Forurening i Vandløb
Mange former for forurening kan ramme vores vandløb. De fleste former får alvorlige konsekvenser for planter fisk og smådyr, der lever i vandet. I de værste tilfælde dør alle fisk og smådyr af forgiftning eller kvælning.
Vandløbene løber gennem vores land fra udspringene i de forskellige egnes højeste punkter til udløbene i havet. Alle steder skal overfladevandet ledes bort gennem disse vandløb. Det betyder, at hvert stykke jord er knyttet til et åbent eller et rørlagt vandløb.
Vores vandløb afvander således hele Danmark.
Uanset hvor vi bor, har vi alle mulighed for at glæde os over og at passe på et stykke vandløb. Selv i byerne findes der vandløb. Langs nogle vandløb er der offentlige stier. Nogle mennesker er endda så heldige at have et åbent vandløb gennem deres grund.
Netop fordi vandløbene modtager overfladevand fra store områder både på landet og i byerne, er der stor fare for, at uønskede stoffer kommer til at forurene vandløbene.
Danmark kan opdeles i kloakerede områder og ikke-kloakerede områder. Områderne kaldes i fagsproget for oplande.
Kloakerede oplande er de områder, hvor der er bygget særlige ledninger, som fører spildevandet til renseanlæggene. Spildevandet bliver renset i renseanlæggene, før det ledes ud i vandløb, søer, fjorde eller havet. Spildevandsledningerne i disse oplande er beskrevet i spildevandsplanerne.
Regnvandet i disse oplande kan ledes bort på to måder.
- I de samme ledninger til renseanlægget (fælles-kloakerede områder)
- I egne ledninger direkte til vandløb, søer eller fjorde
Ikke-kloakerede oplande er de områder, hvor der ikke er bygget særlige ledninger til spildevandet. Her ledes både drænvand, regnvand og spildevand fra beboelser direkte ud til åbne og rørlagte vandløb, søer, fjorde eller havet.
Selv om man kalder nogle af de rørlagte vandløb og dræn i disse områder for ”kloak”, så er det altså rørlagte vandløb.
Kommunen vil i de kommende år udarbejde spildevandsplaner for mange af de områder, som ikke er kloakeret.
Spildevand og kloakker står således altid i forbindelse med vandløb, søer, fjorde eller havet. Så uanset hvor vi ”hælder noget ud” havner det i sidste ende i vandløbene eller i søerne, fjordene og havet.
Der er mange former for forureninger, men fælles for dem er, at de skader vandløbene, søerne, fjordene og havet og det plante- og dyreliv, som er der. Forskellige former for forurening kan også skade vandløbenes evne til at aflede vand. De fleste former for forurening kan ses. Som regel bliver vandet plumret, farvet eller ildelugtende.
Der kan også være en naturlig forklaring.
Forskellige naturlige forhold kan plumre eller farve vandet, så det ser ud som en forurening. Det er således ikke altid let at se, om der er tale om en forurening.
Nedenfor gives en oversigt over nogle forskellige typer forureninger opdelt efter, hvad man kan se især i vandløbene. Der gives også eksempler på betydningen for planter, fisk og smådyr i vandløbene.
Men der gives også naturlige forklaringer, som kan forveksles med forureningen.
Vandløb kan være fyldt med forskellige former for affald. Det er især et problem i vandløb, som løber gennem byerne.
Forureninger med fyld:
- Haveaffald
- Dåser, flasker, kapsler, dunke og andre beholdere, slikpapir, poser, reklamer (endda til tider i store bunker)
- Dæmningsbyggeri med træstammer, grene, puder, plastikposer, plastikdunke m.v.
- Cykler, knallerter, barnevogne, indkøbsvogne
- Jord og sand
Farer:
- Opstuvninger, som kan give problemer med afledning af vand eller endda oversvømmelser
- Spærrer for fisk og smådyr, så de ikke kan vandre op gennem vandløbene
- Aflejrer sand og mudder, så sten og grus dækkes. Dyrenes levesteder ødelægges
- Bunden hæves og udløb fra dræn dækkes til
- Plantedele rådner og bruger ilten, så en del af fisk og smådyr kvæles
- Afgivelse af giftstoffer, medicinrester, olie, benzin og lignende
Hvis vandet får anderledes farver, vil der ofte være tale om en forurening.
