Service til erhverv

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599
Skriv til Næstved Kommune

Rønnebæk Fælled

Rønnebæk Fælled ligger ved herregården Rønnebæksholm sydøst for Næstved. Området er præget af den nærliggende ås og har arealer med både skov, enge, vandløb, søer og sletter. Med sine cirka 100 ha er skov- og naturområdet det største af de tre skovrejsningsprojekter. Du kan bl.a. lufte din hund i de to hundeskove eller spise din mad i bålhytten i området.

 

Oplevelser i Rønnebæk FælledForeløbigt kort over den nye statsskov Rønnebæk Fælled ved Rønnebæksholm. Der bliver mindre ændringer i den sydvestlige del af området.

Mogenstrup Ås deler det nye skov- og naturområde i en vestlig og en østlig del. Området udgør sammen med Næstved Øvelsesterræn og åsen et kæmpe rekreativt grønt område, kun få minutter fra Næstved centrum. Hele dette grønne landskabsområde er domineret af nærheden til åsen, der visse steder hæver sig 40 meter over havet. Med sine cirka 10 km er det Danmarks største ås. Området byder også på en lang række muligheder for at opleve naturen i skov, på slettearealer og i naturgenoprettede vådområder med vandløb, enge og søer.

Herregården Rønnebæksholm spiller sammen med landsbyen Rønnebæk og Rønnebæk Kirke en væsentlig rolle i områdets kulturhistorie. Rønnebæksholm har en spændende ejerskabshistorie, som bl.a. omfatter slægten Moltke, Harald og Marie Toft, digterpræsten N.S.F. Grundtvig samt Collet-familien. Herregården bliver i dag brugt til kunst- og kulturformidling. I forbindelse med skovrejsningen har vi prøvet at understrege det gamle samspil mellem herregård (herremand), landsby (bonde) og kirke (præst) ved at friholde udsigtskiler for tilplantning, og ved at bevare nogle af de store åbne herregårdsmarker.

Der findes en del stier i områdets vestlige del og disse bliver suppleret med nye trampestier og grusstier til cyklende og gående. Ved Rønnebæk Kirke og hvor Præstøvej krydser jernbanen, er der planlagt to indhegnede hundeskove. I hundeskovene må du gerne lade din hund løbe frit.

En bålhytte/madpakkehus placeres vest for Kirkevej. Du kan også nyde din medbragte mad ved et af de mange borde og bænkesæt, der opstilles i skovområdet. På arealerne syd for Rønnebæksholm er det planen, at lokale kunstnere kan udstille kunst i landskabet – ”landart”. Naturstyrelsen og vi vil, sammen med kunst- og kulturcenteret på Rønnebæksholm, søge fonde om midler til at invitere lokale kunstnere til at komme med forslag. Landart udføres ofte i naturmaterialer: træ, sten og jern. Det er som regel lidt større kunstværker, men kan også være en kampesten, hvor man f.eks. har indhugget et digt.

Adgang

Du kan som cyklende eller gående komme fra Næstved til Rønnebæk via Rampen og Laugstien eller cykel- og gangstierne syd for åsen.

Foto af nyplantet bøg ved Rønnebæk FælledSom bilist er der gode muligheder for at parkere tæt ved Rønnebæk Fælled: Ved Rønnebæksholm, ved Rønnebæk Kirke, lige før Præstøvej krydser jernbanen samt ved kiosken ved åsen og Ny Præstøvej.

Det eneste sted, hvor man sikkert kan bevæge sig mellem de to delområder, er via gangtunnelen ved det sydligste punkt i det østlige område. Tunnelen bliver flittigt benyttet af skolebørn til Rønnebæk Skole.

Der er lokalt og i kommunen et stort ønske om, at der skabes en sikker forbindelse mellem skovområderne på hver side af den stærkt trafikerede Ny Præstøvej. I forbindelse med den østlige omfartsvej arbejder vi for, at der skabes en sikker forbindelse i form af en bro eller tunnel, der hvor Præstøvej munder ud i Ny Præstøvej. En passage her vil gøre at man kan komme sikkert over både vejen, jernbanen og Rønnebækken - på gamle kort kan man i øvrigt se, at dette var den gamle adgangsvej til Næstved, når man kom sydfra.

Klap en ko

Foto af køer på et naturarealLangs østsiden af Fruens Plantage er der udlagt meget store arealer med slette. Sletterne er dels udlagt for ikke at sløre den landskabelige oplevelse af åsen, og dels for at skabe en historisk forbindelse til det gl. Rønnebæksholm. Herregården har gennem tiderne præget landskabet bl.a. med store åbne markflader – en del af dette landskab kan snart opleves i form af store markflader med slette.

Slettearealerne er gode til leg og ophold, men de hviler ikke i sig selv – uden pleje vil det hele gro til i først tidsler og høje urter og siden buske og træer. Det er derfor vores håb, at lokale vil starte en græsningsforening – så området kan blive plejet og der kommer dyr i landskabet.

I en græsningsforening eller en kogræsserforening deltager du som ikke-landmand aktivt i drift eller pleje af naturarealer med græssende husdyr.

Læs mere om kogræsserforeninger på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside (nyt vindue)

Du vil ud over kvalitetskød kunne få en række gode naturoplevelser i forbindelse med opsyn og pasning af dyrene og børnene kan lære, at kødet ikke oprindeligt kommer fra supermarkedets køledisk.

Skovrejsningsplanen for Rønnebæk Fælled

I skovrejsningsplanen for Rønnebæk Fælled kan du læse mere om skovbrugerrådets forslag til placeringen og udformningen af åbne arealer, skov, naturpleje og naturgenopretning samt anlæg, stiforløb og friluftslivsfaciliteter.

Udkast til skovrejsningsplan for Rønnebæk Fælled på Naturstyrelsens hjemmeside (pdf, 2 MB, nyt vindue)
Kort, der viser friluftsmulighederne i området (pdf, nyt vindue)
Kort, der viser plantningerne i området (pdf, nyt vindue)

Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur & Vand
Telefon: 5588 6150
E-mail:
Sidst opdateret den 26. august 2011
Kontakt

Har du idéer i forbindelse med brugen af skoven, er du velkommen til at kontakte:

Projektleder
Michael Krogh, Næstved Kommune
telefon 5588 6162
e-mail:

eller

Projektleder
Morten Rolsted, Naturstyrelsen Storstrøm
telefon 2249 6587
e-mail:

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625