Nyt om vandløbene
Årets gang afspejler sig i og ved vandløbene. Planterne spirer, gror og visner. Fisk og smådyr lever og yngler. Åmændene plejer vandløbene, så regulativernes bestemmelser overholdes. Mængden af vand varierer med større vandmængder om vinteren og mindre vandmængder om sommeren.
Natur & Vand vil med jævne mellemrum gennem året fortælle om nyheder og aktuelle begivenheder i og ved vandløbene.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU Aqua) leder efter oprindelige ørredstammer på Sjælland og i den forbindelse undersøges netop nu ørredbestanden i Krobækken. Krobækken har sit udspring i Tågeskove Hestehave, hvorfra den løber mest i skov tilhørende Bækkeskov Gods. Krobækken er ca. 10 km lang og munder ud i Præstø Fjord ved Sjolte Strandhuse.
Der har så vidt vides altid været ørreder i Krobækken, og bestanden er aldrig i større omfang blevet tilført ørreder fra andre vandløb. Det har ellers været meget almindeligt at supplere ørredbestandene i åer og bække på Sjælland med udsætningsørreder fra Jylland. Således er mange naturlige bestande helt forsvundet i dag eller blevet blandet med de jyske ørreder.
Fordelen ved at have oprindelige ørredstammer er, at de gennem tiderne fra sidste istid, for ca.10.000 år siden, har tilpasset sig de forhold, der er i netop Sjællandske vandløb. Disse tilpasninger gør dem særdeles egnede til at overleve i små vandløb. Deres tilpasning gør dem også meget egnede til avl med henblik på at etablere nye levedygtige ørredbestande i vandløb på hele Sjælland, hvor de tidligere er blevet udryddet af forureninger.
Det er derfor meget spændende, om Næstved Kommune sammen med DTU Aqua kan finde endnu en oprindelige ørredstamme på Sjælland netop her i Krobækken.
Indsamling af materiale til DNA-analysen blev foretaget den 19. november af LimnoConsult og biologer fra Næstved Kommune. Der blev ved el-fiskeri fanget 40 havørreder i forskellige størrelser og dermed alder. De fik klippet et lille hjørne af en finne til DNA-analysen, før de blev genudsat i levende live. De afklippede finnestykker blev puttet i små glas med sprit og afleveret til DTU Aqua i Silkeborg. Prøverne bliver analyseret på Århus Universitet af en forsker, som på den baggrund kan fastslå om der virkelig er tale om en oprindelig ørredbestand i Krobækken.
Viser det sig at være tilfældet, vil Næstved Kommune måske kunne sprede denne oprindelige stamme til andre vandsystemer og dermed have lettere ved af opfylde de miljøkrav som EU’s vandplaner stiller i de kommende år.
Faktaboks: Specielle ørreder
På Sjælland er der i dag 2 oprindelige ørredstammer, som er kendt. De befinder sig i henholdsvis Mern Å i Vordingborg Kommune og i Fladsåen i Næstved Kommune.
En oprindelig ørredbestand har eksisteret siden sidste istid og er specielt tilpasset det vandløb, de lever i. Ofte vil en sådan bestand her i Østdanmark være domineret af mindre fisk, da de klarer sig bedst i små vandløb. Endvidere vil der være meget lidt vand om sommeren og vandtemperaturen er ofte høj også de forhold klarer oprindelige ørreder bedre.
Opdrættes afkom af oprindelige ørreder, kan de et halvt år gamle udsættes i egnede vandløb med rent vand og grus og sten på bunden. Forurenes vandløbet ikke vil man i løbet af 3-4 år kunne se en ny ørredbestand, som kan klare sig selv i det nye vandløb.
|
Ørrederne er nu tilbage i stort tal i Rødlersbækken, efter en kraftig forurening med spildevand er blevet stoppet. Bækken, der er godt 3 km lang, løber fra Tappernøje til Præstø Fjord.
