Hegnssyn
Hegnssynet træffer afgørelser i sager, hvor grundejere eller naboer er uenige om, hvordan et hegn skal se ud.
Fælleshegn (hegn i naboskel)
Egne hegn (hegn på egen grund langs ejendommens skel)
Grene, der generer hegn eller færdsel på naboejendommen
Grene, der er farlige for sikkerheden på naboejendommen
Grene fra skove, der er generende for naboejendommen.
Hegnssynet tager sig ikke af sager, der handler om enkeltstående træer på naboens ejendom. Sådanne spørgsmål må du klare gennem en civil retssag.
Gebyret er kr. 1.125,00, som indbetales efter hegnssynet er afholdt. Hegnssynet fordeler omkostningen.
Hegnssynet kan kun behandle uenigheder, hvis der sendes en skriftlig anmodning. Efter hegnslovens § 34, stk. 2, har en grundejer, der vil klage til Hegnssynet, pligt til at komme med oplysninger omkring klager, modparten, påstande m.v. Hegnsynssagen kan ikke behandles, og der kan ikke indkaldes til besigtigelses- og forhandlingsmøde, før Hegnssynet har modtaget de nødvendige oplysninger.
Det er vigtigt for Hegnssynets afgørelse, at der er synlige skelpæle forud for hegnssyn afholdelse. Hvis skelpælene ikke findes på ejendommen, kontaktes en landinspektør for afsættelse af disse.
Efter hegnsloven kan en hegnssynsag ved Hegnssynet i almindelighed kun rejses af grundejere. Ejes ejendommen af flere personer, skal samtlige ejere underskrive anmodningen, eller der skal vedlægges fuldmagt. Ejerforholdet fremgår af ejendommens skøde. Ejendommens lejer/forpagter er ikke part i en hegnssynsag ved Hegnssynet.
Ved en hegnsynssag skal man komme med oplysninger om de forhold, man ønsker, Hegnssynet skal bedømme. Man skal kort gøre rede for hvad man er uenig med naboen om. Klagers påstand i sagen er det resultat, som man ønsker at opnå ved hegnssynsforretningen. Man skal altså anføre, hvad man vil have Hegnssynets hjælp til at opnå.
Gælder der tinglyste servitutter, lokalplan, fredningskendelse eller regler i særlovgivningen med særlige bestemmelser om hegnsforholdene på din ejendom og naboejendommen, skal du fremlægge dokumentation herfor under hegnssynsagen.
Tinglyste servitutter fremgår af tingbogen , som kan søges på Tinglysningens hjemmeside. Vær opmærksom på, at der normalt opkræves betaling for disse oplysninger.
Tinglysningens hjemmeside
Hvis man vil begære hegnssyn henvender man sig skriftligt til Teknik- og Miljøforvaltningen, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved.
Ved uenighed mellem naboer om hegn, plankeværk m.v. i skellinjen varetages dette af Hegnssynets sekretariat,
Telefon 5588 6054 eller e-mail
Sidst opdateret den 9. august 2011