Annoncering af indkøb
Tilbudsloven dikterer regler om annoncering af offentlige indkøb. Formålet er at styrke konkurrencen om offentlige kontrakter.
Europa-Kommissionen har ved meddelelse 2011/C 353/01 i EU-tidende fastsat den nationale værdi af de i udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet fastsatte tærskelværdierne som ændret ved Europa-Kommissionens forordning nr. 1177/2009. Valutaomregningen, som Kommissionen har foretaget, har virkning fra 1. januar 2012. En skematisk oversigt over valutaomregningen af tærskelværdierne for udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet ses nedenfor:
Se endvidere Tærskelværdier for 2012 her.
Der er, for at sikre gennemsigtigheden og en ensartet annoncering, visse krav til annoncens udformning. Annoncen skal som minimum indeholde:
En beskrivelse af opgaven
Kontaktoplysninger
Frist for modtagelse af bud eller anmodning om deltagelse
Adresse, hvortil tilbud eller anmodning om deltagelse skal sendes
Kriterier for tildeling af kontrakten
Annonceringen skal ske i pressen eller på et elektronisk medie. Det er således tilstrækkeligt, at annonceringen finder sted på Næstved Kommunes hjemmeside.
Når rette tilbud er valgt, underrettes alle tilbudsgivere samtidigt og hurtigst muligt om, hvilken afgørelse der er truffet angående ordretildelingen. Kontrakten kan underskrives i umiddelbar forlængelse af tildeling af ordren.
Sidst opdateret den 19. december 2011
Hvad siger Konkurrencestyrelsen