I vinteren 2008 opdagede kommunens åmænd, at Rødlersbækken så alt andet end godt ud. Bunden var belagt med grå og slimede belægninger, og liv var der intet af. Det viste sig, at urenset spildevand fra Tappernøje i perioder utilsigtet løb urenset direkte ud i bækken. Lækagen blev fundet og stoppet af kommunens kloak-forsyning. Kort tid efter forsvandt de slimede belægninger, og allerede sidste vinter i 2009 var havørrederne tilbage i bækken for at gyde og dermed sikre arvefølgen. Lystfiskerne registrerede sidste vinter i alt 22 steder, hvor havørrederne havde gravet deres æg ned i vandløbsbundens grus. Vi har været spændte på om æggene ville overleve vinteren og klække og dermed sikre en ørredbestand i bækken.
Derfor har Næstved Kommune sammen med Ringsted Produktionshøjskole her i oktober gennemført fiskeundersøgelser på 5 strækninger af 50 m i bækken. Resultatet er mildest talt meget positivt. Der blev fanget mange små nye ørreder i størrelsen 5-12 cm, hvilket viser, at de næsten alle stammer fra i år. Ørredernes antal var samtidig tilfredsstillende efter kun et år med rent vand i Rødlersbækken.
Resultaterne viste, at der var helt op til 89 ørreder på en 50 m lang strækning af bækken. Dette svarer til godt 2 ørreder pr. m2 vandløbsbund. Så allerede 1½ år efter at spildevandslækagen blev stoppet, er Rødlersbækken tæt på at være tilfredsstillende med hensyn til antallet af fastboende småørreder. Endnu et bevis for at det nytter at rense spildevandet fra ejendomme, før det ledes ud i vore vandløb.
Michael og Peter, der er åmænd, og som passer Fladsåen for Næstved Kommune har foreslået, at der burde lægges ekstra gydegrus ud i åen på udvalgte steder nedstrøms Fladsågård. Efter samtale med forvaltningen blev der givet grønt lys for vores forslag.
Det var en ekstra spændende dag for os, da vi tirsdag den 14. september modtog sten og grus til de 4 gydebanker, vi skulle lave i Fladsåen. Vi åmænd, Brian, Peter og Michael, skulle lave i alt 4 nye gydebanker, der skulle være 20 cm tykke og ca. 6 m lange. Gydegruset blev lagt på steder, hvor åen var bredere og dybere end regulativet kræver.
Gydegruset blev hældt i åen med maskine og lagt rigtigt ud af os. Vi stuvede vandet lidt, så det kom til at løbe hurtigere hen over de nyudlagte sten. På den måde kommer vandet til at indeholde store mængder ilt til glæde for vandløbsdyr og ørreder. På den måde har de nye ørredæg mulighed for at kunne klække, og de små ørreder kan leve her op til 2 år. Derefter vandrer de ud i havet som små havørreder kaldet ”smolt” og har en længde på ca. 15 cm.
Forhåbentlig kommer de retur efter et par år for at gyde i det udlagte gydegrus. Vi lagde yderligere ca. 150 
håndboldstore sten ud på samme stykke af vandløbet. Bag disse sten har fiskene fået flere steder at gemme sig og dermed en større mulighed for at overleve.
Nu venter vi åmænd spændt på resultatet af vore anstrengelser. Hvor mange havørreder vil komme trækkende op gennem Fladsåen og gyde på de 4 helt nye gydestrækninger med gydegrus denne vinter ved Fladsågård.
Med hilsen fra åmændene i Næstved Kommune Michael, Brian, Johan og Peter
Netop nu foreligger resultaterne af det seneste samarbejde mellem Ringsted Produktionshøjskole og Næstved Kommune. Den afsluttede fiskeundersøgelse af elritsebestanden i Torpe Kanal viser, at antallet af denne lille karpefisk er katastrofalt lavt. Der er fisket 8 steder i vandløbet, men kun et enkelt sted er elritsen fundet.
På de 8 steder blev der fanget i alt 8 fiskearter. Arterne var elritse, ørred, grundling, aborre, knude, ål, pigsmerling og skalle. Hyppigst var den bundlevende grundling fulgt af ørred og aborre.
Kun på en enkelt vandløbsstrækning ved Nygård, hvor Torpe Kanal krydser Suså Landevej, blev elritsen fundet. Der blev fisket på en 50m lang strækning, og der blev kun fundet 22 individer i størrelsen 3,5-7,5 cm. Til sammenligning blev der fanget i alt 144 ørreder på de 8 fiskesteder, heraf var ca. 1/3 større end 10 cm. Netop ørreder, der er større end 10 cm, skifter ofte menukortet ud fra primært at spise vandløbsinsekter til i langt højere grad at æder mindre fisk.
