælp eller starthjælp, eller integrationsydelse inden for de sidste tre år inden ansøgningen.
  • forælderen skal have egen bolig af rimelig størrelse, dvs. mindst 20 m2 pr. person (boligkravet)
  • hvis den ene af barnets forældre stadig bor i hjemlandet sammen med barnet, kan der også være tale om et tilknytningskrav til Danmark.

Som udgangspunkt skal alle betingelserne være opfyldt for at opnå familiesammenføring, med mindre der, fx er særlige hensyn til barnets tarv.

Ny i Danmark om familiesammenføring med børn (nyt vindue)

Ny i Danmarks spørgsmål og svar om familiesammenføring efter EU-retten (nyt vindue)

Familiesammenføring til danske statsborgere efter EU-retten

EU-reglerne om fri bevægelighed gælder ikke for rent interne forhold. Det betyder, at familiemedlemmer til danske statsborgere, som bor i Danmark, og som ikke har udnyttet retten til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, ikke kan få opholdskort i Danmark efter EU-reglerne.
 
EF-domstolens praksis viser dog, at en dansk statsborger i visse tilfælde vil være omfattet af EU-reglerne i sit eget land og blandt andet vil kunne få adgang til familiesammenføring på baggrund heraf.
 
Der kan derfor i visse tilfælde udstedes registreringsbevis eller opholdskort til en udlænding, der er familiemedlem til en dansk statsborger, som anvender EU's regler om fri bevægelighed for arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, tjenesteydere, pensionerede arbejdstagere, pensionerede selvstændige erhvervsdrivende, pensionerede tjenesteydere, udstationerede, studerende eller selvforsørgende personer.

Læs mere om familiesammenføring til danske statsborgere efter EU-retten (nyt vindue)

Ny i Danmarks spørgsmål og svar om familiesammenføring efter EU-retten (nyt vindue)

Forlængelse af opholdstilladelse for familiesammenførte

Betingelsen for at få forlænget sin opholdstilladelse er først og fremmest, at man stadig opfylder betingelserne for sin oprindelige opholdstilladelse.

Når man har fået opholdstilladelse som familiesammenført, gælder opholdstilladelsen i første omgang for tre år. Herefter skal man søge om yderligere et års forlængelse. Efter de første fire år med tidsbegrænset opholdstilladelse kan den tidsbegrænsede opholdstilladelse forlænges for perioder af op til fire år.

Pr. 1. januar 2011 er der indført gebyr ved ansøgning om forlængelse af familiesammenføring på kr. 1.725 (2011).

Efter de første fire års lovligt ophold er der mulighed for, at søge om tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse. For at kunne få tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse, skal man kunne opnå 100 point ved at opfylde en række krav.

Du kan læse om de enkelte krav og pointsystemet på nyidanmark.dk:

Ny i Danmark om betingelser for tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse (nyt vindue)

Ny i Danmark om forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenførte (nyt vindue)

Søg om familiesammenføring

Ansøgning om familiesammenføring kan gives til en dansk ambassade eller et konsulat i ansøgerens hjemland eller hos Udlændingeservice. Familiesammenføring skal søges inden indrejse til Danmark, medmindre ansøgeren er i Danmark på gyldigt visum. Sammen med ansøgningen skal man aflevere en række bilag, der afhænger af, hvem man søger familiesammenføring med. Udlændingeservice afgør som regel familiesammenføringssager inden for to måneder.
 
Fra 1. juli 2011 skal du betale et gebyr for ansøgning om familiesammenføring på kr. 7.775 (2011).
 
Du kan øverst på denne side under selvbetjening også hente en række ansøgningsblanketter, eller søge i blanketter hos Udlændingeservice herunder:

Ny i Danmarks ansøgningsblanketter hos Udlændingeservice (nyt vindue)

Klagemuligheder

Klager over behandling af en ansøgning om familiesammenføring skal sendes til Justitsministeriet. Hvis ansøgeren befinder sig i Danmark, har det ikke opsættende virkning, og ansøgeren skal som regel forlade landet, mens der tages stilling til klagen.

Pr. 1. januar 2011 er der indført gebyr ved klage over afslag på ansøgning om familiesammenføring forlængelse af familieansøgning på kr. 750 (2011). Gebyret gælder, hvis ansøgningen er indgivet 1. januar 2011 eller senere.

Klagevejledning til klager over afgørelser i Udlændingeservice (nyt vindue)

Om sagsbehandlingstider i Udlændingeservice (nyt vindue)

Flere oplysninger

Du kan få flere oplysninger om familiesammenføring hos Udlændingeservice og læse mere på deres hjemmeside nyidanmark.dk.

Ny i Danmark om reglerne for familiesammenføring (nyt vindue)

Udlændingeservice' hjemmeside nyidanmark.dk (nyt vindue)

Selvbetjening

Borger.dk anbefaler også

Lovgivning

Reglerne om familiesammenføring stammer fra 'Bekendtgørelse af udlændingeloven'. Du kan her læse hele loven på Retsinformations hjemmeside.

Udlændingeloven (nyt vindue)

Angående familiesammenføring efter EU-retten

EU-opholdsbekendtgørelsen (nyt vindue)

Udlændinges adgang til Danmark finder du i Udlændingebekendtgørelsen:

Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen) (nyt vindue)

Udlændinges muligheder for forlængelse af midlertidig opholdstilladelse er beskrevet i en ændring af udlændingebekendtgørelsen:

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen) (nyt vindue)

 

Huskeliste

Bilag til ansøgning

Husk at undersøge hvilke bilag, der skal vedlægges ansøgning om familiesammenføring. Det kan fx være:

  • vielsesattest
  • barnets fødselsattest

bilag der dokumenterer, at du lever op til:

  • tilknytningskrav
  • forsørgerkrav
  • boligkrav

Du kan læse mere om, hvilke bilag der skal vedlægges, og om hvordan man søger på nyidanmark.dk

Ansøgning om familiesammenføring (nyt vindue)
Sidst opdateret den 19. januar 2012
Team Folkeregister - BorgerService
Telefon: 5588 5571
E-mail:

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 cvr-nr.: 29189625