Service til erhverv

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599
Skriv til Næstved Kommune

Årets grødeskæringer

Årets grødeskæringer i offentlige vandløb i Næstved Kommune

Regler for grødeskæring

Alle offentlige vandløb i Næstved Kommune vedligeholdes af Næstved Kommune, som er vandløbsmyndighed. Vandløbsmyndigheden er forpligtet til at vedligeholde alle offentlige vandløb efter bestemmelserne i regulativerne for de enkelte vandløb.

Tidspunkter og antallet af grødeskæringer i de enkelte vandløb er fastlagt i det enkelte vandløbs regulativ. Skæring af grøde i de åbne offentlige vandløb sker en eller to gange om året. Om sommeren sker det normalt i juni og juli måned. Om efteråret sker det normalt fra august til oktober.

Fra 2009 blev kommunen opdelt i 4 områder, som kaldes Vest, Syd, Nordøst og Midt.

Oversigtskort

  • Vest: rød
  • Syd: gul
  • Nordøst: sort
  • Midt: grøn

Åmandens arbejde

Det praktiske arbejde er idag udliciteret og udføres af eksterne entreprenører, der er uddannet som åmænd. Næstved Kommunes egne åmænd har til opgave at grødeskære særligt udvalgte og følsomme offentlige vandløb i hele kommunen. Grødeskæringen kan foregå med le, motoriseret le eller med rendegraver med mejekurv.

Entreprenørerne indsender sidst i maj og igen i juli foreløbige planer for, hvornår de enkelte vandløb vil få skåret grøde. Planerne justeres løbende. For eksempel kan vejret gøre arbejdet vanskeligt eller umuligt i perioder.

Tidsplan for skæring af grøde

Nedenfor kan du se planen for, hvornår dit vandløb forventes at blive grødeskåret. Nedenfor kan du også se, om der er planer om eller udført opmålinger af dit vandløb med henblik på oprensning i det kommende efterår.

Skæring af grøde sommer 2011 i offentlige vandløb (pdf, nyt vindue) 
Skæring af grøde efterår 2011 i offentlige vandløb (pdf, nyt vindue)

Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur & Vand
Telefon: 5588 6150
E-mail:
Sidst opdateret den 2. marts 2012

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625