Service til borgere

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599

Parrådgivning

Indhold fra Borger.dk
Dette indhold er hentet fra Borger.dk.

Parrådgivning

Formålet med mæglingen er, at I sammen med en uvildig person kan finde ud af, om der er mulighed for alligevel at fortsætte ægteskabet. Og hvis det ikke er muligt, kan I få hjælp til et mere afklaret brud samt fælles beslutninger om jeres eventuelle fælles børns fremtid. 

Der findes private mæglere over hele landet, som yder rådgivning og terapi mod almindelig honorarbetaling. Du kan finde en lokal psykolog i oversigten fra Dansk Psykolog Forening. Flere kommuner tilbyder parrådgivning til ægtepar, og du kan kontakte kommunen og høre om de lokale muligheder.

Center for Familieudvikling udbyder kurser i de fem regioner. Kurserne er med støtte fra Ankestyrelsen og afholdes fra efteråret 2010 til udgangen af 2013. Der er en egenbetaling fra 500 kr. til 2000 kr., og det er jeres samlede årsindkomst, som afgør, hvor meget I skal betale:

Egenbetaling i 2012:

  • Bruttoindkomst 0 - 599.999 kr. - 500 kr.
  • Bruttoindkomst 600.000 - 999.999 kr. - 1.000 kr.
  • 1.000.000 kr. - og derover - 2.000 kr.

Hvis I ikke er berettiget til nedslag, fx hvis I ikke har børn, er prisen 3.800 kr. (2012)

Læs mere om kurserne og ansøg om parrådgivning hos Center for Familieudvikling.

Psykologer i Danmark (nyt vindue)

Center for Familieudvikling om parrådgivning (nyt vindue)

Ansøg om parrådgivning (nyt vindue)

En præst fra folkekirken kan mægle

En præst kan mægle, hvis begge ægtefæller ønsker det. Er I begge medlem af folkekirken, skal I benytte præsten i det sogn, hvor den ene eller I begge bor eller opholder jer. Selv om I ikke ønsker separation eller skilsmisse, kan I bede om samtaler om jeres ægteskab med præsten. Præsten har ikke pligt til at mægle mellem jer, hvis I lever i et registreret partnerskab.

Sogneportalens find din lokale præst eller kordegn (nyt vindue)

Uden for folkekirken

Præsten for en anden folkekirkelig menighed - eller et andet trossamfund uden for folkekirken - kan også mægle, hvis mindst én af ægtefællerne hører til dér.

Godkendte trossamfund 

 

Borger.dk anbefaler også

Lovgivning

Øverste myndighed på området:

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Sidst opdateret den 16. januar 2012
BorgerService
Telefon: 5588 5588
E-mail:

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 cvr-nr.: 29189625