Service til erhverv

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599

Sydsjællands Erhvervspark i Tappernøje

Erhvervsarealer beliggende på Centervej Syd og Centervej i Tappernøje - tæt ved motorvejen sælges.

 

Centervej mod syd
Foto af arealet nord for Centervej

Næstved Kommune udbyder arealer til salg i Sydsjællands Erhvervspark.

Beliggende på Centervej Syd, og Centervej, begge med udkørsel via Svingkærvej ved Tappernøje/ Brøderup. Ønsker du at købe så send et skriftligt tilbud med en tilbudspris til kommunen. Angiv venligst ønske om beliggenhed samt ønske til antal kvm. Der vil så vidt muligt blive udstykket efter købers ønske. 

Luftfoto af Sydsjællands Erhvervspark markeret med ledige arealer - klik for større foto

Delområde 1, langs Centervej Syd, kan anvendes til erhvervsformål med forbud mod generende og godkendelsespligtige virksomheder. Indenfor området må kun opføres eller indrettes bebyggelse til følgende erhverv: Liberale erhverv, ikke generende fremstillingsvirksomhed, udstillingsvirksomhed og uddannelses- og forskningsformål. Området er primært udlagt til græsplæneindustri o.lign.

Delområde 2, vest for Svingkærvej og langs Centervej, kan anvendes til erhvervsformål. Området er beregnet for virksomhedstyper, som f.eks. mindre håndværksvirksomheder, udstillings- og lagervirksomheder. Der kan opføres en beboelsesbygning i tilknytning til erhvervet.

Der er en bebyggelsesprocent på 40. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 meter, dog undtaget skorstene og lignende.

Tilbudsgivning

Købstilbud kan sendes til Næstved Kommune, Juridisk Kontor, Teatergade 8, 4700 Næstved. Angiv venligst hvilken grund/beliggenhed der ønskes og evt. alternativer, medmindre du ønsker at købe mere end én grund.

Forvaltningen vil efter skøn kunne afkræve køber dokumentation for, at der købes til erhvervsvirksomhed, da det som udgangspunkt er en forudsætning, at grunden anvendes i driften af ejers erhvervsvirksomhed. Dette særligt når der i lokalplan er åbnet mulighed for bolig på erhvervsgrunden i tilknytning til erhvervsbyggeri.

Ved valg af tilbudsgiver forbeholder kommunen sig ret til at sælge til en køber, som ikke har afgivet højeste købstilbud jf. bek. nr. 472 af 1991,  § 6, stk. 2.
Se mere under generelle salgsvilkår

Mindstepris

Mindstepris: 110 kr. pr. første 1.000 m2, derefter kr. 50 pr. m2. Mindsteareal er 2.000 m2 jf. lokalplanen.

Inkluderet i grundprisen er:

  • Vejadgang og vejbelysning

Køber skal selv afholde øvrige nødvendige udgifter:

  • Tilslutningsbidrag til vand- og kloak, el, varmeforsyning mv. efter gældende takstblad
  • Udgifter til udstykning (landinspektør efter eget valg og afgifter)
  • Skødeomkostninger, tinglysningsafgift mv.
  • Ledningsudgifter på egen grund, dog også fremføring af forsyningsledninger til nærmeste forsyningsstik, eks. kloak til anvist brønd
  • Eventuelt særskilt betaling for etablering af overkørsel til vej
  • Byggesagsgebyr jf. gældende takstblad
  • Jordbundsundersøgelse
  • Eventuel omlægning af drænledning på grunden, hvis påkrævet

Salgsoplysninger

Fællessekretariatet, Juridisk Kontor
Telefon: 5588 5020
E-mail:
Sidst opdateret den 14. december 2009
Kontakt

Juridisk Kontor
Teatergade 8, 4700 Næstved
E-mail:

Telefon 5588 5020
Janne Madsen
Johan Leo
Anette Thomsen

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 cvr-nr.: 29189625