Service til erhverv

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599
Skriv til Næstved Kommune

Fejl i GPS-data?

Kommunen får ofte henvendelser fra borgere, der har besvær med at finde en vej eller en adresse på deres GPS. Det skyldes for det meste forhold, som kommunen ikke er herre over. Derimod er der tale om manglende opdateringer hos de private kortfirmaer

Næstved Kommune ajourfører løbende adressedata i den Offentlige InformationsServer, www.ois.dk, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter administrerer. Det er herfra de private kortfirmaer indhenter de nødvendige, opdaterede oplysninger.

Desuden har firmaerne målebiler, der registrerer nye vejstrækninger og andre ændringer på vejnettet.

Hvis du oplever fejl i en rutebeskrivelse eller en GPS-navigering, kan du indberette dem via en online rapportering til de to største leverandører af GPS-data: Navteq (Garmin GPS m.fl.) og Teleatlas (TomTom GPS m.fl.).

Du kan også bruge Google Maps til at navigere. Oplever du fejl i Google Maps, kan du indrapportere dem direkte på Google Maps kortside http://maps.google.dk. I nederste højre hjørne kan du klikke på teksten 'Rapporter et problem'.

I ovennævnte løsninger kan du følge med i fremdriften på den indrapporterede fejl.

OBS! Vær opmærksom på, at selvom en fejl er rettet hos kortfirmaet, kan der gå rigtig lang tid før den 'slår igennem' på den GPS, der sidder ude i din bil. Det kræver nemlig en opdatering af GPS'ens kort. Dette gælder dog ikke for Google Maps, der henter data direkte fra nettet.

Center for Plan og Erhverv, GIS og DATA
Telefon: 5588 6035
E-mail:
Sidst opdateret den 18. januar 2013

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625