Torpe Kanal er tidligere af Danmarks Tekniske Universitet (DTU Aqua) i Silkeborg blevet udpeget som egnet levested for ørred og i et forsøg på at etablere en ørredbestand, er der siden 1992 udsat specielt større ørreder. Fiskeundersøgelser i årene efter udsætningen begynder viser, at elritsen bliver mærkbart påvirket af ørredernes tilstedeværelse og langsomt, men sikkert forsvinder fra det tidspunkt, hvor de første udsætninger bliver gennemført og op til i dag.
Faktaboks: Udsætningsplaner
Udsætningsplaner for ørred findes for en del sjællandske vandløb, som ikke har den forventede tæthed af ørred. Planerne laves på baggrund af DTU Aquas fiskeundersøgelser, der foretages med ca. 6 års mellemrum. Resultaterne af disse udmøntes i konkrete udsætninger af ørred de efterfølgende år, som kompensation for manglende succes med gydning og lav tæthed af ørred. Den seneste udsætningsplan er gældende fra 2006 og betyder, at der hvert år udsættes 5000 ørred på 10-12 cm 3 steder i Torpe Kanal. |
Elritsen er meget sjælden på Sjælland, hvor den kun findes i 2 vandsystemer, og så fungerer den som vært for larver af den rødlistede og stærkt udryddelsestruede tykskallet malermusling. Denne musling er Næstved Kommune, ifølge Habitatdirektivet, forpligtet til at forsøge at sikre mod total udryddelse. Derfor er det ekstra vigtigt at sikre, at bestanden af elritse øges og dermed sikre overlevelsen af tykskallet malermusling i fremtiden.
Det er kommunens overbevisning, at udsætningsplanen bør ændres, således at udsætning af ørred ophører straks i Torpe Kanal. Fremover vil bestanden af ørred i vandløbet dermed igen kun bestå af fisk klækket naturligt i vandløbet.
Ørrederne forsøges flyttet til et andet vandløb i kommunen, som har behov for hjælp til ørredbestanden.
I starten af september måned laver Næstved Kommune sammen med Ringsted Produktionshøjskole en undersøgelse af, hvor stor en bestand af den sjældne fisk elritsen, der findes i Torpe Kanal.
Elritsen er en lille karpefisk der har stor betydning som vært for larver af den meget sjældne og udryddelsestruede tykskallet malermusling. Tidligere var denne musling vidt udbredt i hele Susåens vandsystem. På Sjælland findes den idag kun i Torpe Kanal, hvor den også er ved at uddø.
Næstved Kommune er gennem Habitatdirektivet forpligtiget til at sikre beskyttelse og fremgang af den tilbageværende bestand af tykskallet malermusling. For at muslingen kan formerer sig og igen blive udbredt i Susåsystemet, er det vigtigt med en stor bestand af elritse.
I et samarbejde med Ringsted Produktionshøjskole laver vi derfor en undersøgelse af, hvor stor elritsebestanden er. Der laves elbefiskninger 10 steder i Torpe Kanal. Undersøgelsen skal vise om bestanden af elritse er stor nok til at sikre overlevelse og fremgang af tykskallet malermusling på Sjælland.
Faktaboks:
Elritsen, Phoxinus phosxinus L. er en lille karpefisk, som sjældent bliver længere end 10 cm. Den er meget spraglet og kan godt forveksles med en lille ørred. Den er tilknyttet mindre vandløb med hurtigt løbende vand. Her optræder den i mindre stimer og i maj-juni måned gyder de 200-1000 æg, som afsættes i mellem stenene på åens bund. De er kønsmodne allerede efter et år. Elritsen er sjælden på Sjælland, idet den i dag kun findes i 3 vandsystemer.