Men der kan også være en naturlig forklaring:
- Blade og andre plantedele i vandet kan under nedbrydning farve vandet brunt eller rødbrunt
- Pollen i store mængder kan om foråret farver vandet gult. Til tider kan det ligne savsmuld i eller lag på vandet
- Et farvestof eller sporstof, som en myndighed bruger for at finde ud af, hvor et rørlagt vandløb løber hen
Forureninger, som kan farve vandet kan være:
- Blod fra slagterier, som giver rødlig eller brun farve
- Farver fra virksomheder, der anvender farver
- Overløb fra møddingspladser og gyllebeholdere, som giver brunlig farve
- Udspredning af gylle på frossen jord eller for tæt på vandløb, der giver brunlig farve
- Afløb fra malkerum og affedtningsmidler, som giver hvidlig mælket farve
- Maling, som hældes ud i afløb, riste ved rendesten eller lignende
- Slukningsvand fra brande, som giver sort farve
- Okker fra spuling af dræn i områder med okker og fra boringer til drikkevand giver rødlige fnug i vandet
Farer:
- Mange farvede stoffer indeholder kemikalier, så især fisk og smådyr forgiftes
- Blod, møddingssaft, gylle, malkerumsvand og andre organisk stoffer bruger ilten, når bakterierne nedbryder det. Indholdet af ilt i vandet bliver så lavt, at en del fisk og smådyr kvæles
Hvis vandet er plumret og uklart, kan der være tale om en forurening.
Men der kan også være en naturlig forklaring:
- Kraftige regnskyl, som har fået de store vandmængder i vandløbet til at hvirvle mudder og sand op fra bunden for at føre det med til et roligere sted, hvor det aflejres
- Naturligt forekommende alger (kiselalger og trådalger) i vandløbet, som er døde og opløste. De danner et brunligt grumset lag over bunden i vandløbet. Laget kan hvirvles op og give plumret vand. Døde alger giver ingen lugt
Forureninger, som kan gøre vandet plumret kan være:
- Overløb fra spildevandsanlæg eller spuling af hustanke til dræn
- Spuling og skæring af rødder af rørledninger
- Regnskyl efter en periode uden regn, hvor rester af spildevandet fra beboelser og sand skylles ud fra rørledninger
- Overløb fra møddingspladser og gyllebeholdere
- Udspredning af gylle på frossen jord eller for tæt på vandløb
- Udslip af saft fra ensilage
- Udløb fra malkerum
- Afløb fra pladser med plantemateriale, flis, sand
- Afløb fra byggepladser - både veje og huse
- Vejbrønde, hvor sand, salt og benzinrester løber til vandløb
Farer:
- Saft fra møddinger og ensilage, gylle, ajle, rester fra planter, vand fra malkerum, afløb fra toilet og køkken, stumper af trærødder fra rodskæring og lignende organiske stoffer bruger ilten i vandet, så fisk og smådyr kvæles
- Sand som lægger sig over sten og grus i vandløbets bund og ødelægger fiskenes og smådyrenes leve- og ynglesteder
- Salt skader generelt fisks og smådyrs evne til at overleve
- Benzin forgifter fisk og smådyr i vandløbene
- Rørledninger og åbne vandløb kan stoppes af aflejret materiale, så vandet stuver op eller der kommer oversvømmelser
Hvis vandet har en glinsende og farverig hinde, vil der oftest være tale om forurening med olie eller benzin. Hvis om hinderne skilles, flyder de let sammen igen. Der er også ofte en svag lugt af olie eller benzin.
En ældre forurening kan mange gange stadig ses. Olien eller benzinen ligger i vandløbets mudder. Når man træder i mudderet, kommer noget af olien eller benzinen op til vandets overflade. Der dannes en glinsende og farverig hinde, som stadig kan lugte.
Hvis der ligger et tykt lag olie i vandløbet, forsvinder den glinsende hinde, og det kan være svært at se olien.
Men der kan også være en naturlig forklaring:
- I stille vige i vandløbet eller i små selvstændige pytter i moser og enge eller endog på fortove kan ses en glinsende og farverig hinde. Hinden går let fra hinanden til flager ved berøring, og den flyder ikke sammen igen. Stumperne ligner næsten knust glas. Her er tale om naturlige og uskadelige bakterier, som danner den glinsende, farverige og uskadelige hinde. Sådanne hinder kaldes også jernspejl.
Forureninger, der giver hinde på vandet:
- Olie eller benzin fra et akut udslip, som for eksempel en væltet tankvogn eller en anden ulykke
- En utæt olietank, hvorfra der siver olie ud
- Olie- eller benzinprodukt, som hældes i et afløb
Farer:
- Forgiftning af planter og dyr
- Indsmøring af planter, dyr og fugle
Hvis vandet lugter, vil der være oftest være tale om en forurening. Især hvis det lugter af olie, benzin, mødding eller husspildevand.
