Arbejdsmiljø
Retningslinjer for Bæredygtige bygge og anlægsprojekter i Næstved Kommune.
Det bedste er, at formulere en arbejdsmiljøpolitik og i udbuddet stille krav om, at arbejdsmiljøpolitikken skal efterleves når bygge og anlægsarbejdet udføres. Bygherren kan, ved at stille krav til materialevalg og ved at involvere sig i byggeriet, få væsentlig og gunstig indflydelse på arbejdsmiljøet i byggeperioden.
Desuden har bygherrens krav til valg af de mindst farlige byggematerialer og komponenters betydning for arbejdsmiljøet i det færdige byggeri, eksempelvis for indeklimaet i bygningen. Bygherren skal medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt uanset byggeriets størrelse.
- Inden arbejdet går i gang afgrænses de enkelte arbejdsgiveres sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne.
- Inden byggepladsen etableres udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed for bygge-pladsens indretning og drift.
- Koordinere sikkerhed og sundhed i fællesområderne, mens arbejdet er i gang. Blandt andet ved at holde sikkerhedsmøder hver 14. dag og ved personlig kontakt på byggepladsen.
- Udpegning af koordinator, der inden for bygge- og anlægsarbejdet har:
- Sagkyndig ekspertise.
- Praktisk erfaring i ledelse.
- Fornøden viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål.
- Gennemført arbejdsmiljøuddannelsen.
- Bygge- og anlægsarbejdet skal anmeldes til Arbejdstilsynet:
- Når mindst 20 mand er beskæftiget samtidig i 30 dage, eller når arbejdsmængden overstiger 500 mandedage.
- Virksomhedens egen sikkerhedsorganisation er med til at planlægge arbejdsstedets indretning i overensstemmelse med reglerne for virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.
Inden byggeriets start skal den ansvarlige for sikkerhedskoordinationen beskrive, hvem der skal udføre og vedligeholde sikkerhedsforanstaltningerne under byggeriet. Eksempelvis toiletter, spise rum, adgangsveje og afspærringer. Den sikkerhedsansvarlige skal sørge for, at der udarbejdes en plan over byggepladsen med angivelse af placering af eksempelvis forbindingskasse og en plan over sikkerhedsskiltning.
Det skal fremgå af planen om pladsindretningen er varig i hele byggeperioden, eller der vil ske ændringer i løbet af byggeriet. Planen omfatter blandt andet også adgangsveje.
På sikkerhedsmøderne deltager repræsentanter for alle sikkerhedsgrupper, og der skal laves referat fra møderne. På møderne aftales løbende sikkerhedsforanstaltninger ligesom brud på sikkerhedsregler rapporteres og påtales. Hvis bygherren ikke selv kan eller vil påtage sig opgaven, er det sædvane at udpege en anden af byggeriets parter, eksempelvis arkitekten eller den rådgivende ingeniør. Sikkerhedsgruppen skal med på råd så tidligt som muligt, både når arbejdspladsen skal bygges om, og når der skal bygges nyt.
Sikkerhedsgruppen skal repræsentere hverdagen på arbejdspladsen og være med til at sikre, at medarbejderne kan fortsætte med at have forsvarlige arbejdsrutiner i det nye byggeri, eller at byggeriet åbner for bedre arbejdsgange.
Sidst opdateret den 12. maj 2010