Hvor den findes sammen med tykskallet malermusling fungerer elritsen som vært for den parasitlevende muslingelarve i en periode på 1-2 uger inden larven sætter sig på bunden og danner sine 2 skaller. Elritsen har derfor stor betydning for overlevelsen af tykskallet malermusling. |
Ringsted produktionshøjskole laver det praktiske arbejde i forbindelse med undersøgelsen og afrapporterer resultaterne til os. Undersøgelsen opfylder dermed 2 formål, dels indgår arbejdet som en del af eleverne uddannelsesforløb, dels får vi ny viden om bestanden af elritser i Torpe Kanal.
Resultaterne af undersøgelsen vil hjælpe os med at udpege de tiltag, der er nødvendige for at kunne redde bestanden af tykskallet malermusling.
Du kan senere læse om undersøgelsens resultat her på hjemmesiden.
Der har fra slutningen af marts til slutningen af maj været opsat en fiskefælde i Fladsåens nederste del. Den skulle fange alle de fisk, som har svømmet med strømmen ned igennem den nedre del af åen. Fælden er blevet tømt dagligt. Alle fisk er bestemt til art og er blevet målt. Derefter er de blevet sat ud i Fladsåen igen.
Tømningen af fiskefælden har været koordineret af konsulentfirmaet LimnoConsult, der har været kommunens koordinator i tællingsperioden. Tømning og optælling har for en stor dels vedkommende været gjort af frivillige lystfiskere, Ringsted Produktionshøjskole og Susågården.
Formålet med fisketællingen har været at bestemme, hvor mange unge havørreder (smolt), der udvandrer til havet i foråret 2010.
I vinteren 2009-2010 blev der foretaget gydetællinger i kommunens gode ørredvandløb. Antallet af gydninger i åen er blevet sammenlignet med antallet af udvandrende ørreder.
Det spændende spørgsmål var: Er der sammenhæng mellem hvor mange små havørreder, der vandrer ud, og hvor mange fuldvoksne, gydemodne havørreder, der kommer tilbage til åen om vinteren?
Ud over unge havørreder blev der i fælden også fanget 12 andre fiskearter og flodkrebs. Der blev registreret gydetræk fra fjorden af brakvandslevende skaller, aborre og rimter. De øvrige arter var gedde, hork, karusse, pigsmerling, rudskalle, skrubbe, 3-pigget hundestejle, suder og ål. Udvandringen af de unge havørreder (smolt) blev, på baggrund af de aktuelle fangster, opgjort til ca. 7.000 stk. i foråret 2010.
Det er et særdeles flot resultat sammenlignet med mange andre nyere undersøgelser i andre danske åer. De 7000 udvandrede unge ørreder gør Fladsåen til den næstbedste af i alt 17 undersøgte åer i Danmark.
Faktaboks:
Ifølge Danmarks tekniske Universitet, Aqua i Silkeborg er overlevelsen i havet normalt 10 – 20 %. Det betyder, at der kan forventes en gydebestand på godt 1000 havørreder med den aktuelle smoltudvandring målt i Fladsåen. Sammenholdt med den aktuelle gydebestand på ca. 150 havørreder, der er beregnet på baggrund af denne vinters gydetællinger, kan det konstateres, at den aktuelle overlevelse under opholdet i havet er overordentlig lille med blot 2,1 %. Årsagen hertil kan være naturlig (spist af rovfisk, sæl eller skarv), men også tiltagende lovligt og ulovligt fiskeri bidrager i ukendt omfang. |
På baggrund af resultaterne anbefales det derfor at:
Fortsætte med at forbedre vandløbet som gyde og opvækstvand for ørred med gydebanker, sandfang, sten mm.
Undersøge hvor mange ørreder skarver og sæler spiser i fjordene.
Undersøge omfanget af lovligt og ulovligt fiskeri i fjordene, specielt i området omkring Fladstrand.
Følge bestandsudviklingen gennem effektundersøgelser i de kommende år.
Læs mere i rapporten Smoltudvandringen fra Fladså 2010
Mere information om projektet og resultater kan du få ved at kontakte
Natur & Vand, Birgitte Jensen tlf. 5588 6152 email eller Palle P. Myssen tlf. 5588 6171 email
I forbindelse med de seneste års forbedringer af Fladsåen gennemføres nu en effekt-undersøgelse for at se om forbedringerne har betydet, at flere små ørreder nu trækker fra Fladsåen og ud i Karrebæk Fjord for at blive til store havørreder.