Men der kan også være en naturlig forklaring:
- I søer og fjorde, og endda også i vandløb, kan forekomme bundvendinger. Fra bunden frigøres større mængder gasser. Gasserne får bundens slam til at hvirvle op gennem vandet for at falde til bunds igen. Gasserne består især af svovlbrinte, der lugter som rådne æg.
Forureninger, der får vandet til at lugte
- Affald fra virksomheder som bryggerier, garverier, slagterier og lignende
- Olie- og benzin udslip
- Overløb fra møddingspladser og gyllebeholdere
- Udspredning af gylle på frossen jord eller for tæt på vandløb
- Udslip af saft fra ensilage
- Overløb fra kloaksystemet
- ustanke, som bliver skyllet igennem til dræn og vandløb
Farer:
- Møddingssaft, gylle, ajle, saft fra ensilage, rester af husspildevand fra toilet og køkken og lignende (organiske stoffer) bruger ilten i vandet, så dyrene kvæles
- Forgiftning af planter, fisk og smådyr
- Indsmøring af planter, fisk, smådyr og fugle
Hvis vand skummer, kan der være tale om forurening med sæbemidler
Men der kan også være en naturlig forklaring:
- Store mængder døde alger, som er under opløsning, kan skumme. Det er algernes proteiner, som frigøres til vandet og som kan piskes op til skum, når blæsten pisker vandet op.
Nogle stoffer kan hverken ses eller lugtes, men kan have en voldsom skadevirkning på livet i vandløbet.
Forureninger der hverken kan ses eller luftes:
- Sprøjtemidler, der hældes direkte ud i afløb, eller som rammer vandløbet, fordi sprøjtens bom vendes ud over vandløbet
- Sprøjteredskaber, som spules på vaskepladser, hvor der er afløb til dræn
- Skylning eller tømning af sprøjtevogne, hvor vandet kan løbe til vandløb eller regnvandsledninger.
- Giftstoffer, som tabes eller hældes ud i afløb eller regnvandsledninger
- Medicinrester
Farer:
- Forgiftning og død blandt fisk og smådyr
- Hormonpåvirkning af fisk og smådyr
Mange døde fisk og smådyr vil normalt være tegn på forgiftning eller akut voldsom forurening. Dyrene driver livløse ned gennem vandløbet og lægger sig på steder med læ for strømmen – måske endda i bunker.
Men der kan også være en naturlig forklaring:
- Døde fisk som skylles sammen i læ i vandløbet kan også forekomme, efter at vandløbet har været tørret ud, og der igen løber vand.
Lammehaler er bølgende grå-hvide totter, der sidder fast på sten, grene og andre fremspring nede i vandløbets vand. Lammehaler består af store kolonier af bakterier og andre meget små organismer. De holdes sammen af slim, som de udskiller, og de spiser organiske stoffer. De kan kun trives, hvis der er store mængder organiske stoffer. Som regel er der tale om længere tids udslip eller udsivning af møddingssaft, ajle, gylle eller malkerumsvand.
Bakterierne og de meget små organismer bruger vandets ilt, når de spiser de udledte organiske stoffer. Der bliver for lidt ilt tilbage til fisk og smådyr, som kvæles.
Hvad gør jeg, hvis jeg ser eller lugter noget mistænkeligt i et vandløb, en sø, fjorden eller havet
- Ring straks 112
- Politiet kontakter Redningsberedskabet, Miljøvagten og kommunens eksperter, som sammen forsøger at opspore og stoppe forureningen
Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til at forurene
- Stop eller begræns ulykken
- Ring 112
Hvad gør jeg med mit affald
- Kast aldrig affald i vandløbene
- Hæld aldrig ”noget” i ”kloakken” – husk ”borte” er som regel lige ud i vandløbene
- Bring dit affald til en genbrugsstation
Hvad gør jeg med mit husspildevand, hvis jeg bor i et område, hvor der ikke er kloakeret
- Følg den kommunale tømningsordning for hustanke
- Du kan i spildevandsplanerne få oplyst, hvilke planer kommunen har for spildevandet i dit område.
Læs mere om miljøvagten
Læs mere om spildevandsplanerne
Læs mere om tømningsordningen
Læs mere om genbrugsstationerne
Sidst opdateret den 29. april 2013