Service til erhverv

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599

Guide til elektronisk udbudsværktøj

Næstved Kommune har som den første kommune i Danmark taget muligheden for elektronisk udbud, auktioner og tilbudsgivning  i brug.
Det går i al sin enkelthed ud på, at i stedet for at tilbudsgiver rekvirerer eller downloader udbudsbetingelserne, så oprettes hele tilbuddet i Gatetrades Tender Management System.

Forsiden til Gatetrade Tender Management

Gatetrades Tender Management er et elektronisk udbudsværktøj, som gør det muligt et gennemføre hele udbudsprocessen elektronisk.

Du skal være opmærksom på følgende:


Oprettelse og adgang
For at få adgang skal du registreres, da du ellers ikke har adgang til læsning af udbudsmaterialet.
Når du har indsendt din registrering, modtager du via E-mail brugernavn og password til systemet, og du vil herefter have adgang til udbudsmaterialet.

Du registrerer dig på http://ctm.gatetrade.net
Her kan du læse mere om brugen af systemet

Hvor findes udbudsmaterialet
Udbudsmaterialet er kun tilgængeligt på dette link:

http://ctm.gatetrade.net 


Digital signatur
Herefter skal du anskaffe dig en digital signatur. Denne skal du bruge, når du skal afsende dit tilbud.
Det anbefales, at du som noget af det første anskaffer dig den digitale signatur, så du ikke mangler den, når du skal afsende dit tilbud. 

Her kan du læse om og bestille en digital signatur.

Yderligere tilføjelsesprogrammer
Du skal have installeret tilføjelsesprogrammet ActiveX  på din PC. Gør det med det samme, da du ellers ikke kan afsende tilbuddet.

Download af ActiveX 

Anti Virus- Spam og andre sikkerhedsprogrammer
Når du afsender dit tilbud, så sørg for at sikkerhedsprogrammerne er slået fra, da de kan skabe problemer i forbindelse med afsendelsen.
Husk at aktivere programmerne igen efter afsendelse.

Dit mailsystem
Sørg for, at denne adresse info@eu-supply.com ikke figurerer i dit mailprogram som uønsket, da du vil modtage information herfra. 

Test før afsendelse af tilbud
Erfaringsmæssigt ved vi, at enkelte tilbudsgivere i de sidste timer op til tilbudsfristen har haft problemer, specielt fordi man ikke har rettet sig efter ovenstående.
Da problemerne ligger hos tilbudsgiver, er det ikke noget Næstved Kommune forholder sig til, og det kan derfor ikke understreges nok, at man som tilbudsgiver bør være i god tid, specielt når systemet tages i brug første gang.

Der er derfor mulighed for at fremsende en test på tilbuddet, inden det endelige tilbud fremsendes. Det først fremsendte tilbud bliver automatisk overskrevet af andre tilbud som fremsendes efterfølgende.
Tilbudsgiver kan på denne måde få identificeret, om der er problemer i forbindelse med fremsendelse og herefter få rettet eventuelle fejl og mangler.
Vær opmærksom på, at det efter tilbudsfristens udløb ikke er muligt at fremsende sit tilbud, og at udbyder ingen mulighed har for at åbne op, da dette er en sikkerhed for alle tilbudsgivere om, at der ikke optages tilbud efter fristens udløb.

Vejledning til brugeropsætning ved afsendelse af tilbud i Tender Management

Vejledning til underskrivelse af kontrakt i Tender Management

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte indkøbs- og udbudskontoret.

Økonomi- og Personaleforvaltningen, Udbuds- og indkøbskontoret
Telefon: 5588 5491
E-mail:
Sidst opdateret den 1. juli 2010
Link til udbudsmaterialet

Her kommer du ind på Gatetrade Tender Management og videre til Næstved Kommunes udbudsmateriale

Er du ikke allerede bruger, kan du registrere dig på samme side, hvorefter du modtager brugernavn og password. 

Ny digital signatur juli 2010
 

Den 1. juli 2010 introduceredes den nye digitale signatur, Nem ID

Læs mere om Nem-ID her.

Med den nye løsning skal man kun huske ét log-in, som vil gælde til alle offentlige og private tjenester, herunder netbanker. Det er altså helt den samme handling der skal foretages, uanset om man vil betale sine regninger i banken, flytte sin adresse eller aflevere sin selvangivelse.

Den nye digitale signatur er ligesom den gamle tilknyttet en adgangskode, men herudover er adgangen til den private nøgle yderligere beskyttet af en engangskode. Ved oprettelse af den nye digitale signatur modtager brugeren et plastickort med påtrykte engangskoder, og når de er brugt, fremsendes et nyt automatisk. Det vil gøre det muligt for brugeren at anvende den digitale signatur fra en hvilken som helst computer uden at skulle installere sin private nøgle først.

Den nye digitale signatur er klar.

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 cvr-nr.: 29189625