Det er en betydelig arbejdsindsats, der skal til for at undersøgelsen kan gennemføres. Derfor får Næstved Kommune hjælp fra firmaet LimnoConsult, frivillige lystfiskere, Susågården, Produktionshøjskolen i Ringsted og kommunens åmænd. 
Undersøgelsen går ud på, at man med en kæmperuse, der spærrer hele vandløbet, fanger alle de små teenager havørreder, der her i foråret trækker ud af Fladsåen for at starte et liv som havørred i saltvand. Fiskeredskabet opstilles efter aftale med Fiskeridirektoratet og lodsejeren og passes af de involverede parter.
Rusen er placeret i åens nederste del kort før den løber ud i Fladstrand. Den er specielt konstrueret og har to ca.
6 m lange fangarme , der dækker hele vandløbets bredde. På den måde fanges alle fisk, der forsøger at svømme ud mod havet. Rusen er konstrueret således, at den fanger alle slags fisk i levende live. På den måde kan alle fisk efter registrering sættes ud i vandløbet igen uden fysiske mén.
Rusen skal tømmes hver dag, og de ørreder der blive fanget, og forhåbentlig er det mange, tælles og måles, før de sættes ud igen og kan fortsætte deres rejse til havet. Undersøgelsen startede onsdag den 24. marts, som følge af den hurtige stigning i vandtemperaturen. Normalt begynder de små ørreder at vandre mod havet ved vandtemperaturer på 7,5 - 8,0 C. De daglige ruse tømninger vil fortsætte gennem hele april og slutte i starten af maj måned, hvor de sidste små ørreder forventes at ville passere stedet hvor rusen står.
Antallet og størrelsen på de undersøgte ørreder, vil give et godt indtryk af, hvor stor gavn ørredbestanden i Fladså har haft af, at åen på flere strækninger nu er blevet gensnoet og har fået tilført gydegrus og sten på længere strækninger af gennem de seneste 6 år.
Faktaboks: De fleste små ørreder i Fladsåen vandrer ud i havet for at forvandle sig til havørreder, når de har nået en længde på 15-18 cm og en alder på ca. 2 år. Mængden af små ørreder, der trækker ud hvert forår, betyder meget for hvor mange store havørreder, der vender tilbage til åen 1½- 2½ år senere. Havørreder svømmer hvert efterår op i mange af kommunens vandløb for at gyde/lægge deres æg i åen. På den måde sikrer de, at der det følgende år klækkes små ørreder i april måned. Havørreder skal altid tilbage til ferskvand for at formere sig. |
I foråret 2009 gennemførte HedeDanmark sammen med Næstved Kommune en detaljeret undersøgelse af de fysiske forhold i Fladsåen og en stor del af dens tilløb og kilder.
Projektet indeholdt en gennemtravning af bl.a. Fladså, Fiskebæk, Snesere Å, Møllebæk, Åside vandløbet. Alle vandløbstrækninger er blevet vurderet og samtlige fysiske forhold nede i og omkring vandløbene er registreret. Der blev specielt fokuseret på, hvilke fysiske forbedringer der vil være hensigtsmæssige at gennemføre i forbindelse med øget variation og fri faunapassage i vandløbene. Også alle faunaspærringer er registreret og vist på oversigtskort på alle strækninger. Spærringerne er registreret efter type, spærringshøjde og med forslag til tiltag, der kan fjerne disse.
I forbindelse med at vandløbenes fysik og passageforhold i dette vandsystem skal forbedres er det vigtigt bl.a. at fjerne spærringer, således at vi får mest miljø for pengene.
Rapporten er med til, at Næstved Kommune kan vælge hvilke spærringer, der er vigtige at fjerne først. Spærringer begrænser i dag fiskene og vandløbsdyrenes muligheder for at vandre og dermed deres udbredelse i vandløbene.
