Service til borgere

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599

Vielse

 

 
Man kan blive viet i kirken eller borgerligt på rådhuset. En af parterne skal være medlem af folkekirken for, at man kan blive viet i kirken.

Før vielsen

Når man vil giftes, skal man først henvende sig til sin kommune. Dette sker ved at udfylde og sende en ægteskabserklæring til kommunen. Kommunen undersøger, om betingelserne for ægteskab er i orden, det kaldes også ægteskabsvilkår. Er ægteskabsvilkårene i orden udstedes der en prøvelsesattest. Prøvelsesattesten skal vises til den myndighed, der står for vielsen sammen med fødsels-, dåbs- eller navneattest. Man skal påregne en ekspeditionstid på ca. 4 uger fra modtagelse af ægteskabserklæring. Læs om vielse i folkekirken og vielse på rådhuset nedenfor.

Udskriv ægteskabserklæring

Ægteskabserklæring

Vielse i folkekirken

Hvis man vil giftes i en kirke, skal man henvende sig til præsten i den kirke, hvor man vil giftes.
Man kan blive gift i en bestemt kirke, hvis:

  • den ene af parterne er medlem af folkekirken, og kirken tilhører medlemmets sogn
  • den ene eller begge parter har en særlig tilknytning til kirken og derfor ønsker at blive viet netop der.

Man har ikke automatisk ret til at blive gift i andre kirker end de to ovennævnte. Man kan dog kontakte det enkelte sogn og spørge om lov til at blive viet i deres kirke.

Find kirken på sogneportalen.

Der skal være mindst to vidner ved vielsen. Efter vielsen udsteder præsten en vielsesattest.

Se vielsesritualet

En præst kan nægte at vie et par, hvis den ene eller begge parter er fraskilte. Hvis en præst af andre religiøse grunde ikke mener at kunne foretage en vielse, afgør biskoppen, om præsten bør fritages for at udføre vielsen. 

Velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Et ægtepar, der er borgerligt viet eller har indgået registreret partnerskab, kan få kirkelig velsignelse af enhver præst i folkekirken. Ønsker man kirkelig velsignelse, skal man henvende sig til den præst, man vil have til at give velsignelsen.

Find præsten på sogneportalen

Vielse på rådhuset

Hvis man vil giftes på rådhuset, skal man henvende sig til kommunen.

En borgerlig vielse kan foretages af borgmesteren eller en anden person, som borgmesteren har bemyndiget til det. Man kan frit vælge, hvilken kommune man vil giftes i. 

Vielsen foregår altid på rådhuset. 

Straks efter vielsen får man udleveret vielsesattesten. 

En vielse skal overværes af mindst to vidner. Hvis parret ikke selv ønsker at medbringe vidner, udpeger kommunen vidnerne. Rådhuset stiller vidner til rådighed på alle dage, også hvis vielsen finder sted på en lørdag. Man kan ikke ændre ønsket om selv at medbringe vidner, eller ændre på rådhusets vidner på selve bryllupsdagen.

Man kan benytte denne Vidneblanket til at give kommunen besked om valg af vidner, antal af gæster og om man ønsker at udveksle ringe under vielsen.

Blanketten kan sendes med posten eller e-mail til :

Vielseskontoret
Næstved Kommune
BorgerService
Rådmandshaven 20
4700 Næstved

e-mail :   

Hvis du ønsker at tale  med os kan du ringe på tlf. 5588 5571

Vielse i et andet trossamfund

Hvis man vil vies i et andet trossamfund, skal man kontakte dette.

Kirkelig vielse kan finde sted inden for de godkendte trossamfund, hvis blot en af parterne hører til trossamfundet.  

Vielse i et ikke-godkendt trossamfund

Kirkelig vielse kan endvidere finde sted inden for andre ikke-godkendte trossamfund, hvis:

  • en af parterne hører til trossamfundet 
  • trossamfundet har præster, der er godkendt til at foretage vielser af Kirkeministeriet.

En præst kan enten få en permanent tilladelse eller tilladelse for enkelte tilfælde.  

Vielsesattesten udstedes af den borgerlige vielsesmyndighed (kommunen), men udleveres til parret af præsten i trossamfundet. 

Vielse i udlandet

Danske myndigheder kan normalt kun foretage vielser i Danmark. Danske præster og tjenestemænd på ambassader og konsulater kan dog i visse tilfælde foretage vielser i udlandet.

Se liste over danske ambassader og generalkonsulater i udlandet. 

Det kræver, at en række særlige betingelser er opfyldt. Bl.a. skal mindst en af parterne være dansk statsborger, og reglerne i det fremmede land må ikke forhindre vielsen. Kaptajner på danske skibe kan ikke foretage vielser. 

En dansk statsborger, der skal giftes i udlandet, kan få en ægteskabsattest. Ægteskabsattesten viser, at vedkommende efter dansk ret opfylder betingelserne for at indgå ægteskab. Attesten er gyldig i fire måneder efter udstedelsen. Man får ægteskabsattesten ved at henvende sig til den kommune, hvor man er bosat eller sidst boede.

Ritualet

Kirkelig velsignelse gives i en kirke efter et fast ritual.

Læs ritualet for kirkelig vielse af borgerligt indgået ægteskab.

Nyt efternavn efter vielsen

I kan tage hinandens mellem- og efternavne. I skal ansøge om navneændringen ved at udfylde og indsende blanketten Navneændring på bryllupsdagen til kommunen eller det sogn, du bor i. Er du fødselsregisteret  i Sønderjylland, skal du sende blanketten til den kommune, hvor din fødsel er registreret. Ansøgningen skal sendes ind senest 15 dage før datoen for vielsen.

Hent blanket til navneændring på bryllupsdagen 

Find dit sogn på sogneportalen

Team Folkeregister - BorgerService
Telefon: 5588 5571
E-mail:
Sidst opdateret den 10. marts 2010

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 cvr-nr.: 29189625