Service til erhverv

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599
Skriv til Næstved Kommune

Bygge- og beskyttelseslinjer

Vi skal alle passe på vores flotte natur og landskab. Derfor er landskaberne omkring søer, åer, skove, kysten, fortidsminder og kirker beskyttet ved hjælp af de såkaldte bygge- og beskyttelseslinjer.

De forskellige beskyttelseslinjer

Bygge-/beskyttelseslinjerne ligger som zoner omkring søer, åer, skove, kysten, fortidsminder og kirker. I zonerne er der specielle regler for bl.a. byggeri, beplantning, terrænændringer m.v. Zonens størrelse er forskellig for de forskellige landskabselementer:Foto af fortidsminde

300 m fra kirker - kirkebyggelinje 
300 m fra skove – skovbyggelinje 
100 m fra fortidsminder – fortidsmindebeskyttelseslinje 
150 m fra søer og åer – sø- og åbeskyttelseslinje 
300 m fra kysten - strandbeskyttelseslinje

Omkring fortidsminder skal der desuden være en 2 meter bred dyrkningsfri bræmme, som skal sikre, at fortidsmindet bevares. Denne regel står i Museumsloven og administreres af Kulturarvsstyrelsen.

Kulturarvsstyrelsens pjece: Har du en gravhøj i baghaven? (nyt vindue)

Kort over de beskyttede zoner

På Næstved Kommunes hjemmeside kan du se et kort, som viser, hvor de forskellige zoner ligger. Der kan dog være områder i zonerne, som er undtaget fra reglerne, og der kan være områder udenfor zonen, som er beskyttet på anden vis. Du kan kontakte Næstved Kommune, Natur & Vand for yderligere oplysninger.

Se kort med bygge-/beskyttelseslinjer (nyt vindue)

Hvad skal vi beskytte i zonerne?

Der er forskel på, hvad du må i de forskellige zoner, og hvad zonerne skal beskytte.

Beskyttelseslinjen omkring søer, åer og fortidsminder skal beskytte mod byggeri, beplantning, ændringer i terrænet m.v. Formålet er bl.a. at bevare søer, åer og fortidsminder som synlige elementer i landskabet og som levesteder og spredningsveje for dyr og planter. Reglerne skal også være med til at bevare udsigten til og fra fortidsminderne.
Tystrup-Bavelse søerne
Byggelinjen omkring skove skal beskytte mod byggeri. Formålet er bl.a. at bevare skovene som elementer i landskabet og bevare skovbrynene som værdifulde levesteder og spredningsveje for dyr og planter.

Du kan læse mere om de enkelte beskyttelseslinjer på Naturstyrelsens hjemmeside (nyt vindue)

Kommunen administrerer reglerne

Kommunerne administrerer alle reglerne om bygge- og beskyttelseslinjer i landskabet - bortset fra strandbeskyttelseslinjen. Strandbeskyttelseslinjen administreres af Naturstyrelsen (i Næstved Kommune er det Naturstyrelsen Storstrøm). Reglerne er et forbud, men du har mulighed for at søge om dispensation fra reglerne. Fortidsminde- og strandbeskyttelseslinjen administreres dog meget restiktivt.

Kontaktoplysninger for Naturstyrelsen Storstrøm (nyt vindue)

Hvor kan jeg finde reglerne?

Reglerne om bygge-/beskyttelseslinjer kan du finde i Naturbeskyttelseslovens §§ 15-19.

Naturbeskyttelsesloven (nyt vindue)

Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur & Vand
Telefon: 5588 6150
E-mail:
Sidst opdateret den 29. marts 2011

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625