Faktaboks: Fysiske forhold
I vandløb er fysiske forhold en betegnelse for tilstedeværelsen af sten, grus, sand, mudder nede i vandløbet. Også åens snoninger og vandets dybde er dele af fysikken. Alle disse forhold giver vandløbene den fornødne variation i vandhastighed, vanddybde opholdssteder og skygge. Netop de ting der gør vandløbene attraktive for specielt ørreder og vandløbets smådyr. |
De kommende vandplaner betyder, at langt de fleste vandløb meget snart skal kunne opfylde statens fastlagte miljøkrav. Det betyder, at bl.a. Næstved Kommune skal i gang med at lave en handleplan for, hvordan de enkelte vandløb bedst hjælpes til at opfylde gældende miljøkrav. Her vil ikke mindst de fysiske forhold skulle forbedres, således at vandløbsdyrene kan overleve og sprede sig ud i hele vandsystemet og dermed opfylde de kommende miljøkrav, fremsat gennem vandrammedirektivet som vandplanerne er en del af.
Fladsåen og dens kilder. Gennemgang af vandløbenes fysiske forhold og muligheder for forbedringer, 2009. (pdf, nyt vindue)
Næstved Kommune har indgået et tættere samarbejde med Fiskeriinspektorat Øst om at øge kontrollen af ulovlige garn. Samarbejdet er indgået for at sikre specielt havørredernes muligheder for at vandre op i åerne, hvor de yngler hver vinter. Kontrollen skal sikre, at der bliver flere ørreder i åerne, således at også kommende Vandrammedirektivers miljøkrav kan indfries.
Samarbejdet blev indgået på et temamøde i december 2009, hvor Fiskeriinspektorat Øst fortalte om ulovligt placerede fiskeredskaber i ferskvand. 26 åmænd og administrative medarbejdere fra Guldborgsund, Vordingborg og Næstved kommuner deltog i temamødet, som Næstved Kommune var vært for.
På mødet gennemgik Fiskeriinspektoratet først de fiskeregler som gælder idag. Derefter fik vi vist mange af de forskellige typer lovlige og ulovlige fiskeredskaber, man kan møde ude i åer og søer. Det blev slået fast, at der ikke må fiskes med garn i vandløb, da de fanger alle slags fisk meget effektivt og kvæler dem. Endvidere må der overhovedet ikke opstilles fiskeredskaber i åer og søer i perioden 1. august til 15.oktober.
Der er mange steder langs kysterne store problemer med ulovlige garn. Det er specielt områderne omkring åernes udløb, hvor de optrækkende havørreder passerer hvert efterår, at de ulovlige garn sættes. De mange ulovlige garn betyder, at kun få havørreder slipper op i åerne og kan sikre bestandens fremtid. De åer, hvor problemet er størst, er I Dybsø Fjord omkring udløbet af Fladsåen, i Karrebæk Fjord omkring udløbet af Saltø Å og i Præstø Fjord omkring Krobæk, Herredsbæk, Even Å og Rødlersbæk.
Det nye og tættere samarbejde med Fiskeriinspektoratet betyder, at såvel inspektoratets betjente og kommunernes ansatte vil holde et ekstra vågent øje med ulovlige fiskeredskaber i åerne, søerne og de kystnære områder nær åernes udløb. Findes ulovlige fiskeredskaber kontaktes Fiskeriinspektorat Øst straks, som efterfølgende tager ud og beslaglægger de ulovligt placerede ruser og garn.
Den øgede kontrol betyder, at langt flere havørreder når op til gydepladserne i åerne om efteråret. Der vil således blive lagt flere æg og derfor også klækkes mere ørredyngel, som kan ses allerede det følgende forår på gydebankerne i åerne. 1-2 åer senere vil flere unge havørreder end tidligere vandre ud i havet for at vokse sig store. 1-3 år senere returnerer også flere gydemodne havørreder til det samme vandløb, hvor de selv blev klækket og havde deres første tid som ”nyfødt”ørredyngel.
