Ny Spildevandsplan for Næstved Kommune
Miljøbeskyttelsesloven kræver, at kommunerne skal udarbejde en spildevandsplan, der skal sikre et bedre og renere vandmiljø. I Næstved Kommune går vi i gang med at udarbejde en ny spildevandsplan for det åbne land. Den plan omfatter ca. 4.400 ejendomme. På disse sider kan du læse mere om spildevandsplanen, og hvad den betyder for dig.
En spildevandsplan er en plan for, hvordan vi bedst kommer af med spildevandet og samtidig passer på miljøet. Planen laves af kommunen og tager højde for sundhed, miljø, teknik og økonomi.
Planen omfatter ca. 4.400 ejendomme. Her vil vi gennemgå de nuværende spildevandsløsninger for samtlige ejendomme. Der betyder blandt andet, at vi vil undersøge, om det er bedst at tilslutte ejendommen til den offentlige kloak. Vi vil også undersøge, om det er bedre, at den enkelte ejendom i stedet laver sit eget renseanlæg.
Når vi laver planen, kigger vi på, hvad der er den bedste løsning ud fra et samfundsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk perspektiv. Det betyder, at hvis vi vælger at kloakere en hel landsby, er det bedst for miljøet og samfundet, at alle bliver tilsluttet den offentlige kloak.
Vi har oprettet denne hjemmeside, hvor du kan følge med i, hvad det betyder for dig, hvad der sker, og hvordan tidsplanen for projektet ser ud
Sidst opdateret den 30. januar 2012
Vil du vide mere om planen
Hvis du vil vide mere om udarbejdelse af planen og valg af private løsninger er du velkommen til at kontakte Næstved Kommune, Natur & Vand.
Du kan skrive til os på eller telefon: 5588 6150
Vil du vide mere om priser
Har du spørgsmål til priser på tilslutning til offentlig kloak kan du kontakte NK-Spildevand A/S på eller
telefon 5578 5100