Varme
Varmeforsyningen i Næstved Kommune består af kollektiv varme og af individuel varme.
Den kollektive varme består af fjernvarme og naturgas.
Gå til kollektiv varme (samme vindue)
Den individuelle varme består af et varmeanlæg hvor der fyres med brændsel fra eget lager til én ejendom. Det kan være fra egen olietank, fra eget brændelager og halm fra eget lager. Et individuelt varmeanlæg er f.eks. et oliefyr, et træfyr, et halmfyr, et elvarmeanlæg.
Gå til individuel varme (samme vindue)
Varmelovgivningen skal sikre at den energi, der skal lave varme og varmt vand til vores ejendomme, bliver brugt på den bedste måde for både samfundet og miljøet. Den siger også, at vi skal fremme samproduktionen af varme og el, og formindske afhængigheden af olie til opvarmning.
På kraftvarmeværket på Ydernæs laver de varme og el til fjernvarmenettet i Næstved byområde. Det gør de, både ved hjælp af damp fra I/S FASANs affaldsforbrænding, og ved hjælp af naturgas. Andre værker bruger biobrændsel til at lave varme. Det gør de f.eks. i Fuglebjerg, hvor de bruger flis blandet op med halm.
Gå til varmeloven Lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005 om varmeforsyning (nyt vindue)
Gå til Bekendtgørelse nr. 1295 af 13 dedember 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (nyt vindue)
Gå til tilslutningsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 31 af 29. januar 2008 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg (nyt vindue)
Varmeplanen er opdelt i en hoveddel, en baggrundsdel og en bilagsdel
Planen har ikke direkte juridisk gyldighed. Den skal tjene som retningsviser og inspirationskilde på dette vigtige område, for såvel borgere, forsyningsselskaber og den kommunale administration. Det er et område hvor der er mange muligheder og udviklingen går hurtigt.
Denne plan er lavet ud fra de øjeblikkelige lovgivningsmæssige og teknologiske forudsætninger. Der er ikke angivet investeringer i forbindelse med udbygningerne eller foretaget samfundsøkonomiske beregninger på konkrete projekter. Det er således muligt, at nogle af visionerne viser sig ikke at være samfundsøkonomiske fordelagtige ved konkret projektering. Planen skal formentligt korrigeres på nogle områder indenfor en årrække.
På varmekortet kan du finde din ejendom og se om der er, eller om der er planlagt, kollektiv varme. Du kan også se om der er indført tilslutningspligt eller forblivelsespligt til den kollektive varme.
Gå til varmekortet (nyt vindue)
Er der spørgsmål, du ikke fik besvaret på siderne om kollektiv og individuel varme, så er du velkommen til at henvende dig til BorgerService på e-mail , eller tlf.: 5588 5588. Du kan også kontakte forsyningsselskaberne.
Hent oversigt over forsyningsselskaberne (pdf)
Hent oversigt over forsyningsselskaberne (html)
Sidst opdateret den 6. oktober 2011