Faktaboks: Fiskeriinspektorat Øst er den statslige myndighed, der tidligere populært blev kaldt Fiskerikontrol. Fiskeriinspektorat Øst dækker i dag områderne; Fyn med småøer, Sjælland med småøer, Lolland-Falster, Møn og Bornholm. Deres opgave er bl.a. at kontrollere, at gældende regler for fiskeredskaber og at sætning af disse sker i overensstemmelse med gældende love. Er det ikke tilfældet konfiskeres det pågældende fiskeredskab, og ejeren idømmes en bøde. |
Næstved Kommune har i samarbejde med bredejerne i den sidste del af 2009 gensnoet Fladsåen på 1800 meter omkring Ll. Tvedevej mellem Brandelev og Bøgesø. Her har Fladsåen har fået sit oprindelige snoede forløb tilbage, sådan som det var i 1808. Der er udlagt sten og grus i bunden, så bunden også bliver ligesom for 200 år siden. Den nye strækning ligger ved siden af den gamle udrettede strækning, som herefter ikke skal bruges mere. Den gamle strækning er afskåret fra resten af Fladsåen, og den skal fyldes op i løbet af januar måned med jord fra den nye gensnoede strækning.
Fiskene på den gamle strækning skal nødigt begraves levende, så opgaven var at få flyttet ørreder og andre fisk fra den gamle, udrettede strækning til den nye gensnoede strækning.
Det er ikke så let, for ørreder og andre fisk er sky. De gemmer sig, når der er uro i vandløbet. De kan derfor ikke bare jages ind i den nye strækning. Derfor må fiskene fanges og flyttes, uden at de tager skade. Det kan kun gøres på en måde: Fiskene fanges ved elektrofiskeri og bæres i spande over i den nye strækning, hvor de forsigtigt sættes ud i deres nye vandløb.
Biologer og åmænd trak i waders og bevæbnede sig med elektrofiskeriudstyr, ketsjere og spande. Den gamle strækning blev elektrofisket fra ende til anden, så alle fisk blev fanget. 8 store havørreder, 160 2-årige teenage-ørreder og 140 små ørred-
børn fra sidste forår samt 1 gedde blev fanget og omhyggeligt båret over i den nye strækning.
Alle fiskene klarede store flyttedag. De er nu i gang med at finde sig til rette på den nye gensnoede vandløbsstrækning.
Der blev fanget flere ørreder, end biologer og åmænd havde turdet håbe på. Det tegner rigtig godt for Fladsåen, hvor den nye strækning giver mange flere muligheder for levesteder for ørrederne i de kommende år.
Faktaboks: Elektrofiskeri Elektrofiskeri sker med strøm. Strømmen giver fiskene en let bedøvelse, så de kan samles op i net. Elektrofiskeri må kun bruges til aftalte undersøgelser. Alle elektrofiskerier skal anmeldes til Fiskeriinspektoratet i god tid inden undersøgelserne gennemføres. For at kunne elektrofiske, skal man have en særlig uddannelse og en tilladelse fra Fiskeridirektoratet. Elektrofiskeudstyret skal godkendes af fiskerikontrollen. Udstyr til elektrofiskeri består af 2 elektroder, nogle fiskenet og spande eller kar med vand. De to elektroder er henholdsvis en +pol og en –pol. +polen fungerer som en slags fiskestang, idet den tiltrækker de let bedøvede fisk. Der skal være mindst 3 personer til elektrofiskeri: En der fisker, en med et net til at fange de let bedøvede fisk i vandløbet og en der bærer fiskene fra net til spande eller kar med vand. Fiskene bedøves ved hjælp af en puls, der slår med en frekvens på 70 gange pr. sekund og med en spænding på 135 volt. Havørreden gyder i ferskvand, men lever det meste af sit liv i saltvand. Gydemodne havørreder trækker hvert efterår op i egnede åer, hvor de danner par, ofte en hun og flere hanner. Havørredhunnen graver en gydegrube i åbundens grus og småsten. Her lægger hun sine æg. Inden de dækkes til med grus og sten, befrugtes de af havørredhannerne og til tider bækørredhanner. Æggene udvikler sig i gruset gennem vinteren.
En af de første dage i foråret klækker æggene. Når ørredynglen har opbrugt deres blommesæk (medfødt ”madpakke”) maser de sig ud af åbundens grus og svømmer frit på åens laveste steder. Allerede samme efterår er de fleste små ørreder vokset til 6-7 cm. Efter 1½-2½ år i åen vandrer de om foråret i småflokke ud i havvand og kommer først tilbage som voksne gydemodne havørreder efter 2-4 år. På det tidspunkt er havørredhunnerne 50-70 cm lange. |
Sidst opdateret den 24. november 2011