Service til erhverv

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599
Skriv til Næstved Kommune

Vandværker

De fleste vandværker indvinder grundvand, som iltes og filtreres, før det bliver til drikkevand og sendes ud til forbrugerne. På denne side kan du læse om Næstved Kommunes vigtigste myndighedsopgaver i forhold til vandværkerne, herunder om godkendelse af takstblade og om indberetning af vandmængder og pejledata.

Behandling af vandet

Mange får drikkevand fra et alment vandværk (forsyner mindst 10 ejendomme). De fleste almene vandværker indvinder grundvand fra én eller flere boringer. Herfra pumpes vandet ind på vandværket, hvor det iltes og filtreres, før det løber til rentvandsbeholderen. Kun enkelte vandværker foretager en lidt mere avanceret behandling af vandet. Udpumpningen sker ved hjælp af en trykbeholder (hydrofor) eller omdrejningsregulerede pumper. Enkelte vandværker har vandtårn og/eller trykforøgerstationer på forsyningsnettet.

De fleste almene vandværker er private fællesvandværker, som ledes af en bestyrelse valgt af ejerne af de forsynede ejendomme. Bestyrelsen udfører et ofte ulønnet, men dygtigt udført arbejde til stor gavn for alle, da godt drikkevand er vores vigtigste levnedsmiddel. Der er lavet en oversigt over

  •  De 60-70 almene vandværker, som findes i Næstved Kommune
  •  Navn og telefonnummer på deres formænd
  •  Kendte hjemmeside-adresser for de almene vandværker

På siden Almene vandværker kan du se oversigten.

Myndighedsopgaver for Næstved Kommune

Vandforsyningsloven bestemmer, at kommunen er myndighed i (næsten) alle forhold overfor vandværkerne. Dette er nærmere omtalt på siden Myndighedsopgaver – herunder kontrol af drikkevandets kvalitet, tilsyn med selve vandværkerne, udstedelse af tilladelser, udarbejdelse af planer med mere. Her omtales også de vigtigste lovreglr for almene vandværker.

Godkendelse af takster

Som almen forsyningsvirksomhed skal vandværket økonomisk set hvile i sig selv, dvs. have tilstrækkelig kapital til at kunne bære en akut situation – mens det på den anden side ikke må opsamle en unødvendig stor egenkapital.

Dette er nærmere omtalt her Godkendelse af takster for drikkevand.

Indberetninger fra vandværkerne

Vandværkerne skal indberette indvundne vandmængder og holde øje med grundvandsstanden i deres boringer, som derfor skal pejles flere gange årligt – læs mere om Indberetning af vandmængder og Pejling af boringer.

Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur & Vand
Telefon: 5588 6150
E-mail:
Sidst opdateret den 5. juli 2011
Hvor hårdt er vandet?

Vandets hårdhedsgrad er et udtryk for dets indhold af calcium og magnesium (kalk). Vi måler vandets hårdhed i de tyske hårdhedsgrader °dH.

Hårdhedsgrad   Betegnelse
0-4 Meget blødt
4-8 Blødt
8-12 Middelhårdt
12-18 Temmelig hårdt
18-30 Hårdt
over 30 Meget hårdt

Vandværkerne i Næstved Kommune har hårdhedsgraden temmelig hård (12-18 °dH). For yderligere oplysninger kontakt dit vandværk.

Har du brug for at indvinde grundvand?

så skal du søge om en tilladelse til indvindingen. Du kan finde ansøgnings-skemaerne her:

Vandværker
Små vandværker (3-9 husstande)
Markvanding
Erhverv/industri

Skemaerne åbner som pdf i et nyt vindue.

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625