Fordeling af ejendele
Der findes ingen specielle regler om deling af jeres ejendele (bodeling), når I ikke er gift. Det betyder, at I, i princippet tager det med, som I ejer, og at I hver især skal betale de penge, I skylder væk.
Dette gælder ikke i alle situationer:
Det kan fx være, at I har købt eller fået ting sammen. Her må I forsøge at aftale, hvem der skal have hvad. Hvis I ikke kan blive enige om en fordeling, må I anlægge en retssag.
En anden undtagelse er, hvis I har købt en ejendom sammen. Hvis I ikke har lavet en aftale om, hvad der skal ske med den faste ejendom, hvis I flytter fra hinanden, må I forsøge at finde en løsning. Hvis I ikke kan blive enige om, hvad der skal ske med den faste ejendom, må I anlægge en retssag.
Eksempel:
Det kan være at en af jer står som eneejer af en fast ejendom. I har indrettet jer sådan, at en af jer ejer ejendommen og har betalt pengene til ejendommen. Den anden af jer har betalt den daglige husholdning. I den situation kan det virke forkert, at han eller hun, der ikke har betalt til ejendommen, ikke får del i den formuegevinst, der evt. er opnået i ejendommen. Hvis det er jeres situation, må I forsøge at indgå en aftale. Hvis I ikke kan det, må personen, der ønsker at få del i opsparingen i ejendommen, anlægge en retssag.
Fælles lejebolig
Hvis I har boet sammen i mindst to år, kan I aftale, når I flytter fra hinanden, hvem der skal bo i lejligheden. Hvis I ikke kan blive enige om, hvem af jer, der skal blive boende, kan retten bestemme, at personen, der har mest behov for at bo i lejligheden, skal have lejekontrakten. Det kræver, at I har boet sammen i mindst to år.
Hvis en af jer skal anlægge en retssag, kan I søge om fri proces. Fri proces betyder, at staten betaler retssagens omkostninger. Ansøgning om fri proces sendes til Civilstyrelsen.
Civilstyrelsen om fri proces (nyt vindue)
Ægtefællebidrag
Når I ikke er gift, har I ikke pligt til at forsøge hinanden. I har derfor ikke mulighed for at få ægtefællebidrag.
